Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Candida-kur mod Lichen?

Redigeret 9 august, 2012, 11:37 i Lichen Sclerosus
Hej.
Jeg har været igennem samme forløb som mange af jer herinde, og nu trænger jeg til et godt råd.
Efter at være behandlet for svampeinfektioner i mange år, fik jeg langt om længe taget en biopsi, og den har vist at jeg sandsynligvis har lichen sclerosus, og jeg er nu henvist til en hudlæge. Jeg får altså ikke noget creme eller andet lindrende, og det koster mig nattesøvnen i øjeblikket, da det opfører sig helt tovligt lige nu med stærk kløe og ømhed.
Der er ikke nok hudlæger i Danmark, så jeg kan se frem til en tid den 25/1.
Nu har jeg en veninde, der er alternativ behandler, der har anbefalet mig at gå igennem en candida-kur, og det overvejer jeg meget. Jeg har netop overstået et 6-ugers forløb med hård træning og kostvejledning i mit fitness-center, og udover tabte kg og muskler, har jeg også mærket en mærkbar forandring i mine symptomer og en bedre mave. En del af programmet var nemlig to uger på kulhydrat-fattig kost, og det trives jeg godt med.
Candida-kuren består af en kanonkugle af kosttilskud i form af hvidløgspiller, vitaminer, fiskeolie osv. osv., men den er også dyr, ca. 1500 kr for en måned. Sådan som jeg har det lige nu er det en lille pris at betale, men er der nogen af jer, der har prøvet det? Jeg er i mange flere end syv sind....

Hilsen H.

Kommentarer

  • Hej
    Næ, men siden det koster din nattesøvn kan du spøre på apoteket, om du evt kan bruge noget kløestillende. God bedring Helle8
  • Hej.

    Jeg har også lichen sclerosus. I starten blev jeg - igennem gynækolog - behandlet med cortisoncreme, som da også hjalp, men desværre har denne behandling nogle bivirkninger.

    I stedet fik jeg - også gennem denne gynækolog - besked på at bruge FLYDENDE kokosolie. Det har jeg nu brugt i nogle år, og det er fantastisk godt. Efter morgenbadet skal man påføre kokosolien med f.eks. en vatrondel, der lige er fugtet med vand (kom vand på og tryk vandet af). Kom olien på og sørg for, at den kommer ind alle de steder, sygdommen er.

    Kokosolien købte jeg i begyndelsen hos min gynækolog, men nu køber jeg det på nettet hos skovhusetsnaturkosmetik.dk

    Hvis man glemmer en lille plet, kan der komme et mindre udbrud, men så skal du bare smøre kokosolien på det sted og fortsætte, så svinder det hurtigt igen.

    Jeg er selv fantastisk glad for midlet, troede faktisk at alle efterhånden kendte til det. Jeg vil ønske dig held og lykke med det.

    Mange hilsner JB
  • Tusind tak. Jeg har siden mit indlæg været ved hudlæge, som ikke mener jeg har sygdommen, men istedet for salve med bivirkninger, vil jeg da prøve dit forslag. Tusind tak for det : )
  • Det skulle du gøre, og man skal også bruge det, hvis man er seksuelt aktive, fordi der kan komme noget pga. bakterier og berøring. Den flydende kokosolie lægger en hinde, der forhindrer, at huden klæber sammen, og at man får sår mv.

    Jeg vil anbefale dig at bede din læge om en henvisning til en gynækolog. Det er dem, der har forstand på lichen sclerosus!! Så kan du få konstateret, om du har det eller ej.

    Nu ved jeg ikke, hvor du bor, men den gynækolog, der har hjulpet mig, hedder Susan Karlqvist og har praksis i Roskilde: http://www.kvinde-klinikken.dk

    Der er også et nogle andre i København, der ved en masse om det, men jeg ved ikke, hvor mange der er bekendt med den nyere behandling med kokosolie, som jeg varmt kan anbefale. Det har betydet meget for mig.

    Mange hilsner

    Jb
Log in eller Registrér for at kommentere.