Meningen med livet...

Michael1975

Jeg har læst nogle af de andre indlæg herinde, og håber nogle kan have et ord eller to til hvad jeg skriver også...

Da jeg fyldte 15, fik jeg konstateret kronisk tyktarms betændelse, det blev senere til en permanent stomi og senere igen til Morbus chrom m. knogleskørhed pga. medicin.
Mit liv har været meget flagrende, sygdom, har afbrudt mange forløb for mig og jeg har altiid rendt fra det hele når det så blev for meget. Så nu sidder jeg som 36 årig, uden uddannelse, et helbred der er i bund pga. min sygdom og et ego der er endnu værre.
Jeg havde for et par år siden en stor depression, efter et endt forhold, hvor mit livsværd og økonomi røg helt ud i hampen. Havde det på det tidspunkt ikke været for min hund, havde jeg helt sikkert ikke været her idag. Havde planlagt så langt at hunden var "afsat" i tilfældet, og jeg manglede bare det sidste skub ud over kanten.
Jeg fik en god bostøtte, der hjalp mig meget, jeg blev fritaget for aktivering, grundet social angst og manglende energi i forbindelse med min sygdom.
Idag har jeg har en dejlig kæreste, vi bor sammen, og vi vil gerne have børn.

Pt. består mit liv af at holde hus og have, passe hunden og så ikke så meget andet, fordi min energi ikke er til mere. Jeg tror ikke selv på at jeg kommer på arbejdsmarkedet igen, og livet på en kontanthjælp er ikke ligefrem lykken. Vi snakker med kommunen om en førtidspension/skånejob, men der er lang vej igen og imens går jeg og føler, at jeg er en fiasko og har misbrugt et halvt liv. Men hvad nu hvis jeg ikke kan komme videre? Hvad nu hvis det her er så godt som det bliver?

Jeg har ikke bare lyst til at sidde her og dag ud og dag ind. Min kæreste går pt. på universitetet, det er hendes 2. uddannelse og hun har masser at lave, også med lektier osv.
Jeg vil gerne tage en uddannelse, men skal starte helt fra bunden og økonomisk vil det slet ikke hænge sammen på en su. Og for at kunne komme på en revalidering, så skal man kunne arbejde 30 timer om ugen, og jeg er træt efter opvasken, en støvsugning eller hvad jeg nu får lavet.
Og skal der nu også til at være en lille, som jeg skal kunne være noget for, så er de sidste reserver ligesom lagt beslag på. Jeg vil meget gerne have børn, jeg ved at jeg vil blive en god og kærlig far og jeg vil gøre alt jeg kan for at de skal blive glade og lykkelige.

Lige nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg bliver glad, får lidt overskud i livet igen og hvad jeg skal med det, hvis "Stay at home dad", på en førtidspension/skånejob ikke kan blive en mulighed.

spider68

Hej du er hårdt ramt, du har vel været hos special læger, få dem til at vurdere hvor arbejds dygtig du er, om det er skånejob, eller pension, du må stadig lave lidt selv om du er på pension, og du kan godt uddanne dig selv om man er på nogle pensioner, det kommer an på hvor stor arbejds evne du har tilbage, 2 trejde dele, eller kun 1 tredeje del, eller slet ingen arbejd evne, så vurderes der højeste førtids pension, men stadig med mulighed for at være frivilig aktiv. eller tjene begrænset i et år, inden alle tilskud, tages bort, og kan gå ned til grund beløb. den højeste førtidspension er nu næsten på 14.000 kr udbetalt hver måned. også psykisk kan du blive vurderet ag psykriatre så det også giver dig bedre mulighed for førtidspension. jeg tænker det ville være godt for dig at få en pension, som du har det. og med ro i sindet, på et tidspunkt kan studere, måske du kan gøre det hjemme fra via computeren, så du kan hvile hvis du har brug for det. du kan også søge fonde, der kan hjælpe dig og jer, nu hvor det er svært for jer at leve på mindre økonomi. og søge på dansk folke hjælps hjemmeside inden 1 dec , eller røde kors om en jule pakke med lidt godt til julen, så det kan hjælpe. i den svære tid. det er svært til at begynde med at blive førtids pensionist, og andre vil fravælge ens selvskab, når man ikke længere er arbejdsdygtig, men der er andre der har samme problemer der vil forstå dig, søg deres viden og venskab. så er i lige stillede. mange mennesker forstår ikke, dit hoved er ikke tilfreds med livet, men for at kan leve et lykkeligt liv, må man acceptere de begrænsninger ens krop har, sygdomme man har arvet, eller fået, det er jo ikke din skyld du er blevet syg. du må prøve om du kan få det bedste ud af det . liv du har fået, husk at hvile, og der vil måske også komme tider igen hvor du er syg, så er det godt du har din kærste, noget familie, og din hund, brug din hund, til at være hos dig når du er dårlig, det helbreder psykken at have et dyr ved sig. og trøste sig igennem, den mærker du er ked af det, eller glad, og vil hjælpe dig. den har også brug for dig. lære hunden at være sammen med jeres kommende børn, men aldrig helt alene med børnene så længe de er små og ikke selv kan forsvarre sig, man skal aldrig helt stole på et dyr sammen med børn, da børn tit driller dyr. håber du får lyst til livet nu hvor du vil være far, det forpligter at vælge livet, når man får børn, håber alt vil dig det godt , kæmp for det du ønsker her i livet, og opgiv ikke, der er engle der hjælper dig hvis du vil have deres hjælp. hej.

Mille1986

Jeg har haft rigtig svært med at finde min mening i alt dette. Denne verden med mørke, død og surhed. Det har været alt for meget for mig mange gange. Men en dag mødte jeg Mette, en tosse i manges øjne, men mette tændte et lys i mig omkring hendes energi i at hjælpe hvor vi kunne. Mettes lys handlede om vores verden og det miljo vi efterlader i nærmest knuste tilstande, hvis I er i tvivle så den denne https://www.youtube.com/watch?v=SU2rN2QYAK0.

Det skaber perspektiver, og sætter tanker i gang, Mette hjalp med det samme for mig. Og i alle disse ideer omkrin hvad meningen er, fandt jeg også min mening. JEg ville kæmpe sammen med MEtte for at bevare verden så mine nevøer også kunne have en verden når de bliver store, og så deres børn også ville have et sted at bo.

Hvis du leder efter inspiration til hvor dan du kan blive mere bæredygtig så se her: https://groenforskel.dk/baeredygtighed/