Stofskifteproblemer og uroligt hjerte
Hej, jeg lider af for lavt stofskifte og får Levaxin. Mit stofskifte er nu blevet for højt tsh ligger på 0,07 og jeg har fået mega uroligt hjerte. Det slår hurtigt, uregelmæssig, mange kraftige ekstraslag, sitren osv. Jeg kan blive svimmel og tabe pusten. Havde forleden en hvilepuls på 180 og måtte ringe til lægevagten, da det også slog uregelmæssig. Er mega bange for at mit hjerte ikke kan holde til al den uro, andre der har oplevet noget lignende og har fået det godt igen? Jeg har også en følelse af nedtrygthed, træthed, fryser, trykken i halsen osv. osv. Er SÅ træt af det... Skal ned i medicin og ved at jeg også her kan forvente en reaktion fra kroppen.... Vender mig aldrig til min stofskiftesygdom... Chris
Kommentarer
Ja, dit stofskifte er helt klart blevet for højt og det er godt du går ned i dosis. Jeg har selv haft stærke symptomer på for højt stofskifte ved en tsh på 0,5 og derunder. Og klare symptomer på lavt stofskifte ved tsh på omkring 2,5 og derover.
Bonusen (for at være lidt positiv) ved at have mærket disse symptomer/ydergrænser er, at man kan bruge erfaringen til at pejle sig ind på, hvor ens tsh bør ligge. Det er jo forskelligt fra person til person. Men hvis vi bruger mine tal som eksempel, så bør jeg nok ligge i midten mellem de to yderpunkter, hvor jeg mærker symptomer. Dvs. med et tsh på omkring 1,5.
Jeg har ikke haft så højt stofskifte som dig, men da mit var højest var det 0,14. Der havde jeg også høj puls og var urolig. Bl.a. kunne jeg ikke sove, men sad vågen flere timer om natten og sov kun få timer. Det er nu helt i orden igen. Heldigvis.
Held og lykke med justeringen. Kh.
Hej herfra
Det bliver helt sikkert bedre når dit tsh stiger lidt igen.
Jeg forstår virkelig godt, at det ikke er rart for dig at have det sådan. Jeg genkender især det med stressen. Kroppen er jo netop stresset fordi det hele bare kører for hurtigt. Og derfor kan man også svinge op og ned i humør og følelser.
Jeg tillader altid mig selv at "hive stikket ud" og gøre noget godt for mig selv, når jeg har stærke symptomer, som du faktisk har nu. Det kan være lidt af en opgave at få tilværelsen til at hænge sammen når man render rundt i sådan en tilstand og det synes jeg faktisk man skal belønne sig selv for at klare. Så indtil tsh stiger, kan du måske have glæde af at forkæle dig selv lidt?
Kh.
Hilsen Christina
Må jeg spørge hvor længe du har taget medicin, er du lige begyndt på det? Hvor længe har du vidst, at du har haft for lavt stofskifte? Er det autoimmunt lavt stofskifte du har? Og et sidste: Hvad tid på dagen fik du taget dine blodprøver - lige før eller efter medicin-indtag?
Grunden til jeg spørger er, at din læge lige nu siger ok for, at du går rundt med et forhøjet stofskifte og faktisk overbehandler dig. Og det er ligeså slemt for dit velvære som at underbehandle. Det er bestemt ikke sikkert at dine t3 og t4 tal vil blive nævneværdigt forandrede, hvis du går ned i dosis. Mine ligger ikke meget lavere, trods nedgang i dosis.
Det tager desuden tid for kroppen at regulere sine hormoner, så hvis man i en kortere periode på et par måneder har fået mere stofskiftehormon end man burde (som du har) kan t3 og t4 vise sig endnu højere, selv ved næste blodprøve en måned senere. Det har jeg oplevet. Jeg oplevede også at Tsh ligeledes var faldet yderligere, selvom jeg allerede VAR gået ned i medicin en måned forinden. Derfor er det vigtigt at du reagerer på hvordan DU har det, og ikke hvordan lægen siger du har det. Det er også vigtigt, at du får taget blodprøver nogle timer efter medicinindtag. Nogle mener, man skal tage prøven inden medicinindtag, men det gør jeg aldrig. Jeg tager den oftest 4- 6 timer efter medicinindtag. Hvornår man tager prøven har indflydelse på tallene.
I hvert fald vil jeg opfordre til, at du fortæller lægen, at du har symptomer på forhøjet stofskifte. Og beder om at få taget en opfølgende blodprøve snart.
Mange gange held og lykke. Kh.