Indstillinger
Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg vælge? jeg dummer mig!!
Hej
Jeg er forvirret over min situation. for næsten 5 år siden startede jeg et forhold med en pigeA. Det tog os lang tid om at gå fra venner til kærester. Det var mig der var mest ihærdig. For et halvt år siden slog vi op. Efter vi slog op var jeg sammen med en brunette der så rigtig godt ud, men jeg kom til at savne min eks. En md. efter vi slog op begyndte vi at snakke meget igen (pigeA) og vi begyndte at sove sammen. Vi har bare ikke sagt vi var kærester. Vi ringer hver dag og ser hinanden hver anden dag. Jeg tar ikke med til hendes familiefester osv. og prøver virkelig at finde ud af om vi skal gå ind i det seriøst eller stoppe helt.
Hun er virkelig glad for mig. Hun er nærmest fan af mig. Hn elsker mig og alt hvad jeg gør. Hun er 30 år og vil meget gerne have børn. Hun er ked af at hun ikke har det allerede, hendes 2 storesøstre er gift og har lige fået børn.
Mit liv har været rodet. Jeg har sprunget fra nogle uddannelser, arbejdet forskellige steder og har haft lidt stress/depression. De sidste 2 mdr. har jeg set pigeA en del og synes der er begyndt at opstå en glød og vi fungerer godt. Jeg savner stabilitet i mit eget liv og har fundet en rigtig god udd, som jeg snart starter på. Tror måske det vil gøre mig mere moden.
Jeg kommer fra et meget kristen hjem. Det har medført problemer som : har haft svært ved at sige fra, måtte ikke komme med til fest, sagde nej til at gå i seng med piger. Fortryder at jeg sagde nej idag. Nu er jeg jævn alm. kristen og synes jeg har en god balance. Prøver at være sund fysisk og psykisk. Har mange gode interresser og venner osv.
En fredag for ikke længe siden, sku jeg i byen med drengene. Jeg kom til at tænke på nogle af de flotte piger jeg sagde nej til. Vi fik meget at drikke. PigeA var til familiefest hele weekeneden. Kl 5 var der pludselig en kvinde i byen der dansede tæt op af mig. Hun forførte mig, trykkede numsen fast ind mod mig, drillede mig, gik noge gange væk når jeg prøvede at kysse hende. Det endte med jeg tog hende med hjem. Og puha, hvor har jeg det dårlig nu.. Jeg føler mig som et svin. Jeg vil gerne blive moden.
PigeA som jeg har kendt i 6 år nu er meget stabil, har rigtig godt arbejde, faste vanner, stor opsparing, meget fornuftig, går ikke til vilde fester, men hygger sig med forskellige ting med familie og venner, hun er frivillig på en cafe og synes jeg synes hun er sej når hun står bag disken. Jeg stoler 110 % på hende. Hun er ikke så vild, fornuftigt, måske lidt kedelig. Men hun er min faste klippe, vi har meget tilfælles, vi elsker hygge ting, naturen, vandre, vi har mange fælles interresser. Jeg falder på en måde til ro når jeg er hos hende. Vi komplimenterer hinande. Hun får energi fra mig og jeg får lidt stabilitet hos hende.
Jeg er bare meget energissk og lidt vild. Jeg savner lidt hun dyrker mere sport. Hun er dog begyndt i fitness world og hun er tynd og er begyndt at gøre en del ud af sig. Gad godt jeg var mere moden og beslutsom. Hun er virkelig en god pige. Jeg er bare en forvirret ung mand med en alt for stor pik og dumt hoved. Jeg fortryder jeg tog kvinden fra byen med hjem.
I den tid vi ikke har været "rigtige" kærester har jeg flyrtet og kysset med en del. Har bare haft lidt dårlig smag i munden fordi jeg samtidig ikke helt kunne slippe pige A (sov med hende og vi snakkede ofte sammen). Og nu hvor jeg ser pige A hver anden dag, så har jeg det dålig over at jeg tog en pigen med hjem fra bye. Hvorfor er jeg ikke voksen. PigeA er en rigtig god stabil, sød, omsorgsfuld, lyttende pige. Hun prøver at gøre mange ting for at bygge vores forhold op.
Hvad skal jeg gøre nu??? HJÆLLLPPP??? Glæder mig til at høre nogle synspunkter kommentar. Jeg er bange for at blive skilt og få et dårlig ægteskab, men jeg er også bange for at sidde ensom, jeg har sværvt ved at ta en beslutning.
Jeg er forvirret over min situation. for næsten 5 år siden startede jeg et forhold med en pigeA. Det tog os lang tid om at gå fra venner til kærester. Det var mig der var mest ihærdig. For et halvt år siden slog vi op. Efter vi slog op var jeg sammen med en brunette der så rigtig godt ud, men jeg kom til at savne min eks. En md. efter vi slog op begyndte vi at snakke meget igen (pigeA) og vi begyndte at sove sammen. Vi har bare ikke sagt vi var kærester. Vi ringer hver dag og ser hinanden hver anden dag. Jeg tar ikke med til hendes familiefester osv. og prøver virkelig at finde ud af om vi skal gå ind i det seriøst eller stoppe helt.
Hun er virkelig glad for mig. Hun er nærmest fan af mig. Hn elsker mig og alt hvad jeg gør. Hun er 30 år og vil meget gerne have børn. Hun er ked af at hun ikke har det allerede, hendes 2 storesøstre er gift og har lige fået børn.
Mit liv har været rodet. Jeg har sprunget fra nogle uddannelser, arbejdet forskellige steder og har haft lidt stress/depression. De sidste 2 mdr. har jeg set pigeA en del og synes der er begyndt at opstå en glød og vi fungerer godt. Jeg savner stabilitet i mit eget liv og har fundet en rigtig god udd, som jeg snart starter på. Tror måske det vil gøre mig mere moden.
Jeg kommer fra et meget kristen hjem. Det har medført problemer som : har haft svært ved at sige fra, måtte ikke komme med til fest, sagde nej til at gå i seng med piger. Fortryder at jeg sagde nej idag. Nu er jeg jævn alm. kristen og synes jeg har en god balance. Prøver at være sund fysisk og psykisk. Har mange gode interresser og venner osv.
En fredag for ikke længe siden, sku jeg i byen med drengene. Jeg kom til at tænke på nogle af de flotte piger jeg sagde nej til. Vi fik meget at drikke. PigeA var til familiefest hele weekeneden. Kl 5 var der pludselig en kvinde i byen der dansede tæt op af mig. Hun forførte mig, trykkede numsen fast ind mod mig, drillede mig, gik noge gange væk når jeg prøvede at kysse hende. Det endte med jeg tog hende med hjem. Og puha, hvor har jeg det dårlig nu.. Jeg føler mig som et svin. Jeg vil gerne blive moden.
PigeA som jeg har kendt i 6 år nu er meget stabil, har rigtig godt arbejde, faste vanner, stor opsparing, meget fornuftig, går ikke til vilde fester, men hygger sig med forskellige ting med familie og venner, hun er frivillig på en cafe og synes jeg synes hun er sej når hun står bag disken. Jeg stoler 110 % på hende. Hun er ikke så vild, fornuftigt, måske lidt kedelig. Men hun er min faste klippe, vi har meget tilfælles, vi elsker hygge ting, naturen, vandre, vi har mange fælles interresser. Jeg falder på en måde til ro når jeg er hos hende. Vi komplimenterer hinande. Hun får energi fra mig og jeg får lidt stabilitet hos hende.
Jeg er bare meget energissk og lidt vild. Jeg savner lidt hun dyrker mere sport. Hun er dog begyndt i fitness world og hun er tynd og er begyndt at gøre en del ud af sig. Gad godt jeg var mere moden og beslutsom. Hun er virkelig en god pige. Jeg er bare en forvirret ung mand med en alt for stor pik og dumt hoved. Jeg fortryder jeg tog kvinden fra byen med hjem.
I den tid vi ikke har været "rigtige" kærester har jeg flyrtet og kysset med en del. Har bare haft lidt dårlig smag i munden fordi jeg samtidig ikke helt kunne slippe pige A (sov med hende og vi snakkede ofte sammen). Og nu hvor jeg ser pige A hver anden dag, så har jeg det dålig over at jeg tog en pigen med hjem fra bye. Hvorfor er jeg ikke voksen. PigeA er en rigtig god stabil, sød, omsorgsfuld, lyttende pige. Hun prøver at gøre mange ting for at bygge vores forhold op.
Hvad skal jeg gøre nu??? HJÆLLLPPP??? Glæder mig til at høre nogle synspunkter kommentar. Jeg er bange for at blive skilt og få et dårlig ægteskab, men jeg er også bange for at sidde ensom, jeg har sværvt ved at ta en beslutning.
Kommentarer
Det værste, man overhovedet kan gøre, er da at etablere sig i et fast forhold, fordi man ikke vil være ensom. Hvis det er en af dine overvejelser, kan du være ret så sikker på, at det ender med skilsmisse..
I skal kun gifte jer - være sammen - fordi I ikke kan lade være. Overhovedet ikke af andre årsager.
Lotte123:
Umiddelbart kan jeg ikke helt se, hvad du har gjort forkert. Du har været sammen med en pige - A - i nogle år; I gjorde det forbi, og du har i den mellemliggende periode haft lidt uforpligtende pjank med et par andre. Det er der altså ikke noget galt i. Jeg vil gå så vidt som at mene, at det er en fuldstændig normal reaktion.
Nu er du og A igen så småt ved at finde ud af, om det alligevel skal være jer, men som jeg læser det, så har I ikke fundet ud af det helt endnu? Du har således ikke været A utro - der er man altså kun, hvis man ER i et fast forhold.
Men - jeg synes måske du og I virkelig skal overveje meget grundigt, om det så skal være jer. Du lader til at have brug for lidt mere gang i den end A gør, og det skal du da seriøst overveje, om du mener at kunne leve op til. Jeg ved ikke rigtigt, hvad din religion har med det her at gøre, men jeg synes noget tyder på, at du ikke er helt klar til et fasttømret forhold med børn og hvad der af følger. Det virker som om, du har brug for lidt mere luft under vingerne, før du etablerer dig i fast forhold.
Alt i alt mener jeg ikke du for nærværende har opført dig forkert, og du behøver derfor ikke lide under det. Dog er det måske noget, du skal tale med A om, så det kommer på plads at du har haft noget andet uforpligtende i den tid, I ikke har været kærester.
Tak for dit svar. Det letter mit hjerte lidt. Nej, vi er ikke rigtige kærester nu. Men synes bare det er lidt dårlig stil at være sammen med en anden når jeg har kendt pige A i så lang tid og prøver at bygge noget op, altså blive kærester igen.
Ja, jeg har brug for lidt mere gang i den end hende, men synes også vi komplimenterer hinanden. Hun er min faste klippe (i mit hurtige/halv hektiske liv) og jeg er hendes energiboost (i hendes lidt jævne liv).
På den anden side tænker jeg det lidt som Alexandra (pige A) og Joackim. Hvor alexandra ikke var så spændende og Joachim havde brug for at give den gas. Det er som om han er faldet lidt mere til jorden efter den mere energiske mere tiltrækkenede Marie.
Jeg føler jeg står på vippen ml. at vil ud og score damer og på den anden side have en fast. Men jeg kan ikke lade være med at ringe til pigeA. Hun betyder rigtig meget for mig, ser hende som en stor del af mit liv. Men synes også at jeg har meget lyst til andre end hende. Det var også derfor jeg slog op i tidernes morgen.
Men ved ikke hvorfor jeg har lyst til andre. Jeg havde dog mindre lyst til det når vi var "rigtige kærester". Tænker måske jeg bare skal tage et valg og være beslutsom, eller at det er fordi vi ikke skaber et "rum/atmosfære" sammen (går til noget sammen, ser hinandens venner ofte nok), tænker man kan bygge sit liv op sammen så man ikke får så meget lyst til andre. Tror også jeg har tænkt at det meste var lige meget, fordi alt det med udd og job var rodet. Nu har jeg mere ro på og føler jeg er ved at gå den lidt mere modne vej.
Men på en måde ku det være dejlig at have pigeA og så hvis der lige skete lidt sjov i byen, så var det bare det. Men det er jo noget man skal være enige om. Men måske er forholdet ikke stærkt nok, siden jeg har lyst til andre. Tænker måske jeg også vil have lyst til andre, hvis jeg fandt en anden, hvor vi heller ikke arbejdede med at skabe en masse fælles ting og jeg heller ikke havde truffet et valg/beslutning. ?
For snart mange år siden var jeg kæreste med en dejlig fyr, og vi var nok langt hen ad vejen enige om, at det skulle være os to, men - men vi VAR altså ikke klar til fast forhold. Der manglede - og det nok for os begge - lige noget "frihed" hvis jeg kan bruge det udtryk, men i hvert fald noget modenhed. Vi kom sammen, slog op, kom sammen igen i flere omgange. Vi var vel i grunden bare dødfornuftige, for vi var egentlig godt klar over, at vi ikke var klar til det faste
forhold.
Det endte med ikke at blive os to, men det modsatte kunne også have været blevet resultatet.
Det korte af det lange her, er vel, at jeg sagtens kan følge dig. Du er meget glad for A, og vil også mene, at det skal være hende, men du er bare ikke klar endnu.
Hvordan hun har det med dig, ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg vil da foreslå, at du får en snak med hende, og fortæller, hvor glad du er for hende, men at du i den grad har brug at løbe hornene af dig først. Hvad der så sker, ja - det ved jeg ikke. Måske hun vil vente, måske hun ikke vil. Måske du finder ud af, det overhovedet alligevel ikke skal være hende. Ingen ved det, men hvis du undertrykker de behov, du har nu, for at danne fast par med A, så er sandsynligheden for, at det går galt på et tidspunkt ganske stor.
Tænk dig grundigt om.
Hvad var godt i forholdet og hvad var dårligt i forholdet.
I gik fra hinanden, hvad var grundet til det?
Prøv at tænke jeres forhold rigtig godt igennem.
Nogle gange acceptere man ting ved hinanden fordi man er i et forhold sammen, men det betyder ikke at man ikke må ændre dette når forholdet er ovre.
Er der noget du savnede i forholdet (og her kan det være alt for sex, interesser, fællespunkter mm.)?
Dette hjælper dig selvfølgelig ikke så meget i beslutningen om hvorvidt I skal finde sammen igen, men det er godt at nulstille sig selv og finpudse hvad man egentlig godt kunne tænke sig når du nu har chancen.
Du lyder som om at du har udviklet dig meget, specielt i forhold til de begrænsninger du havde ifht. din religion. Overvej hvem du var dengang i startede med at komme sammen og hvem du er i dag. Passer I stadig sammen?
Det at du holder af hende og er trygge sammen, er klart når man har brugt så meget tid sammen, men det betyder jo ikke at I har en fremtid som kærester sammen.
Du lyder for mig som om at du ikke har lyst til at binde dig og at du har brug for prøve noget andet.
Jeg giver de andre ret i at du ikke skal føle dårlig samvittighed over at du tog en anden med hjem fra byen (I er jo ikke kærester), men I skal heller ikke holde hinanden for nar.
Hvis I vælger at komme sammen igen, så gør dig selv den tjeneste at nulstille forholdet - prøv at være som om at I ikke har været kæreste før. Prøv at lære hinanden at kende igen, genfind hinanden seksuelt, og find nye sider af hinanden - Det kan være let at finde tilbage i (dårlige og gode) vaner.