Indstillinger
uddannelse og depression
Jeg er en pige på 18 år, der i det sidste halve år lider af en depression, der var været perioder hvor jeg har haft det nogenlunde og så hvor jeg har haft det virkeligt skidt. Og i de sidste par uger har jeg virkelig haft det skidt, har haft et par angst anfald på det seneste og er så blevet sat op i medicin, går også til psykolog en gang om ugen og alligevel syntes jeg det er mega, mega svært. Jeg går på hf og er meget opsat på at få min eksamen, men lige for tiden kan jeg slet ikke rumme skolen, er flere afleveringer bagud og har svært ved at koncentrere mig, så nu har jeg også mega dårlig somvitighed over at jeg ikke får lavet det jeg skal, men kan side med en opgave i flere timer uden at få lavet det jeg skal. Nogle gange bliver jeg nødt til at gå fra timerne i skolen, fordi jeg simpelthen bryder sammen. Ved ikke hvad jeg skal gøre. Tænker mere og mere på at hvis jeg dog bare ikke var her mere, men kunne dog ikke finde på det på grund af min familie, som tror sent ikke ved noget, kan ikke sige det til dem, ser ikke min mor og min far siger det er noget pjat det med psykiske sygdomme. Føler mig så alene med det. og aner ikke hvad jeg skal gøre med skolen, vil virkelig gerne gennemføre det, men er bagud og er bange for de smider mig ud, er der mon noget jeg kan gøre ? ved ikke hekt hvad jeg vil med det her indlæg, havde bare brug for at komme ud med det, er ikke særligt rart at gå med det selv.
Kommentarer
Kan godt høre, at du har det skidt. Og at du er i behandling.
Hvis selvmordstanker eller angst pludselig bliver helt ekstreme, kan du tage kontakt til en psykiatrisk skadestue på alle tider af døgnet.
Jeg tror, at det vil være rigtig, rigtig godt, om du tager en snak med skolen.
På den måde kan de hjælpe dig med at skrue tingene sammen, så det du ikke bliver smidt ud, og ud over at det nu en gang er bedst praktisk, så vil det også give dig lidt mere ro på den front.
Der er ingen tvivl om, at du vil kunne få en lægeerklæring, hvis skolen er nødt til at have sådan en.
Så: Gå til studievejlederen på mandag og rids situationen op. De har helt sikkert haft andre elever med depression som har skulle have en hånd til at klare sig igennem.
Vi fandt senere ud af det var moren der var problemet.
Et godt råd ville være da din far ikke virker som nogen rar person at holde øje med hvordan han behandler dig og hvordan dine venners forældre behandler dem.
Kan du prøve at beskrive hvordan I fandt ud af at det var din vens mor, der var problemet i forhold til din vens depression? Hvordan behandlede hun din ven i forhold til de andres mødre? Det kunne være spændende at høre om og måske noget spørgeren kan bruge til noget.
Kh.
Moren pressede hende så hun ikke havde noget tid til sig selv eller til lektier.
Moren skyldte også tit skylden på hende selvom det ikke var hendes fejl.
Måden vi fandt ud af det på var at når hun var væk fra moren så hun ud til at have det bedre, meget bedre. En god ide ville være at prøve at overnatte hos nogle venner eller noget i 1 uge og se om du får det bedre.
Mit går bare i udbrud når folk forventer for meget af mig.
Jeg tumlede selv med depression i gymnasiet (og gør det stadig, men har det rigtig godt efterhånden). Det deejlige er, at du ikke nødvendigvis behøver at gå op til alle dine eksaminer. Du kan altid tage dem som enkeltfag bagefter. Du kan nemt planlægge dit studie, så det er lettere at overkomme (man skal dog have 23 timer om ugen for at få SU). Det er MEGET fornuftigt at du tager en snak med studievejlederen.
Jeg skriver mest til dig for at sige, at der altså er håb forude! Jeg har som sagt tumlet med det samme. Jeg valgte at droppe ud af gymnasiet et halvt år før jeg blev student og arbejdede. Personligt var presset fra studiet alt for stort og mine karakterer styrtdykkede. Det hjalp rigtig meget at fjerne presset. Bagefter tog jeg min 3.g om igen og fik snittet til at komme ind på medicinstudiet, hvor jeg læser nu. Undervejs er jeg igen gået ned med flaget pga. presset, men er nu på vej op igen (denne gang med hjælp fra psykolog). Hermed ikke sagt, at det er det rigtige for alle at tage en pause - for dig er det måske bedre bare at blive hurtigt færdig.
Jeg vil sige, at jeg har et rigtig godt liv nu, for med tiden bliver du også bedre til at håndtere din depression og tage forholdsregler, så du kan undgå, at det bliver for slemt. Det er det psykologen er der til at hjælpe dig med. Jeg ved ikke hvad din psykolog gør dig i, men jeg har været rigtig glad for kognitiv terapi, som egentlig handler om, at ændre ens negative tankemønster.
Personligt sørger jeg for ikke at presse mig selv hårdere end jeg kan klare. Og hvis det betyder at jeg dumper en eksamen i første omgang, så må det være sådan. Så tager jeg den om! Så er det heller ikke værre
Tænk på uddannelse som et maraton - det nytter ikke noget, at du brænder al den energi af på halvvejen og så ikke kan gøre det færdigt. Så hellere lade det tage lidt længere tid.
Selvom det hele virker svært og surt lige nu, så er der en vej ud af mørket og en vej videre i livet.
Rigtig meget held og lykke til dig herfra!