har det værre end nogensinde
jeg har det virkeligt skidt, ved næsten ikke hvad jeg skal skrive, men kan ikke holde ud ikke at gå med det, det hele virker håbløst, har kæmpet med en depression og angst meget længe, men i de sidste 14 dage har jeg aldrig haft det værre, blev får en måned siden sat op i medicin, jeg syntes ellers det var begyndt at hjælpe, men er så vendt igen, går også til en psykolog og det hjælper også imens jeg er der, men lidt efter jeg har været der er det, det samme igen, jeg går på hf og kæmper meget med det, jeg vil det rigtig gerne, men er virkelig svært i øjebliket er kommet meget bagud med mine afleveringer, og er også meget stresset på grund af det, kan ikke overskue det eller koncentrere mig om det jeg skal plus at jeg er mega træt, fordi jeg hele tiden vågner om natten og går i søvne. Jeg har idag snakket med en lærer, som også er studievejleder om det, fortalte hende hvordan jeg havde det, men jeg syntes ikke rigtig at hun tog mig alvorlig, hun forklarede mig bare at det er vigtigt at lave sin ting og at jeg måtte se at få lavet mine ting. Gik så hjem og nu føler mig bare så dum, føler at jeg ikke dur til noget. Og har ikke rigtig nogle at snakke med, min far syntes bare at jeg skal tage mig sammen og min mor ser jeg meget sjældent og mine veninder er sprunget fra, føler mig mere alene end nogensinde, tanken om selvmord er også blevet meget hyppig, jeg tænker på hver dag, men kan ikke holde tanken ud, jeg vil ikke gøre det pga min famílie, men alligevel tænker jeg hele tiden på det, kan ikke holde ud at være i mig selv. jeg ved ikke lige hvad jeg ville med det her indlæg, men havde virkelig brug for at få det ud.
Kommentarer
Åh og øv. Det er ’normalt’ at få det skidt efter terapi, der bliver jo rodet op i alt det dårlige man slæber rundt på.
Hvordan tror du studievejlederen eller læreren vil reagere hvis du nu spurgte om konkret hjælp, så du ikke bliver stresset oveni som du har det nu, kan du få en aftale om udsættelse af afleveringsfrister? Hvad sker der hvis du får en sygemelding, så du en periode kan slappe mere af?
Skolen må have erfaringer fra tidligere med hvordan man tackler dit problem.
Med hensyn til medicin kan du tale med lægen igen, det skal jo passe til dit behov.
God bedring Helle8
Er super ked af at høre at du har det dårligt. Ikke at blive taget alvorligt af diverse mennesker er desværre ikke unormalt. Men selvom det kan være enormt svært, må du virkelig ikke lade det gå dig på. Vedkommende aner ingenting om hvordan du har det, og tjener penge på at sidde og prøve at fastholde dig på uddannelsen - at det så er kombineret med, hvad der lyder til en enormt ringe empati, er deres og kun deres fejl. De burde jo være der for at hjælpe dig. At hun giver dig endnu mere dårlig samvittighed er jo benzin på det bål der hedder depression - hun aner tydeligt vis ikke særlig meget om den sygdom.
Jeg er bekymret for dig. Uddannelse er godt nok vigtigt, men er du villig til at køre dig selv helt ud for at få den taget? Jeg har selv siddet i de situationer mange gange og gør det også lige nu og det er megasvært. Mit råd ville være at som Helle8 siger: Bed om konkrete udsættelser på opgaver og se om du kan få en sygemelding - ellers så kan det være du burde droppe det og tage det på et andet tidspunkt. Har du forklaret din far rigtigt dybdegående om, hvordan du har det? Jeg går ud fra at han ved du får medicin, men det virker ikke til at han forstår alvorligheden af det?
Jeg skal ikke sidde og lyde irriterende og bagklog, men lige nu lyder det til at du risikerer dit liv for en uddannelse og nogle skoleopgaver som i forhold til dit velbefindende og liv betyder lige præcis ingenting. Du skriver at du har kæmpet med depression og angst længe - det er enormt tunge drenge at danse med og du må og skal ikke undervurdere dem. At tage en uddannelse kan være enormt hårdt - at tage en uddannelse når man har depression er puha... nærmest umuligt ville jeg sige. Selv har jeg droppet to uddannelser pga. psykiske problemer og overvejer kraftigt at droppe den tredje.
Livslinjen (70 201 201) plejer at have rigtig søde og dygtige folk ved telefonerne til at snakke med når tankerne om selvmord presser på. Jeg har personligt kun gode erfaringer - brugte dem så sent som her til aften - men jeg skal da ikke kunne udelukke at man kan være uheldig.
Må man spørge hvad du ser som det tungeste problem og det du helst vil af med? Så kan det jo være man kan starte der og så at de andre ting bliver en anelse nemmere hvis det er, at det værste forsvinder?
Mange hilsner,
Maj