hvordan får jeg det sagt?
hej jeg er en ung mand på 21, der søger nogle gode råd,
jeg har rigtig svært ved at få fortalt min læge hvordan jeg har det. for hvis jeg tager op til ham, er jeg smilende og "glad" at se på og så lyder det jeg siger som noget jeg finder på, samt jeg ikke ved hvordan jeg skal sige det så han forstår hvordan det påvirker mig.
jeg har tidligere gået til en psykolog, da min kæreste gik fra mig, som betød alt for mig og var min bedste ven. men følte aldrig psykologen og jeg kom frem til noget som helst andet end jeg sagde hvordan jeg havde det, hvilket jeg ikke følte hjalp mig da jeg allerede viste det. men ikke blev tydeligt for ham da jeg ikke fysisk udtrykte andet end at alt var fint. dette var ret tydeligt for mig da jeg kom med påstanden at jeg led af athazagorafobi, som jeg fandt på nettet og syntes lød som nogle af de følelser og karakteristika jeg har, dette blev der dog aldrig snakket videre om, og er bange for at opleve det endnu en gang, at min fysiske fremtoning undermeneder min psykiske tilstand. ligeledes er jeg ikke i stand til at betale en psykolog, hvis jeg endelig skulle få snakket med min læge da jeg kun har min SU, og desværre en lidt for dyr lejlighed.
håber der er nogen som kan komme med et godt råd
jeg har rigtig svært ved at få fortalt min læge hvordan jeg har det. for hvis jeg tager op til ham, er jeg smilende og "glad" at se på og så lyder det jeg siger som noget jeg finder på, samt jeg ikke ved hvordan jeg skal sige det så han forstår hvordan det påvirker mig.
jeg har tidligere gået til en psykolog, da min kæreste gik fra mig, som betød alt for mig og var min bedste ven. men følte aldrig psykologen og jeg kom frem til noget som helst andet end jeg sagde hvordan jeg havde det, hvilket jeg ikke følte hjalp mig da jeg allerede viste det. men ikke blev tydeligt for ham da jeg ikke fysisk udtrykte andet end at alt var fint. dette var ret tydeligt for mig da jeg kom med påstanden at jeg led af athazagorafobi, som jeg fandt på nettet og syntes lød som nogle af de følelser og karakteristika jeg har, dette blev der dog aldrig snakket videre om, og er bange for at opleve det endnu en gang, at min fysiske fremtoning undermeneder min psykiske tilstand. ligeledes er jeg ikke i stand til at betale en psykolog, hvis jeg endelig skulle få snakket med min læge da jeg kun har min SU, og desværre en lidt for dyr lejlighed.
håber der er nogen som kan komme med et godt råd
Kommentarer
Jeg synes, du skal henvende dig på dit socialkontor og fortælle rådgiveren at du mener, du har angst for at blive forladt. Selvom du ikke er sikker på, hvad du tumler med, er det vigtigt, at du udtrykker, at du gerne vil have hjælp til at finde ud af, hvorfor du har det, som du har det. Og selvom du måske gerne vil være flink og rar, så prøv at fokusere på at udtrykke, at du mener, du har et problem fremfor at smile, som om alt er ok.
Du burde kunne få støtte til psykolog, vist nok 10 gratis gange. Det vil være en fordel, at du selv søger efter en psykolog, du mener kan hjælpe. Det kan være smart at have talt med den psykolog, du gerne vil behandles af inden din samtale med socialrådgiveren. Prøv derfor at slå op under kognitive psykologer på nettet under den by du bor i. Det kunne lyde som om du har nogle tanker, du har brug for at omstrukturere. Derfor kognitiv terapi. Tjek deres hjemmedider ud. Og deres priser. Ring rundt og få en lille snak med et par forskellige og hør om de kan behandle dit problem.
Kommunen bør betale de 10 gange mindst.
Held og lykke
rigtig mange tak for dit indlæg, det vil jeg prøve at gøre
Det er svært for mange, man vil jo helst have det godt. Lægen er nødt til at tro på hvad du siger. Du kan nævne det, allerede når du beder om en akut tid, så du hurtigt kan komme i den nødvendige behandling. Lægen laver en test, spørgsmålene kan du finde her på ND, så kan du være lidt forberedt og fortælle resultatet hvis du har lyst.
Du kan blive henvist til en psykiater hvis det skønnes nødvendigt; for mig lyder det som du har et problem eller årsag det er svært at få hul på, også for dig selv.
KH Helle8
ja, det er han jo og tror nu også han tror på mig, men det er mig bare svært at få det frem så det faktisk er så seriøst som jeg føler det, for ifølge den test jeg tog her på ND skulle jeg lide af en moderet til svær depression, men føler mig rigtig usikker hvis jeg kommer og siger det til min læge eller sekretæren, ved ikke om det er fordi jeg så tror at de tænker jeg bare er hysterisk.
problemet er for mig at jeg ikke er sikker på hvorfor jeg har det som jeg har det, da man vel ikke efter 15 måneder stadig kan være så depri over en ekskæreste, at man dårligt kan gå i skole.
og så lige en kommentar der faktisk hørte til i mit andet svar,
det er helt ubevist at jeg bliver "glad" når jeg er ude blandt folk, ved ikke om det er fordi de ikke må se jeg ikke har det godt
Når du har en depression er det vigtigt at få den behandlet, det kan kun gå for langsomt! Derfor skal du have en akut tid.
Det er sikkert kun et spørgsmål om at få hul på emnet. Du kan indlede konsultationen ved at sige: ’Selvom jeg ser glad ud, er jeg det slet ikke’… ’Jeg tog en test på nettet, som viste middel til svær depression’… Fortæl evt. om det du mener der er problemet. God bedring Helle8
Det var så lidt, håber du bliver taget alvorligt og får den behandling der passer til dig. Helle8