Ked af det eller hvad skal man sige??
Jeg er en pige på 15 snart 16. Jeg går i 9. klasse....
Jeg er typen som presser mig selv meget til at klare mig godt og det fungere fint nok jeg er self. også typen som aldrig rigtig er tilfreds medmindre der står 10-12 som karakter det lykkes så ikke altid...
Jeg har haft problemer med førhen at sulte mig selv lidt og sådan men kom ud af det usunde mønster af mig slev... men jeg har også skåret i mig slev ikke mere end et par gange men....
Jeg er begyndt tit og være ked af det jeg plejer at komme ovenpå igen så snart jeg har haft en fysik/kemi eller matematik time for der er jeg god og det giver mig et slags "sus" men jeg kan ikke rigtig blive glad længere? Jeg kan have en god dag men den føles ikke god jeg har bare lyst til at sætte mig i et hjørne og græde... Jeg har mistet 2 dyr som betød mere end noget andet for mig i løbet af et års tid så det gav et lille ryk i glæden men! Jeg har til tider haft nogle meget gode måneder og uger hvor jeg har været meget glad... men på det sidste kan jeg ikke rigtig finde glæden frem og jeg har snakket med min lære om det... han siger at det har noget at gøre med at jeg er igang med at uvikle mig psykisk (altså blive ældre) men jeg kan ikke rigtig forstå hvorfor jeg er ked af det?? Jeg kan sagtens skjule det for mine forældre jeg høre musik og sidder på værelset så de lægger ikke rigtig mærke til det.... Men det er svært at være "glad" en hel skoledag så folk ser det og de spørger hvorfor jeg er ked af det men jeg ved ikke hvorfor... Jeg ved ikke hvad jeg skal svare for jeg forstår ikke selv hvad jeg er ked af hvad skal jeg gøre ??
er det nogle som har nogle råd eller andet??
Jeg er typen som presser mig selv meget til at klare mig godt og det fungere fint nok jeg er self. også typen som aldrig rigtig er tilfreds medmindre der står 10-12 som karakter det lykkes så ikke altid...
Jeg har haft problemer med førhen at sulte mig selv lidt og sådan men kom ud af det usunde mønster af mig slev... men jeg har også skåret i mig slev ikke mere end et par gange men....
Jeg er begyndt tit og være ked af det jeg plejer at komme ovenpå igen så snart jeg har haft en fysik/kemi eller matematik time for der er jeg god og det giver mig et slags "sus" men jeg kan ikke rigtig blive glad længere? Jeg kan have en god dag men den føles ikke god jeg har bare lyst til at sætte mig i et hjørne og græde... Jeg har mistet 2 dyr som betød mere end noget andet for mig i løbet af et års tid så det gav et lille ryk i glæden men! Jeg har til tider haft nogle meget gode måneder og uger hvor jeg har været meget glad... men på det sidste kan jeg ikke rigtig finde glæden frem og jeg har snakket med min lære om det... han siger at det har noget at gøre med at jeg er igang med at uvikle mig psykisk (altså blive ældre) men jeg kan ikke rigtig forstå hvorfor jeg er ked af det?? Jeg kan sagtens skjule det for mine forældre jeg høre musik og sidder på værelset så de lægger ikke rigtig mærke til det.... Men det er svært at være "glad" en hel skoledag så folk ser det og de spørger hvorfor jeg er ked af det men jeg ved ikke hvorfor... Jeg ved ikke hvad jeg skal svare for jeg forstår ikke selv hvad jeg er ked af hvad skal jeg gøre ??
er det nogle som har nogle råd eller andet?? 
Kommentarer
Flot, at du selv har arbejdet dig ud af nogle problemer!
Véd din lærer godt at du har skåret i dig selv? Landsforeningen for spiseforstyrrelse og selvskade er en mulighed for at få hjælp.
Du kan tage en depressionstest her på ND for at se hvilket resultat den viser.
Hvordan er din appetit? Sover du godt, kan du komme op når du skal i gang med dagen? Tænker du hele tiden negative tanker, selvom du lader som ingenting? Det er nogle af de spørgsmål, hvor dit svar kan være med til at afgøre om det du slås med er ’normalt’ eller en depression.
At have en depression skal tages alvorligt. I så fald må du tale med lægen hurtigst muligt, så du kan få den behandling som passer til dit behov. God bedring Helle8
Nej det ved han ikke da det er 3 år ca. siden og jeg synes ikke der er nogen grund til at få en masse problemer med det..
Det er vigtigt du får behandling med det samme, hvis testen viser depression, din hjerne kan tage skade når du ikke er ældre! Jeg synes du skal gå til lægen under alle omstændigheder, du har også andre reaktioner. KH Helle8
Du skal have hjælp til at få det bedre, du må ikke gå alene med så store problemer.
Det bedste du kan gøre er at fortælle dine forældren, hvordan du har det, vis dem eventuelt det indlæg, du har skrevet her.
Så skal du til lægen og snakke med ham/hende og gerne sammen med din mor.
Jeg er ked af ikke at kunne hjælpe dig mere, men jeg fornemmer du er en dygtig og klog pige, og jeg er sikker på, at du med den rigtige hjælp hurtig kan få det bedre.
Lov mig at du får snakket med din mor eller far eller dem begge, og helst allerede i dag.
Varme tanker fra Sofie
Indlæggene kom lidt hurtigt efter hinanden i går. Nu tænker jeg på om du er i sorg efter dyrene du mistede eller du måske har oplevet noget andet meget ubehageligt for nylig? Det tager tid at komme over en sorg og måske er du stadig i krise.
Som du har det er det vigtigt du bliver hjulpet rigtigt igennem også med hensyn til dit syn på præstationer, det er godt at yde sit bedste, men skadeligt at forlange det perfekte af sig selv, for det er umuligt at leve op til, Du går jo i skole for at lære.
Jeg tror det vil være godt for dig at få nogle psykologsamtaler, men det er noget en læge må bedømme. God bedring Helle8