4 årig vågener hver nat

maria23

min datter på 4 vågner gentagende gange hver nat. jeg ved virkelig ikke hvorfor og hun ved det heller ikke selv. hvad gør jeg????

lotte123

Selvfølgelig ved en 4-årig ikke, hvorfor hun vågner om natten; det kan man simpelt hen ikke forlange, at et så lille barn skal kunne vide. Vi andre gør det vel dårligt nok, hvis vi pludselig begynder at vågne om natten?

I den alder sker der en masse udviklingsmæssigt - især kan fantasien være noget livlig med både ulve og trolde; det er også i den periode, hun måske kan forestille sig at blive forladt, så hun er med overvejende sandsynlighed inde i en udvikling, hvor hun er lidt utryg, hvilket i øvrigt er en helt normal og naturlig udvikling. Prøv en gang at spørge de andre forældre i børnehaven - en del oplever givet nogenlunde det samme.

Mit forslag er, at hun selvfølgelig bliver puttet i sin egen seng ved sengetid, og når hun så vågner, så skal hun have noget trøst, og er det blevet den tid, hvor du selv er gået i seng, så tilbyd hende at komme ind til dig, hvor hun kan føle sig tryg og sove fredeligt. Jeg husker, at jeg med min datter ikke magtede at vi skulle hive i den samme dyne, så jeg aftalte med hende, at hun kunne komme, men skulle tage sin egen dyne og hovedpude med.

Eller hvis hun ikke selv tør stå op og gå ind til dig, så hent hende. Hav evt. en madras på gulvet ved siden af dig, hvis ikke du har plads i din seng, så du lige kan holde hende lidt i hånden.

Det er kun en periode - der dog godt kan vare et årstid, men det handler altså udelukkende om, at hun har brug for noget tryghed. Det er det til gengæld også afgørende, at hun får.

spider68

Ja som lotte skriver gør som hun råder til, hvis jeres soveværelse er langt fra børne værelse, så flyt hende så tæt på dig som mulig så hun hele tiden kan høre jer, og også gerne se ind til jer hvis hun altså skal sove alene, jeg har aldrig været tilhænger af at babyer og helt små børn skal sove helt alene i et værelse uden at kunne se , høre eller lugte mor, som babyer kan, det er sku synd, jeg husker selv som barn mareridt, og angst for at sove helt alene, høre alle lydene der ude vinden der blæser,regnen, torden, musene og hvad børn alt sammen er bange for, når børn spørger skal dr have rigtig svar på hvad lyde er, og ikke fortælle uhyggelige historie ved sengetid, har barnet ble på kan hun skal tisse, og det er derfor hun vågner på et bestemt tidspunkt, tag hende på toiletet hvis hun er vågen eller skift ble, giv hende lidt vand kun ikke mad. og tale ikke med hende så bliver hun for vågen og lad hende sove inde hos jerenten på madras, men hvis hun vågner mens i sover vil hun sikkert søge op i sengen til jer , så skal i ikke afvise hende, så kan en af jer sove på madressen eller en ekstra seng. børn har brug for ekstra tryghed, det skal ses som et sundhedstegn hun søger jer, hvis hun stopper med det og er meget bange og går ind i sig selv er der noget helt galt. i må ikke skælde ud på hvad hun gør, og vent til hun vil tale med jer, og prøv at være forstående for det hun gør og siger, så hun får lyst til mere og det samme som sine venner i børnehaven , men hun er jo kun 4 og knap renlig. men ved 5 til 6 års alderen begynder de fleste at få deres eget værelse. og en seng, men stadig kan løbe ind til forældrene så længe de selv har brug for det. min dreng er 8 år og har angst, der hvor han bor, sover han også i dobbeltsengen og har indimellem gode perioder hvor han kan sove selv. på sit værelse, han ligger i foster stilling helt tæt ind til den voksen hele natten, det gjorde han også som 3 årig og sov tæt sammen med mig, han skal hele tiden kan mærke os, ligesådan min datter dengang havde jeg hendes seng lige ved min side af sengen helt hun blev 5 år. hun skulle overvåges døgnet rundt derfor har mine børn været inde i vores soveværelse om natten, så mest jeg kunne holde øje med først hende og dernæst ham, jeg holdt hende i hånden indtil hun sov , så listede jeg ud og var lidt sammen med min mand og snakke og se film, og tidelig i seng og være frisk de står tidelig op børn. men jeg havde en meter lang hår da hun var lille så mit lange hår kunne nå over til hende. som hun lå og holdt ved og rørte ved hele natten og følte sig tryg bare hun kunne mærke mit hår, det var hende selv der nullede mit hår da hun var helt lille og oppe at bære ,så jeg opdagede på den måde det kunne give hende ro. så mit hår, var min barne pige om natten, så vågnede jeg når hun, også vågnede eller klagede sig i en drøm , hvis din datter taber dynen vågner hun også når dynen er væk. som barn var min dyne også altid væk, børn sparker meget med benene når de sover. og bevæger armene, uroligt ved grimme drømme, jeg ved ikke om der er nogle bøgere , hvor der underviser i at tale børne sprog som børn forstår, vi skal altid tale positive tanker til vores børn , og ikke stille dem spørgsmål så længe de er små , de skal stille os spørgsmål og vi skal svare med bedste evner til det der er sandheden, og ikke holde børn for nar og sige at deres kæle dyr er løbet væk , istedet for det er dødt og begravet nede i jorden, så må man jo lade barnet se når en fugl er død, og begrave den og med blomster og komme og se til graven at de ikke kommer op igen og bliver levende som mange børn tror. men er kæledyret løbet væk , vil de hele tiden gå og lede efter hvor den nu kan være og håber på de finder den, den vil altid være blevet væk, som en sorg, men at hvide den er død og ligger i jorden giver mere ro. få noget pædagogisk undervisning, og også psykologisk undervisning, så ved du bedre hvad man kan forlange af et barn, der er mange der i dag ikke er opdraget som børn og unge til at tale med børn, så derfor kan det være svært at blive nye forældre, hvis man ikke har en bog om hvad en normal barn kan med den alder barnet har, det er rart at være forberedt. så man ved at det er helt normalt det der sker i den alders trin. men sundhedsplejesken kan måske også have noget information om alder og udvikling, men ellers søg på nettet om der er bøger med emnet der kan hjælpe dig. som lotte skriver, næsten alle forældre skal igennem de samme oplevelser, hvis barnet er normal udviklet og en rask barn. det er fælles for alle børn, børn bliver som vi former dem , med kærlighed og grænser men også frihed, åbenhed, tryghed, omsorg. nærvær, at lege med sine børn. børn er en del af os og ikke pakkes væk i et tomt værelse, bliver ensomme mennesker. og føler sig forladte, så hvis vi kan give alt det kærlighed vi har, og give gulvet og bordet skylden for at barnet slog sig eller faldt. så ikke barnet føler det er ham eller hende der er helt forkert, og får skæld ud ,

FlemmingNordgren12

God dag

Nu har jeg ikke læst alle indlæg i tråden, især spiders indlæg virker så uoverskueligt, at jeg ikke engang forsøgte, men som du er inde på, så sker der jo en stor udvikling når de bette pus, er i den alder. Det kan snildt skyldes at hun er lidt utryg om natten, og hvem kan fortænke hende i det. Det der er vigtigt er at I beroliger hende og fortæller, at der ikke er noget, at være utryg for. Se om i kan ændre vanen, inden den "rodfæster" sig.

Jeg har haft et udbytte af at læse denne, da min 2-årige ikke ville sove. Det er en artikel om baby og søvn, men er stadig meget relevant, selvom børnene er blevet dét ældre: http://www.isleep.dk/index.php?option=c ... &Itemid=26