Hurtigt slående hjerte (17 årig pige)
Hej, jeg er en pige på 17 (snart 18), som har problemer med mit hjerte.
Jeg opdagede det for ca. 6 måneder siden. Jeg var syg med feber osv (influenza) da jeg pludselig besvimede. Jeg blev indlagt i ca. en uge, og var under observation.
Min hvilepuls lå på ca. 120 på et tidspunkt. Lægerne kunne ikke svare mig på hvad der var galt. Efterfølgene skulle jeg have en døgnovervåger på mig, som målte min puls osv.
Efterfølgene har jeg været til flere forskellige læger, men uden held, da ingen kan fortælle mig hvad det kunne være.
Min puls har været høj lige siden, og jeg får tit ondt i brystet. Tager min puls jævnligt.
Jeg bliver hurtigt syg, og er tit syg længe af gangen.
Har overvejet om det kunne være stress, da jeg er træt tit og ikke rigtigt kan overskue noget. Men jeg ved det ikke.
Håber der er nogle der kan give mig et nogenlunde fornuftigt svar på mit hurtigt slående hjerte.
På forhånd tak.
Jeg opdagede det for ca. 6 måneder siden. Jeg var syg med feber osv (influenza) da jeg pludselig besvimede. Jeg blev indlagt i ca. en uge, og var under observation.
Min hvilepuls lå på ca. 120 på et tidspunkt. Lægerne kunne ikke svare mig på hvad der var galt. Efterfølgene skulle jeg have en døgnovervåger på mig, som målte min puls osv.
Efterfølgene har jeg været til flere forskellige læger, men uden held, da ingen kan fortælle mig hvad det kunne være.
Min puls har været høj lige siden, og jeg får tit ondt i brystet. Tager min puls jævnligt.
Jeg bliver hurtigt syg, og er tit syg længe af gangen.
Har overvejet om det kunne være stress, da jeg er træt tit og ikke rigtigt kan overskue noget. Men jeg ved det ikke.
Håber der er nogle der kan give mig et nogenlunde fornuftigt svar på mit hurtigt slående hjerte.
På forhånd tak.
Kommentarer
Når lægerne efter grundige undersøgelser ikke kan give dig en forklaring, så skal du nok ikke regne med, at Netdoktors brugere kan løse problemet, desværre ;o(
Men da jeg har erfaringer i samme retning, vil jeg da godt give et bud:
Jeg har haft 4 anfald af såkaldt atrieflimmer, hvor pulsen pludselig steg til mellem 120 og 160. Men jeg er en ældre dame efterhånden, og det er nok ikke atrieflimmer i dit tilfælde, eftersom du er ung, og lægerne ikke har fundet belæg for at give dig den diagnose.
Men sagen er, at efter første anfald, som egentlig var lidt af en forskrækkelse for mig, med ambulance, sygehusindlæggelse, narkose og elektrisk stød til at normalisere hjerterytmen, blev jeg mødt af isnende følelsesmæssig kulde og afstandtagen fra en nær, yngre pårørende.
Normalt har vi et tæt og udmærket forhold, så derfor var jeg lidt rystet. Men denne yngre pårørende sagde, at hun gentagne gange havde været indlagt på sygehus med alt, alt for hurtig puls. Det vidste jeg ikke, for hun har aldrig nævnt det.
Hendes holdning til den slags hjerteproblemer var, at man ikke skulle gøre et stort nummer ud af dem. Jeg mente nu ikke, at jeg gjorde noget stort nummer ud af mit af atrieflimmer, og i øvrigt havde hun uret: Hendes anfald var netop ikke atrieflimmer, men formodentlig noget, der ligner.
På grund af min pårørendes negative holdning til mig i denne sag, kunne jeg ikke få ret meget at vide om hendes hjerteproblemer. Men jeg forstod altså på hende, at hun havde været indlagt adskillige gange, og at lægerne ikke kunne finde noget unormalt. Hun mener selv, at problemet kommer af stress. Hendes mand hjælper hende nu, ved at advare hende, hver gang han synes, at hun stresser for meget. Hendes løsning er tilsyneladende også at lade være med at ”dramatisere” problemet.
Det er klart, at man bliver bange og bekymret, når pulsen når så højt op, og når man desuden får problemer med nedsat modstandskraft mod infektionssygdomme, sådan som du har.
Men når du har været ved flere forskellige læger, og ingen har kunnet finde en forklaring, så tror jeg også, at det er stress. Stress kan desuden nedsætte dit immunforsvar, så du lettere bliver syg.
Hvis jeg var dig, ville jeg – ligesom min pårørende – forsøge at stresse ned. Forsøg også at genopbygge dit immunforsvar ved at tage vitaminer og mineraler, spise sundt og dyrke moderat motion. Og lad være med at gå og måle pulsen hele tiden. Det bliver du bare mere stresset af.
I stedet er det bedre, hvis du regelmæssigt i løbet af en dag lige mærker efter, hvordan du har det, og virkelig øver dig i at føle efter, om din krop har det godt. Giv dig selv sådan et frikvarter gentagne gange i løbet af dagen, hvor du ikke skal noget, men bare koncentrerer dig om at mærke dig selv og være til, uden krav og forpligtelser.
Jeg blev selv lidt fortørnet over, at min pårørendes beskyldning om, at jeg overdramatiserede mit hjerteproblem. Det gjorde jeg netop ikke! (Jeg ventede faktisk alt for længe med at kontakte en læge, så jeg kunne komme på sygehuset). Derfor kan jeg også godt forstå, hvis du bliver fortørnet, hvis jeg siger, at det er en god ide at afdramatisere problemet. Jo mindre alvorligt man tager det, jo mindre alvorligt vil det vise sig. Men sådan er det faktisk. Det lærer man efterhånden
Mange hilsner
Kameliadamen
Lægerne undersøgte mig næsten ikke. De målte hvordan min puls var i et par dage og det var det. De tog mit blodtryk osv. og så opgav de mig. De sagde at de ikke kunne gøre noget før jeg fik det dårligere. Det syntes jeg bare ikke er okay at sige til en der har et hjerte der gallopere dobbelt så hurtigt som normalt.
Problemet er ikke at min puls stiger lige pludseligt, min puls er så høj hele tiden. Selv min hvilepuls er så høj.
Men mange tak for der rigtig gode råd, og dem vil jeg virkelig tage til mig. Det kunne sagtens være årsagen, men nu må jeg jo bare vente og se hvordan det går.
Mvh. Theevilmini
Du skriver, at lægerne ”sagde, at de ikke kunne gøre noget, før jeg fik det dårligere.”
Det var da en mærkelig udtalelse.
Jeg fik det indtryk, at du var blevet undersøgt grundigt på et sygehus.
Men når du ikke er blevet undersøgt, synes jeg bestemt også, at du skal bede din læge om en henvisning til en speciallæge, altså en hjertespecialist. Det kan ikke være meningen, at du skal have det sådan.
Mange hilsner
Kameliadamen
Og så tror jeg at det er en dårlig ide at du går rundt og tager din puls ofte. Hvis du lider af en stressbetinget "godartet hjertebanken", eller lignende kan det at fokusere på sin krop blive del af en ond cirkel hvor du forstærker en slags "helbredsangst".
God bedring!
Jeg er enig med Martin i at det ikke er smart at gå og tjekke pulsen hele tiden.
Det at tjekke sin puls trigger nemlig bare den angst, som måske i virkeligheden er årsag til at din puls stiger. Du får et øget fokus på det du er bange for, nemlig at pulsen er for høj og når du fokuserer på det du er bange for, så stiger pulsen. Og så har du blot fået bekræftet dig selv i at du fejler noget.
Prøv i stedet at undersøge om du har nogle tanker, der gør dig bekymret, stresset eller bange. Kunne det tænkes, at du blev rigtig bange for at der var noget alvorligt galt med dig, da du besvimede og fik hurtig puls under din influenza?
Det er helt naturligt at feber kan give hurtig puls og man kan også besvime under feber. Men prøv at tænke på hvad der så skete bagefter? Hvad gjorde du efter du var besvimet? Hvordan gik det? Besvimede du flere gange? Hvad gik godt? Blev du rask?
Det er helt almindeligt at bekymringer får pulsen til at ryge i vejret, fordi sådanne tanker får din krop til at tro, der er fare på færde. Kroppen adlyder tankerne og gør sig parat til at tage kampen op eller flygte. Det kræver en masse energi. Derfor stiger puls og vejrtrækning, man mærker et øget fokus på "truslen", og det føles som om alt andet lukkes ude.
Det er ofte vi reagerer sådan, tænk bare på hvor mange der lider af eksamensangst. Pulsen stiger, man sveder i hænderne, skal tisse konstant og bliver tør i munden, man kan ikke rigtigt koncentrere sig om at høre hvad andre siger til en, man kan føle sig svimmel - og måske går klappen ned. Men i virkeligheden er der slet ikke nogen reel trussel, når vi fx går til eksamen. I vores moderne verden, møder vi ikke lige et rovdyr, selvom vi i vores fantasi synes at lærer og censor truer med at æde os. Men nogen reel trussel er der altså ikke.
Det er bare sådan, at vores hjerner stortsert er de samme som dengang vi ofte blev udsat for reelle trusler og faktisk måtte løbe for livet eller kæmpe mod rovdyr. Det betyder, at de farer vi forestiller os i vores fantasi, men som altså ikke er livstruende, stadig udløser den samme reaktion, som hvis der virkelig var fare på færde. Så for os moderne mennesker, handler det om, at vi må ændre vores tænkning, så vi forstår, hvad der er reelle trusler og hvad der blot er bekymringer om trusler i vores egen fantasi.
Sygdomsangst er en forestilling om at kunne blive alvorligt syg og måske dø. Men sygdomsangst betyder ikke at vi reelt er syge eller ved at dø. Dermed spilder vi energien på formålsløse bekymringer om noget vi blot forestiller os måske kunne ske engang i fremtiden.
Hvis du i forvejen har haft bekymringer om at fejle noget alvorligt efter din besvimelse, kan lægernes undersøgelser derfor muligvis blot have bekræftet dig i, at noget var galt.
Hvad tænker du om den udlægning jeg kommer med her? Kan der være noget om snakken?
Uanset om du kan nikke genkendende til det jeg skriver, så synes jeg, du skal vende dine tanker med dine forældre. Det er vigtigt at tage fat i en evt. angst, der er under udvikling. Hvis dette er tilfældet, så kan lægen også hjælpe.
Held og lykke
Og i har alle ret i at det nok er dumt at gå og måle sin puls hele tiden, så er allerede stoppet med det, og så må vi jo se.
Håber i hvert fald snart at kunne få noget af vide om hvad det bare muligvis kan skyldes. Men først og fremmest tror jeg også bare at det er en god ide at slappe mere af. Og så se hvad der sker.
Mange tak for alle svarene.
Mvh. Theevilmini
Man kan godt risikere, at vippelejetesten ikke viser noget, selvom man faktisk har POTS, fordi man bliver bippet ret langsomt, og fordi man kan have en god periode, hvor man ikke har POTS-symptomer.
POTS-patienter får typisk at vide, de har angst eller er stressede, fordi man typisk ikke finder noget på EKG'et, men POTS er en fysisk sygdom.
Er du HPV-vaccineret? Mange får POTS ifm. vacciner og især HPV-vaccinerne.