Føler mig så såret
Hej Alle
Jeg har været i et forhold i godt to år og undervejs har vi haft en del prøvelser. Min ekskæreste er tidligere gift og har børn, men har desuden en del rod i hans økonomi og i forholdet til ekskonen. Så vores forhold har fra starten været præget af mange af hans problemer, som jeg har prøvet at hjælpe ham med så godt som muligt. Han har helt fra starten af forholdet elsket mig meget og meget tidligt fortalt mig at han elskede mig og jeg var han drømmepige. Han er udlænding og jeg det tog mig noget tid at vænne mig til, at han elskede mig så let og at han havde brug for meget bekræftigelse. Jeg har elsket ham så godt jeg kunne, men det har aldrig synes nok for ham. Vi har haft store skænderier, fordi han tror jeg kigger og flirter med andre. Han digter nogle historier i sit hovedet, som jeg slet ikke aner hvor han får fra. Jeg har før ham været meget selvstændig og singlepige, så selvfølgelig har jeg tænkt at jeg måske ubevidst har kigget, men jeg kan ikke forestille mig det. Han jalousi kommer hæftigt til udtryk og selvom jeg forklarer, at jeg ikke har gjort noget, stoler han ikke på mig. Han har været udsat for utroskab med ekskærester før mig. Han har været uendelig mistroisk hvis jeg har fået sms'er og tjekket min telefon. Han kan ikke lige at jeg går i byen, så droppede det stort set for ham. På et andet arbejde jeg havde, måtte jeg ikke gå til en forlovelsesfest eller socialisere mig med mine arbejdskollegaer, fordi de alle var unge og selvfølge havde andre motiver end venskab. Jeg har måske været strid af og til i forhold til at hans dårlige økonomi og har tænkt meget over om der var fremtid i forholdet på sigt, hvis hver krone skal vendes og drejes og planlægger man børn, kræver det jo noget sikkerhed. Jeg har aldrig bedt ham betale noget for mig, men bare kunne forsørge sig selv. De sidste par måneder er det gået dårligt. Jeg har fået et nyt arbejde, som er tidskrævende og vi har haft mange skænderier om mit behov for stabilitet og planlægning på sigt. Han gik mere og mere ud med venner og jeg har savnet ham mange aftner, når han har valgt det over mig. Efter endnu en stor diskussion, denne gang foran flere venner, hvor han siger hvor meget jeg kigger på andre fyre, tager jeg beslutningen om, at der bliver nød til at ske noget. Jeg siger at jeg vil have en pause og flytte for mig selv, mens han får noget hjælp og vi hver især kan fokusere på vores eget. Jeg var egentlig meget afklaret med det og ønskede at vi vill finde sammen på sigt, som han også gjorde. For et par dage siden, ser jeg så en sms på hans telefon, fra en pige, som sender ham meget fortrolige beskeder. Han siger de bare er venner, men jeg tjekker han regning og finder ud af de har skrevet og ringet sammen over flere måneder. Han tilstår at han har følelser for hende og hun er så let at være sammen med. Jeg forstår ikke han har kunne gøre det mod mig, når han ved hvordan det føles og har ville giftes og have børn med mig. Han har sagt han elsker mig osv, mens han har haft noget med hende. Jeg er så såret og uforstående overfor det hele. Han har været så mistroisk overfor mig, mens han selv har været banditten. Selvom jeg var afklaret med det midlertidige brud, så er situationen pludselig vendt og jeg kan slet ikke holde ud at han er sammen og bor midlertidigt med hende nu. Han virker enormt afklaret og ønsker mig held og lykke med at finde drømmemanden, men hvordan kan noget komme sig så hurtigt over et forhold, til en som han elskede mere end nogen anden han har kendt? Jeg hader ham, men føler længsel efter ham og skal nærmest be ham komme, så vi kan snakke om det og jeg kan få noget forståelse for hvad han har gjort. Kan man virkelig så hurtigt komme videre eller er det bare fordi det er nyt og spændende?? Jeg håber at han indser hvad han er gået glip af og på et tidspunkt fortryder, men jeg er bange for han ikke gør. Har man ikke nogle følelser der skal bearbejdes før man kan elske igen?
Jeg hader at jeg føler mig som offeret, selvom jeg oprindelig valgte situationen. Nu savner jeg ham så meget og bedt ham om vi ikke kan være venner, da jeg ikke vil miste ham helt, men samtidig føler jeg at jeg burde hade ham som pesten og vende ham ryggen. Det er så svært lige nu og har ingen appetit eller lyst til noget. Jeg går rundt i en tåge. Hvordan kommer man videre?? Jeg aner det simpelthen ikke. Skal man gå til psykolog? Jeg har et stort behov for at han vender tilbage, for at jeg så kan afvise ham. Ved det lyder dumt. Kan bare ikke forstå at han pludselig ikke elsker mig mere eller vil mig. Samt hvordan han kan være så uærlig.
Jeg føler slet ikke, at jeg vil kunne finde en der elsker mig så meget som han gjorde og det deprimerer mig. Hvor lang tid går der før jeg kommer mig og når han tager sine problemer med ind i et nyt forhold, vil det så kunne holde. Jeg fandt mig i meget, men mon andre ser ham som den helt store catch?
Åhhh.....vil bare ud af offerrollen.
Nogen der kan give mig råd til, hvordan jeg kommer videre??
Jeg har været i et forhold i godt to år og undervejs har vi haft en del prøvelser. Min ekskæreste er tidligere gift og har børn, men har desuden en del rod i hans økonomi og i forholdet til ekskonen. Så vores forhold har fra starten været præget af mange af hans problemer, som jeg har prøvet at hjælpe ham med så godt som muligt. Han har helt fra starten af forholdet elsket mig meget og meget tidligt fortalt mig at han elskede mig og jeg var han drømmepige. Han er udlænding og jeg det tog mig noget tid at vænne mig til, at han elskede mig så let og at han havde brug for meget bekræftigelse. Jeg har elsket ham så godt jeg kunne, men det har aldrig synes nok for ham. Vi har haft store skænderier, fordi han tror jeg kigger og flirter med andre. Han digter nogle historier i sit hovedet, som jeg slet ikke aner hvor han får fra. Jeg har før ham været meget selvstændig og singlepige, så selvfølgelig har jeg tænkt at jeg måske ubevidst har kigget, men jeg kan ikke forestille mig det. Han jalousi kommer hæftigt til udtryk og selvom jeg forklarer, at jeg ikke har gjort noget, stoler han ikke på mig. Han har været udsat for utroskab med ekskærester før mig. Han har været uendelig mistroisk hvis jeg har fået sms'er og tjekket min telefon. Han kan ikke lige at jeg går i byen, så droppede det stort set for ham. På et andet arbejde jeg havde, måtte jeg ikke gå til en forlovelsesfest eller socialisere mig med mine arbejdskollegaer, fordi de alle var unge og selvfølge havde andre motiver end venskab. Jeg har måske været strid af og til i forhold til at hans dårlige økonomi og har tænkt meget over om der var fremtid i forholdet på sigt, hvis hver krone skal vendes og drejes og planlægger man børn, kræver det jo noget sikkerhed. Jeg har aldrig bedt ham betale noget for mig, men bare kunne forsørge sig selv. De sidste par måneder er det gået dårligt. Jeg har fået et nyt arbejde, som er tidskrævende og vi har haft mange skænderier om mit behov for stabilitet og planlægning på sigt. Han gik mere og mere ud med venner og jeg har savnet ham mange aftner, når han har valgt det over mig. Efter endnu en stor diskussion, denne gang foran flere venner, hvor han siger hvor meget jeg kigger på andre fyre, tager jeg beslutningen om, at der bliver nød til at ske noget. Jeg siger at jeg vil have en pause og flytte for mig selv, mens han får noget hjælp og vi hver især kan fokusere på vores eget. Jeg var egentlig meget afklaret med det og ønskede at vi vill finde sammen på sigt, som han også gjorde. For et par dage siden, ser jeg så en sms på hans telefon, fra en pige, som sender ham meget fortrolige beskeder. Han siger de bare er venner, men jeg tjekker han regning og finder ud af de har skrevet og ringet sammen over flere måneder. Han tilstår at han har følelser for hende og hun er så let at være sammen med. Jeg forstår ikke han har kunne gøre det mod mig, når han ved hvordan det føles og har ville giftes og have børn med mig. Han har sagt han elsker mig osv, mens han har haft noget med hende. Jeg er så såret og uforstående overfor det hele. Han har været så mistroisk overfor mig, mens han selv har været banditten. Selvom jeg var afklaret med det midlertidige brud, så er situationen pludselig vendt og jeg kan slet ikke holde ud at han er sammen og bor midlertidigt med hende nu. Han virker enormt afklaret og ønsker mig held og lykke med at finde drømmemanden, men hvordan kan noget komme sig så hurtigt over et forhold, til en som han elskede mere end nogen anden han har kendt? Jeg hader ham, men føler længsel efter ham og skal nærmest be ham komme, så vi kan snakke om det og jeg kan få noget forståelse for hvad han har gjort. Kan man virkelig så hurtigt komme videre eller er det bare fordi det er nyt og spændende?? Jeg håber at han indser hvad han er gået glip af og på et tidspunkt fortryder, men jeg er bange for han ikke gør. Har man ikke nogle følelser der skal bearbejdes før man kan elske igen?
Jeg hader at jeg føler mig som offeret, selvom jeg oprindelig valgte situationen. Nu savner jeg ham så meget og bedt ham om vi ikke kan være venner, da jeg ikke vil miste ham helt, men samtidig føler jeg at jeg burde hade ham som pesten og vende ham ryggen. Det er så svært lige nu og har ingen appetit eller lyst til noget. Jeg går rundt i en tåge. Hvordan kommer man videre?? Jeg aner det simpelthen ikke. Skal man gå til psykolog? Jeg har et stort behov for at han vender tilbage, for at jeg så kan afvise ham. Ved det lyder dumt. Kan bare ikke forstå at han pludselig ikke elsker mig mere eller vil mig. Samt hvordan han kan være så uærlig.
Jeg føler slet ikke, at jeg vil kunne finde en der elsker mig så meget som han gjorde og det deprimerer mig. Hvor lang tid går der før jeg kommer mig og når han tager sine problemer med ind i et nyt forhold, vil det så kunne holde. Jeg fandt mig i meget, men mon andre ser ham som den helt store catch?
Åhhh.....vil bare ud af offerrollen.
Nogen der kan give mig råd til, hvordan jeg kommer videre??
Kommentarer
Han er dog englænder, så det er ikke engang fordi han har et kulturelt forskruet syn på kvinder.
Jeg tror ikke han vil være hævngerrig i forhold til mig, siden han bare gerne vil være sammen med hans nye flamme og uheldigvis er hun veluddannet og med sunde interesser. Jeg håber bare at hun på et tidspunkt finder hans adfærd for kontrollerende. I starten er alt jo fryd og gammen. Så er det nemt at falde for hans charme og konstante bekræftigelser.
Der er 2 ting. Enten var han aldrig forelsket i dig ellers så sige han at han er elsker en anden for at gøre dig jaloux og for at få dig til tro han er kommet videre.
Man kan ikke elske en så højt og så næste dag finde en ny og blive forelsket i en anden for så har han aldrig elsket dig, jeg ved ikke hvordan hans situation var før, det kan være han valgte dig fordi han var flad og vil udnytte dig da du sørgede for ham og han sagde allerede fra starten af at han elsker dig, nok for at få dig til at falde for ham så han kan kontrolle dig og være dig utro.
Eller det kan være han ikke er forelsket i den anden han siger det nok for at gøre dig jaloux og måske han ønsker du tigger ham om komme tilbage og evt sige at du vil ændre dig for han skyld, måske igen søge beskræftigelse for at vide hvor meget du holder af ham.
Men jeg synes du skal videre sådan en type som ham er ikke til at finde ud af er kun hovedpine du kommer aldrig til at få et godt liv med ham. Jeg ved det er svært at komme videre men giv dig den tid du har brug for, du har fortjent en bedre mand og du skal nok finde en som vil elske dig som du er.
Se at komme ud af det forhold og det kan ikke gå for stærkt.
Lige nu plejer du din sårede forfængelighed over, at det ikke er dig , der har brudt med ham. Men det havde du jo allerede bestemt dig for.
Lad ham sejle sin egen sø og tag den med ro før du indleder et nyt forhold.