Selskade/tomhed/hvem er jeg egentlig?

TasjaN13

Hej ... Jeg er en pige på 14 år, som har nogle psykiske problemer (det vil jeg i hvertfald kalde dem...)

Siden slutningen af 2009 har jeg udøvet smerte imod mig selv .. I starten var det nok med at ridse mig selv i armen, eller udfordre mig selv ved st holde hånden over et lys så jeg fik et lille mærke. Men som tiden er gået skærer jeg i mig selv med barberblade og brænder mig selv med cigaretter og det var nok, indtil for en uge siden hvor jeg smurte hele min venstre hånd ind i sekundlim for at rykke min hud af .. Jeg kan ikke rigtig blive glad, jo jeg kan smile og grine, men det kommer ikke fra hjertet .. Gennem længere tid har jeg haft en følelse af indre tomhed. Det er som om at jeg ikke engang findes .. Nogle gange kan jeg glemme mit eget navn, og sidde og fundere over det i mere end en halv time .. For en måned siden begyndte jeg at ryge hash .. Det gør jeg nu tit sammen med min bedste ven .. Det giver mig en letheds fornemmelse, uden jeg behøver at tænke ..
Jeg er kommet så langt ud at jeg ikke længere kan se nogen fremtid i noget længere.
Kan godt være at jeg bare lyder som endnu en teenager der whiner over sit liv .. Men jeg er faktisk helt seriøs ...

Tasja ...

Anonymous

Hej,

Jeg synes dit meget fine indlæg viser, at du godt ved noget er helt galt, men du ved bare ikke, hvad du skal gøre ved det. Men hvem andre på 14 år, ville vide det, hvis de var i "dine sko"? Ingen!

På "Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade" sidder der nogle mennesker med en lang livserfaring, som kan hjælpe dig og ved hvad dit problem handler om. Lad dig ikke forvirre af navnet. Grunden til at de har dét navn er, at de BÅDE ved en masse om selvskade OG om spiseforstyrrelser. Dem skal du kontakte og fortælle at du har et problem med selvskade. Hvis du gør det, hjælper du også dig selv. Det er første skridt.

Fortæl dem det samme som du har skrevet herinde. Det er meget fint. Du kan være fuldkommen anonym. Jeg har kopieret deres telefonnummer og deres beskrivelse fra deres hjemmeside og sat det ind nederst i dette indlæg.

Find modet frem og ring og ta´en snak med dem så snart som muligt. Det vil være godt, at du ikke er hash-påvirket, når du ringer. De vil hjælpe dig videre med dit liv. Husk: Du kan få et fantastisk liv! Du er kun 14 år.
Prøv lige et par sekunder at forestille dig at du var gammel, 80 år, og sad og så tilbage på det unge menneske du er i dag. Hvad tror du "den gamle dig" ville råde "den unge dig" til at gøre?

Jeg ønsker dig meget held og lykke. Og du må gerne skrive igen herinde. Her er det telefonnummer du skal ringe på:

Den anonyme rådgivning har åbent mandag til torsdag mellem kl. 18 og 20 på tlf. 7010 1818. Dog ikke på helligdage.

På telefonrådgivningen kan man blandt andet:
Få hjælp til at dele den bekymring og de problemer der kan opstå i forbindelse med en spiseforstyrrelse eller selvskade
Du er velkommen til at henvende dig anonymt til LMS's telefonrådgivning.
Alle rådgivere har tavshedspligt, om de opkald der modtages.

anna84

Jeg vil tilføje, at du bør ringe til din læge på mandag og simpelthen sige, at du har brug for en tid, fordi du har det dårligt psykisk.
Ordene skal nok komme når du først kommer derop.

Hvis du får stærk trang til svær selskade skal du ringe til en psykiatrisk skadestue:
http://www.netdoktor.dk/tema/sorg_krise/psyk.htm

Du tror det sikkert ikke nu, men selvom man har det sådan som du har det, så kan man blive et menneske der hviler i sig selv og ser positivt på livet.
Taler af erfaring

Det er noget rigtigt møg at du er begyndt at ryge hash oven i at du i forvejen havde det elendigt, og det er simpelthen bare SÅ vigtigt, at du holder op med det. Det føles måske godt lige når du gør det, og måske i det hele taget når du tænker på det nu, men når man er psykisk skrøbelig, så er hash ren gift på (kort og langt) sigt.

Det er vigtigt at du får bedt om professionel hjælp hurtigst muligt.
Tal helst med en voksen og få hjælp til at få taget kontakt til læge/skolepsykolog.
En af dine forældre, et andet familiemedlem, en skolelærer eller...

Vær god ved dig selv her i weekenden!

Kram

TasjaN13

Tak for svarene ... Jeg har bare svært ved at snakke med folk, og når jeg endelig tager en beslutning om at jeg vil snakke med en eller anden, skifter jeg hurtigt mening igen .. Jeg har ikke nogen tætte forhold til nogen, for jeg er bange for tanken om at der er en der kender mig godt ...

Jeg er bange for min fremtid, for der har ikke været nogen hjælp, selvom jeg har skreget efter den ..

Jeg forstår ikke mig selv. Nogen gange kan min mor sidde og snakke om ting vi har lavet sammen dagen før, men jeg kan overhovedet ikke huske det .. Det går mig på, hvad er jeg egentlig? Hvem er jeg ? ..

Helle8

Hej

Det er sikkert meget almindeligt at have en identitetskrise som du har, der midt i mellem barn og voksen.
Dine tanker kan have været et helt andet sted.

Jeg kender selv til, at det er nemmest at tale med anonym fremmed, en slags generthed.
Husk at lægen har tavshedspligt og er der for at hjælpe dig. Når det handler om selvskade bør du kunne få en akut tid. God bedring Helle8

Anonymous

Hej igen,

Det er godt du skriver igen herinde. Det skal du altså ha´ STOR ros for! Det er egentlig ikke så meget anderledes at ta´ næste skridt og ringe til den anonyme rådgivning, som jeg skrev om i mit første indlæg. Men jeg kan godt forstå hvis du er lidt nervøs, det er helt naturligt.
Ligesom vi jo ikke kender din identitet, gør de det heller ikke. Du kan være HELT anonym. Når du SELV kontakter dem, betyder det at DU begynder at hjælpe dig selv. Og dét er en meget kærlig ting at gøre overfor sig selv. Så hvis du ringer, skal du vide, at du har behandlet dig selv kærligt.
På den anonyme rådgivning vil de gerne snakke med dig om alt det du har behov for og lyst til at fortælle. Og du kan få lov at ringe så mange gange du vil. Det er ikke noget du behøver få overstået hurtigt. Der er tid til dig. Og du kan som sagt være HELT anonym.

Hvem du er? Er der mon nogen af os der egentlig ved hvem vi er? Jeg ved heller ikke hvem jeg er. Jeg er her bare. Men jeg ved hvorfor man begynder at spekulere over hvem man er. Det gør man, når man ikke har det godt. Og så er løsningen at finde ud af, hvad man kan gøre for at få det bedre. Det kan man få ved at opsøge den hjælp man har behov for.

Selvom du ikke kan se det lige nu, så forandrer livet sig hele tiden. Og du kan få det godt og trygt igen. Det kræver at du lader nogen hjælpe dig. Jeg ved det er svært at ta´ hul på, især når du er så ung og har så mange tanker om hvem du er. Men prøv at lade tankerne være der, uden at du behøver tro på, at de fortæller hele sandheden om dig. For det gør de slet ikke.

Jeg vil endnu engang opfordre til, at du ringer til den anonyme rådgivning. De kan lytte til dig nu og her. Og de kan samtidig hjælpe dig videre og snakke med dig om hvad næste skridt så kan være. Men start blot med at ringe. Så er du på vej.

Kærlig hilsen Karmacure

spider68

Har du været udsat for sexuelle overgreb af familie medlemmer siden du straffer dig selv med selvskade. og bliver død i dine føelser. der er noget i dit liv du gør dig gennemsigtig i , at dine føelser bliver døde, det er som du ikke eksistere, din hjerne står stille, den kan ikke huske, men også din hass rygning gør at hjernen tager skade og du mister dele af din kortids hukommelse. Du skal have hjælp til at stoppe at ryge hass, og dine venner er måske ikke dine gode venner , men andre der er misbruger, og har samme behov som dig , at komme væk fra virkelighedens verden, for minderne hele tiden bringer en tilbage dit det gamle sorgfyldte liv. den ødelagte barndom, har du taget familiens problemer over på dig og du føler dig skyldig i at du er kommet i plejefamilie. at din mor og far ikke måtte eller kunne have dig hjemme hos dem. dit store savn til din mor og far. Du stoler vel på din kærste. eller misbruger du dig selv med sex for at mærke din egen krop, nu hvor du er død indeni, og derfor ikke har beskyttet jer, og helt har glemt det, for det handler ikke om kærlighed og passe på , men om at du kan mærke du lever , i lever når livet er så langt ude misbruger vi vores egen krop sexuelt, for vi tror vi får tryghed , omsorg, kærlighed fra en anden, en fremmed, det som vi faktisk savner allermest fra vores mor og far. det prøver vi igennen livet at få igennem kærste, mand, kone, og de forstår ingen ting af det man søger. du skal have hjælp til at kunne på rette spor. at turde fortælle din biologiske mor og far du savner dem , at du mangler deres omsorg. og gerne vil tale eller skrive til dem , er det ikke en god plejemor du har. for ellers må du tale med din kontaktperson, der er tilknyttet dig i kommunen, eller sagsbehandleren hvis du ikke er tilfreds med plejefamilien. det er svært at være midt imellem plejeforældre og biologiske forældre. hvis du ikke vil tale med plejeforældre , synes jeg du skal gribe fat i en kvindelig lære på din skole du er tryg ved og tale med hende, så hun kan hjælpe dig. du kan også tale med din mor hun har vel stadig forældremyndigheden over dig , siden du taler med hende, så de skal alligevel igennem hende med tilladelse til lægehjælp mm. håber det bedste for dig. og kæmp for livet. det er hårdt , men der findes også gode mennesker derude, du har bare ikke mødt dem endnu. hvis du smiler til en person , ser du hvem der smiler tilbage , eller siger hej tilbage til dig. det er dem du kan stole på. de sure der kigger væk. ja de er ikke dine venner. hvis du er bange for andre, kan du sige hej, og høre om de siger, hej, så er det ok signal, og dem du møder kan også være lige så bange for at møde dig som du er for at møde dem . mensker der er bange for andre menesker der går tur med en hund feks, deres hund er tit meget gal, og vil bide andre hunde, eller gøer efter mennesker der går på stien, da hunden også bliver bange, den kan mærke og lugte angsten fraos mennesker og andre dyr, det får den til at beskytte sin ejer, og jage andre hunde væk eller jage andre mennesker væk, jeg tænker når du får det bedre at du selv får dig en hund ,eller en kat feks , så kan du se om det er nogle du kan stole på der besøger dig, for det ved dyret, og husker fra gang til gang, og kan lugte angsten ved dine gæster. hunden bliver hos dig , men katten løber hvis den er bange for dine gæster og gemmer sig under sofa eller seng mm. så brug dyrene som dine venner , nu hvor der ikke er mange mennesker som du kan stole på, hvis du behandler dine dyr godt og kærligt vil de til hver entid være din følgesvend og være dig tro, igennem de svære stunder. Få dig en lama den vil kun være din ven og ingen andre, den deler helst ikke venner. den skal også have tryghed for at være tam og fortrolig med tingene. Hvis du skal have en kat vil jeg anbefale dig at få en siameserkat. den er som lamaen kun din ven , og følger dig overalt, kontakter, dig ,vækker dig er hos dig , holder øje med hvor du er , den ser, og høre alt hvad du gør. og vil gerne være der hvor du er og også gerne hjælpe dig med tingene. Det gør alm, huskatte ikke de går deres egne veje. katten kan også gå tur, er nemmere at passe end hunden. håber du finder det du bliver glad for. hej

anya79

Kære Tasja.
Jeg kender til hvordan du har det. Det er MEGET vigtigt at du får professionel hjælp så hurtigt som muligt. Du har meget andet end en identitetskrise. Jeg er ikke læge men kan genkende symptomerne 100% fra mig selv for mange år siden. Med det du skriver er jeg temmelig sikker på at du har en emotionel ustabil personlighedsstruktur af Borderline-type. Du har en tomhedsfølelse, er usikker på din egen identitet, er meget hård ved dig selv i og med du gør så meget skade på dig selv og er begyndt at ryge Hash fordi det dulmer dine problemer for en stund.
Jeg ved godt at det kan være pinligt at søge hjælp, og svært fordi man ikke ved hvad man skal sige og er bange for at hvis man åbner op og fortæller hvordan man har det, at folk negligerer en og siger at man bare skal "tage sig sammen". Det kan man ikke. Jeg ved godt at det lyder skræmmende for dig og det er svært at finde modet til det jeg fortæller dig nu. Du er nødt til enten at snakke med din læge om hvordan du har det. Han/hun vil højest sandsynlig få dig indlagt på en ungdomspsykiatrisk afdeling. Eller tage ind på den psykiatriske skadestue i den region du bor. Der kommer du til at tale med en læge som er ansat på psykiatrisk sygehus. Den læge vil temmelig sikkert også indlægge dig. De gør det ikke for at være ond ved dig, tværtimod.
Det er muligt at lindre de ting du slås med, med samtaler, ro, tryghed, aktiviteter, og struktur. Nogle gange kan det være nødvendigt at behandle med noget medicin i en periode. DU KAN FÅ DET BEDRE! Tro mig. Det vigtigste er at få stoppet eller i hvert fald reduceret dit hash-forbrug og din selvskadende adfærd. Der er en grund til at du reagerer som du gør. Det er ikke sikkert at du er klar over lige nu hvad der er skyld i at du har fået det så skidt. Min Borderline er udløst af mine forældres skilsmisse. Men brød først ud 3 år efter en voldtægt pga et svigt fra en nær veninde. Men grunden til det lå jo så begravet 13 år tidligere da mine forældre blev skilt. Du har oplevet et eller andet i dit liv som har gjort dig skrøbelig og sårbar over for bestemte følelser og/eller situationer. Det er vigtigt at du får den rigtige hjælp så hurtigt som muligt. Og man langsomt finder ud af hvad det er for oplevelser i dit liv som påvirker dig så meget nu. Det er ikke noget man bare lige kan finde ud af i løbet af 1/2 time. Det kræver ofte et længerevarende samtaleforløb med en person som du kan få tillid til, det kræver lang tid at se en person så meget an at man tør åbne sig 100% op for vedkommende. Og det er hårdt arbejde som kommer til at gøre ondt da du skal ind og have fat i nogle følelser som er svære og nogle gange også pinlige at fortælle om. Men det er rigtig godt givet ud. Jo længere tid der går inden du får hjælp, jo sværere bliver det at hjælpe dig med at få et liv som er til at holde ud. Det er ikke pinligt at bede om hjælp det er mere pinligt at lade være og folk så finder ud af at man har det skidt og gør skade på sig selv og begynder at snakke bag ryggen på en.
Jeg ved at psykiatri stadigvæk er et tabuemne. Fordi folk ikke ved hvad det går ud på og fordi det man hører om folk der er psykisk syge er forfærdelige historier om farlige sindssyge mennesker som kommer i konflikt med politiet eller laver voldsomme kriminelle ting. Men psykiatrien er meget andet end det. Medierne vælger desværre kun de groteske historier fordi det er dem der sælger.
Ungdomspaykiatriske afdelinger er specialiserede i at hjælpe unge mennesker med forskellige typer psykiske problemer, og man er hverken sindssyg eller psykopat fordi man har været indlagt sådan et sted. Borderline er ikke en sindssygdom. Det er en forstyrrelse af dele af ens personlighed, som oftest bunder i et svigt af en eller anden art eller en traumatisk oplevelse på et eller andet tidspunkt i ens liv. Vær god ved dig selv og de folk som holder af dig og søg noget hjælp. Jo før jo bedre. Og husk på at i dag er første dag i resten af dit liv. De kærligste hilsener og de bedste tanker til dig fra Anya Wendelboe 32 år fra Aalborg (P.S. Hvis du har lyst til eller brug for at snakke er du meget velkommen til at skrive en SMS til mig så skal jeg nok ringe dig op. Mit nummer er 61317785)