Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kan P-piller igangsætte ophørte menstruationer.

Redigeret 2 november, 2011, 05:34 i PMS og menstruation
Min 16-årige datters menstruationer ophørte efter et vægttab på 12-13 kg for 2½ år siden. Hendes vægt er nu genvundet, men ægløsning udebliver. Lægerne fortæller, at hun skal vedblive med at tage på, indtil menstruationerne vender tilbage, og dette frustrerer hende voldsom. Hun hader sin 'fede' krop..... - og ja! - hun lider af spiseforstyrrelsen anoreksi. Men hun har som sagt genvundet sin vægt - og ser hammer godt ud, men jeg frygter et tilbagefald, hvis ikke snart menstruationerne indfinder sig. Hun har også fået konstateret begyndende afkalkning (osteopeni) af knoglerne , og dette hænger jo sammen med de hormonelle ubalancer. Naturligvis ville det være lykken, hvis normaltilstanden indfinder sig af naturlig vej, men... da jeg frygter, at hun slipper vægtkontrollen - og.... fordi hendes knogler hurtigst muligt skal genopbygges, vil jeg høre om det er muligt at igangsætte ægløsning af medicinsk vej? Jeg har naturligvis spurgt lægerne i behandlersystemet, men føler at jeg får et henholdende svar. For god orden skyld skal jeg meddele, at min datter nu vejer 53 kg og måler 158 cm.

En bekymret far
Log in eller Registrér for at kommentere.