HJÆLP

tvivlsom92

Hej
Jeg er en ung pige på 19 år, jeg har været så dum at have haft et one night stand, hvor jeg så her efter er bleven gravid.
Jeg ved at drengen er imod at få barn nu. og jeg står selv og har muligheden for kunne komme ind på en uddannelse som i forvejen er utrolig svær at komme ind på. men jeg kan bare ikke få mig selv til at tage en abort.
Jeg har siden jeg var 5 år gammel altid sagt at jeg vil have en baby og hele min familie har altid troet at jeg, som er den mellemste af tre børn, ville få et barn først. min storesøster kom så i forkøbet
Jeg står lige pt uden et rigtigt sted at bo og har ingen fast økonomi.
Jeg har virkelig ikke lyst til at bringe et lille uskyldigt barn til verden uden at kunne give barnet det bedste, men nu hvor jeg er gravid, kan jeg virkelig ikke få mig selv til at dræbe sådan et mirakel...
HJÆLP.. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..!! Hvad ville i gøre??

spider68

Hej jeg ville beholde barnet , som dig, min søster var blot 17 år da hun blev gravid uden en mand til sit barn, han var ukendt, hun fik sig en ny kærste da hun var din alder og de er stadig gift nu er hun over 50 år, hendes nuværende mand har adopteret hendes datter som sin egen datter, jeg tænker du stadig kan begynde på din uddannelse mens du venter dig, og imens du har barsel have orlog, og læse ved siden af , og tage uddanelse når barnet skal begynde i dag pleje efter 6 til 8 måneder efter fødsel, jeg kender flere der gør sådan, du skal tænke med din hjerte , føelser og samvittighed, ellers vil du nok fórtryde resten af livet, når barnet er født får du børne penge til tøj , bleer og andet, normalt er det 3000 hver 3 mdr, måske er det steget, du kan også få friplads til dit barn i børnehave og dagpleje , hvis det kniber med pengene, det er ikke pengene der skal afholde dig fra at få barnet. der kan komme senere tidspunkter i livet hvor økonomien er dårlig. og den mest kærlige familie er dem der er fattige, de er rige på kærlighed, hvor andre har travlt med at tjene penge, der er fonde du kan søge om at hjælpe dig med at forsørge dig og barnet, og få en uddannelse så du selv kan tjene til føden, opgiv ikke og lad ikke andre tvinge dig til at vælge at få abort, det er kun dig selv der kan med din samvittighed afgøre hvad du skal vælge, held og lykke, håber du vælger det rigtige for dig, kærligst.

persille1

Det er et frygteligt dilemma at stå i. Hvad du skal vælge kommer helt an på dig og hvordan du er. Ingen kan tage den beslutning for andre.

Jeg blev selv mor ganske tidligt. Jeg kunne klare det, men det var svært. Når andre unge gik ud for at more sig måtte jeg blive hjemme. Jeg fik heller ikke noget nyt smart tøj. Jeg gik glip af mange ting. Ting, jeg gerne ville have prøvet.
Det er et større arbejde end man lige tror, at passe et lille barn.

Du skal aflevere barnet i vuggestue o.s.v. Det er ikke altid sjovt. Mit ene barnebarn var så ked af at blive afleveret.
Jeg tænker på, den slags skal du også holde ud. Der er mange flere ting end du lige i øjeblikket tænker på. Et du parat til det.

Somme tider syntes jeg unge tror, det drejer sig om at sidde og se yndig ud og med en lille sovende baby i armene. Sådan er virkeligheden ikke.

Du har intet fast sted at bo og heller ingen fast økonomi. Du får mange problemer. Er du parat til det.
Måske får du heller ikke den uddannelse, du gerne ville have.

Hvis du føler, du ikke er parat til at sige "farvel" til mange ting, så vil det være bedst for barnet ikke at blive født.

Nogen vil sikkert fortælle dig, du ikke behøver at sige "farvel", men det er ikke helt sandt.
For mig var det da svært at blive mor så tidligt. Jeg havde intet andet valg, abort var forbudt.
Men i dag, den søn jeg fik, jeg elsker ham så højt. Jeg ville ikke undvære ham for alt det guld der findes i verden. Sådan har jeg følt siden han blev født.

Jeg bryder mig ikke om abort, men på den anden side er jeg ikke imod. Vi er alle forskellige og det skal vi have lov til at være. Du skal tænke nøje over om du føler dig parat til det ansvar det er, at have et lille barn at tage sig af.
Føler du ansvaret bliver for stort kan jeg ikke se det er nogen synd at få en abort.

Du spørger, hvad vi andre ville gøre. Hvis det var i dag jeg blev gravid, som ganske ung, ville jeg vælge abort. For jeg kender jo ikke mit barn, som ikke er blevet til et barn endnu.
Jeg ville heller ikke bryde mig om at blive delvist forsørget af kommunen, men sådan er vi jo forskellige.
Jeg ville have lov til at udvikle mig, få min uddannelse og kunne bruge den. Sådan jeg var parat til at tage mig godt af mit barn.
Det siger jeg selv om jeg ikke ville undvære min søn i dag.

ps.
Min søster, som desværre ikke lever mere, fik også barn tidligt. Hun måtte opgive meget mere, for hendes barn var sygt de første år.

Sofie45

Kære tvivlsom

Din situation er ikke sjov, men du er den eneste, der kan finde svaret på, om du skal vælge en abort eller, om du skal føde det barn, du venter.

Vi kan alle råde dig, men det vil jeg ikke, for det skal være helt din egen beslutning og du vil heller ikke blive spor klogere. Vi er meget forskellige mennesker her med hver vores baggrund, idealer og mål og ønsker for fremtiden, så du vil få råd om både ja og nej til abort.

Mit råd til dig er, at du skal tænke dig rigtig god om, mærk helt ned i din mave om du kan klare det store ansvar, det er at få et barn. Et barn har krav på det bedste af det bedste, det har krav på både en mor og en far og det har krav på kærlighed, omsorg og tryghed. Penge er ikke alt, men de kan nu heller ikke undværes, og det er ikke rart at skulle tigge kommunen om hjælp.

Du har ikke sikkerhed for at faren bliver og støtter dig, du har ingen bolig og du har ingen uddannelse, og din økonomi er heller ikke god.

Det bliver ikke nogen dans på roser at blive mor nu, du får svært ved at købe nyt, tage ud med veninderne og du vil også føle dig meget alene og forladt.

Men hvis du kan klare det samtidig med, at du påbegynder en uddannelse, ja så tror jeg på, at du er så moden, at du kan klare at blive mor. Men tænk dig rigtig godt om, det er ikke nok at ønske sig en lille sød baby, virkeligheden er meget mere end det.

Kærlig hilsen og tanker fra Sofie