Kæreste med spiseforstyrret
Hej derude!
Jeg er begyndt at se en pige, som lider af spiseforstyrrelse. Hun har døjet med det i lang tid, og kan åbenbart ikke rigtig komme ud af det, selvom hun rigtig gerne vil.
Hun har tidligere været indlagt på psyk. af samme årsag, og havde faktisk en god periode på det tidspunkt (dog fatter jeg ikke at man ikke får psykologhjælp på sygehuset af folk som ved noget om spiseforstyrrelse..?), men er nu faldet tilbage i det samme gamle spor.
Det hun gør, er at hun spiser vildt sundt, fordi hun styrketræner meget. Hun træner faktisk 7 dage om ugen - dette er i sig selv lidt sygeligt hvis I spørger mig. Grunden til hun træner og spiser så sundt som hun gør, er at hun engang var lettere overvægtig. Det endte så med en omgang anoreksi, som efterfølgende har udvilket sig til det som hun har nu - overspisning. Hun spiser som sagt vildt sundt, primært kun kød og grøntsager - INGEN unødvendige kalorier. Det der sker er så at hun nogen gange får en ustyrlig trang til at overspise og kaste det hele op igen. Det sker 5-6 gange om ugen, og for det meste om aftenen.
Hun bliver altid meget ked af det bagefter, og fortryder tit hun har gjort det. Nogen dage rør det hende ikke rigtig, da det kører lidt på rutinen.
Inden i tror jeg hendes organer er ved at være slidte. Når hun har spist så meget er hendes mave kæmpe stor, og meget unaturlig at se på. Hun vejer kun cirka 50kg, så det ser temmelig voldsomt ud!
Mit spørgsmål går så på - hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende ud af det her? Hun vil jo tydeligvis gerne ud af det, idet hun bliver meget ked af at hun har gjort det, næsten efter hver gang. Jeg har forsøgt at lave nogen små opmundrende sætninger hun kan kigge på engang imellem, for at få hendes tanker på rette kurs - altså noget lignende at det er vigtigere at være glad end at være tynd o.lign..
Hendes problem ligger i, at hun ikke tror folk kan lide hende hvis hun ikke er slank. Desuden har hun haft en halvhård barndom, som sikkert også er skyld i spiseforstyrrelsen.
Er der nogen af jer derude, som selv har haft spiseforstyrrelse og som er kommet ud af det? Det kan jo åbenbart godt lade sig gøre, men hvad kræver det helt præcist? - hvis man da kan svare på det spørgsmål.. For det er vel sikkert individuelt hvad der virker for de forskellige - men hvad har virket for dig?
Jeg er begyndt at se en pige, som lider af spiseforstyrrelse. Hun har døjet med det i lang tid, og kan åbenbart ikke rigtig komme ud af det, selvom hun rigtig gerne vil.
Hun har tidligere været indlagt på psyk. af samme årsag, og havde faktisk en god periode på det tidspunkt (dog fatter jeg ikke at man ikke får psykologhjælp på sygehuset af folk som ved noget om spiseforstyrrelse..?), men er nu faldet tilbage i det samme gamle spor.
Det hun gør, er at hun spiser vildt sundt, fordi hun styrketræner meget. Hun træner faktisk 7 dage om ugen - dette er i sig selv lidt sygeligt hvis I spørger mig. Grunden til hun træner og spiser så sundt som hun gør, er at hun engang var lettere overvægtig. Det endte så med en omgang anoreksi, som efterfølgende har udvilket sig til det som hun har nu - overspisning. Hun spiser som sagt vildt sundt, primært kun kød og grøntsager - INGEN unødvendige kalorier. Det der sker er så at hun nogen gange får en ustyrlig trang til at overspise og kaste det hele op igen. Det sker 5-6 gange om ugen, og for det meste om aftenen.
Hun bliver altid meget ked af det bagefter, og fortryder tit hun har gjort det. Nogen dage rør det hende ikke rigtig, da det kører lidt på rutinen.
Inden i tror jeg hendes organer er ved at være slidte. Når hun har spist så meget er hendes mave kæmpe stor, og meget unaturlig at se på. Hun vejer kun cirka 50kg, så det ser temmelig voldsomt ud!
Mit spørgsmål går så på - hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende ud af det her? Hun vil jo tydeligvis gerne ud af det, idet hun bliver meget ked af at hun har gjort det, næsten efter hver gang. Jeg har forsøgt at lave nogen små opmundrende sætninger hun kan kigge på engang imellem, for at få hendes tanker på rette kurs - altså noget lignende at det er vigtigere at være glad end at være tynd o.lign..
Hendes problem ligger i, at hun ikke tror folk kan lide hende hvis hun ikke er slank. Desuden har hun haft en halvhård barndom, som sikkert også er skyld i spiseforstyrrelsen.
Er der nogen af jer derude, som selv har haft spiseforstyrrelse og som er kommet ud af det? Det kan jo åbenbart godt lade sig gøre, men hvad kræver det helt præcist? - hvis man da kan svare på det spørgsmål.. For det er vel sikkert individuelt hvad der virker for de forskellige - men hvad har virket for dig?
