Ved ikke, hvad jeg skal stille op

pigen22

Hej med jer. (har sendt det samme brev til lægerne herinde)
Jeg skriver, fordi mit problem er ved at tage livet af mig, jeg ved ikke hvad der er i vejen, men noget er helt galt mentalt.
Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte, men prøver.
Jeg ved ikke, hvordan man skal omgås andre mennesker. Jeg skaber altid splid. Jeg prøver virkelig at passe ind, men alligevel gør jeg et eller andet dumt, der skaber splid mellem folk. Og jeg har ingen samvittighed, jeg nærmest nyder at skabe splid mellem folk, og gøre dem ondt. Jeg lyver også hele tiden, jeg gør det ikke bevidst. Ligemeget hvor meget jeg prøver at passe ind, så lykkes det mig aldrig, for der kommer altid et eller andet i vejen for mig. Jeg kan ikke holde et venskab i ret lang tid ad gangen. Skifter hele tiden venner. Får syge tanker, hvis folk går imod mig. F.eks, havde jeg en episode, hvor jeg var oppe og skændes rimelig hæftigt med nogle folk, fordi jeg igen havde dummet mig, blev endda truet på livet og bedt om at skride, men ville ikke miste min stolthed og lade dem "vinde" så jeg blev der, også selvom jeg var hadet fuldstændig. Men inde i mit hoved planlagde jeg hvordan jeg skulle slå dem ihjel, og hvordan jeg skulle slippe afsted med det. Det er nogle syge tanker jeg får. Og sådan er det hver gang folk går imod mig, eller jeg ikke får min vilje. Så udtænker jeg en plan, om hvordan jeg kan skade dem mest muligt. For de skal ikke ødelægge mit liv, og den eneste måde jeg kan blive glad igen, er ved at gøre skade på dem, og det er altid fysisk skade, eller så skal de ifølge mit hoved dø, og jeg skal ikke blive opdaget.
Jeg bliver ikke ked af de handlinger og dumheder jeg laver, jeg bliver ked af jeg bliver opdaget. For jeg kan ikke få dårlig samvittighed, kun på mig selv over, at jeg ikke "gør tingene godt nok", ikke overfor andre.
Jeg har ikke altid haft det sådan, eller lidt har jeg. Men det er begyndt at blive værre, og jeg begynder at blive bange for mig selv og den skade jeg kunne finde på at lave, pga de syge tanker. Nogengange tænker jeg også på bare at tage mit eget liv, for det liv jeg lever er ikke værdigt. Jeg lyver, bedrager, stjæler fra butikker, er dog også blevet opdaget, men det har ikke rørt mig. Der er ingenting der kan påvirke mig. Føles som om jeg er følelseskold. Ved ikke hvordan jeg skal forklare det bedre end jeg har gjort nu, det er svært for mig at sætte ord på. Det hele sidder i hovedet. Jeg kan ikke passe en skole, kan ikke overholde aftaler, kan ikke klare mig selv. Prøver altid at flygte fra problemerne. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og hvor jeg skal søge kontakt henne. For er bange for ikke at blive taget seriøst. Men jeg ved at med tiden så ender jeg med at gøre skade, for det skribler i mig for at komme til det. Og jeg ved hvad jeg er i stand til, og det er det der skræmmer mig. jeg håber på at få svar.
Mvh Pigen22

Helle8

Hej

Hvor er det godt du selv klar over at der er noget helt galt. Undskyld men din beskrivelse fik mig til at tænke på psykopatiske træk.
Jeg kan kun anbefale dig at komme til lægen og blive henvist til psykiater, så du kan få den rette behandling hurtigst muligt! God bedring Helle8

spider68

Hej det kender jeg fra andre jeg møder, jeg synes du skal hvis du er vågen nu ringe til vagtlægen og bede om at blive indlagt på psykriatrisk hospital, eller også i morgen bede om at blive indlagt med det samme , det kræver indlægelse når man har det så dårligt, der er noget med din personlighed , der har ændret sig eller du kan være født sådan , men du skal have hjelp, og kan få medicin der kan hjælpe dig til at blive en rar person , der er noget inde i dig der har det meget dårligt , derfor kan du være glad, og det er slet ikke unormal at tænke dårligt om andre og nogle gange kan man også komme til at føle bare de var døde eller borte, det er en helt normal tanke, men du skal kunne stole op dig selv at du ikke slår, nogle, eller slår nogle ihjel , så er du farlig, og det er sund du bliver bange for dig selv, så ved du at noget ar galt, og du skal søge hjælp når du mærker det, der er en grund til du ikke mærker dine føelser indeni, du har været i den situation alt for længe uden at få hjælp. og så dør føelserne indeni, indtil du bliver rask igen, så du igen kan føle dig selv. og mærke det gør ondt på dig . hvad andre gør ved dig. hvis du gør noget ved dem gør det også ondt på dem, men det kan du ikke mærke nu. fordi andre skubber dig væk hele tiden. du provokere de andre for de ser og høre dig, men de ser og høre dig ikke til den gode side , de er ikke dine venner der hvor du er, kom væk fra dem flyt til et andet sted find mennesker der forstår du er anderledes. feks en botilbud, en højskole i boense. ja andre højskoler med specielle til bud der kan hjælpe dig, tale med dem på syghuset, de kan hjælpe dig med et helt nyt liv at starte forfra, og få hjælp. til at ændre det liv du er i nu. alt mulig held og lykke