Indstillinger
Hvornår er man klar til behandling?
ja mit spg. er meget enkelt, hvornår er man klar til behadling? jeg har gået i behandling for anoreksi siden marts 11. har haft anoreksi i perioder de sidste 10 år, hvor det rigtig gik i udbrud i 09. jeg gik fra en vægt på 40 kg til 55 kg, og er så faldet til 50 kg. jeg har lige fået ny læge i den behandlig jeg går i, og hun får mig til at føle sig som en der ikk vil være rask. får altid spg. er du sikker på du er klar til at ta kampen op? ja gu jeg da det, ellers gad jeg jo ikk bruge min tid på at gå i behandling, og jeg har 3 børn at kæmpe for, men kan bare ikk, der er så meget der arbejder imod mig, og er ærligtat ved at gi op. sidst jeg var hos lægen fik jeg besked på, at hvis jeg ikk havde taget et havt kg. på til næste gang sku jeg ha en anden behandlingstilbud, som sikkert blev indlæggelse, og det ka jeg ikk med 3 børn herhjemme. synes også det virker forkert, for så undervægtig er jeg heller ikk bmi på 18 ca. følere bare det ska gå så stærkt, at jeg ska ud af systemet ligeså hurtig som jeg kom ind. puha føler mig bare så håbeløs. tak fordi i gad læse
Kommentarer
Hvad mener du med, at du ikke kan blive indlagt, fordi du har 3 børn hjemme?
Er det REELT umuligt? Eller er det "bare" ubelejligt?
jeg kan godt se at det vil være svært at blive indlagt og væk fra dine børn --
hvad er der sket i dit liv --er der fundet en årsag til du har udviklet den sygdom---
og hvad er det for en behandling du får --skiv igen hvs du har behov
jeg går i et amb. for spiseforstyrrelser i aalborg, hvor jeg går hos en læge/psykoterapeut.
nej der er ikk fundet en grund til min anoreksi. og det arbejder du heller ikk på.
Hvad siger din mand til at indlæggelse er på tale?
Det positive i en indlæggelse vil være, at du i højere grad kan fokusere på DIG.
Jeg syntes, at det vil være relevant at du i samarbejde med en behandler kigger på hvad det er der holder dig fast i sygdommen, og ikke kun arbejder på det praktiske med at få spist.
Det vil jeg tro der kan kigges nærmere på under en indlæggelse.
Er der slet ikke struktur i din spisning nu?
Er det et ambulant behandlingsforløb hvor du er til stede i ambulatoriet flere timer hver dag og spiser der?
Jeg tænker, at det kunne være en stor hjælp for dig hvis du spiser sammen med nogen der guider (og overvåger) dig.
der var ingen snak om eller undersøgelse på hvad grunden er/var til deres sygdom ---
nej det gik kun ud på at få mad i disse piger --så de kunne tage på ----
nogle blev lagt i bælte ---fordi de gik ud og kastede op lige så hurtig de fik maden ned --så derfor steg deres vægt ikke ---men de var heller ikke intreseret i vægt øgning ---men det var nødvendigt for de var så langt nede i vægt --så det var lvsfarligt for dem ---
som jeg forstår vil du gerne op i vægt --men af en eller anden grund lykkedes det ikke --
har du nogensinde talt med en diatist som lagde en kost plan for dig ---så hver gang det er spisetid .---ved du lige nøjagtig hvad du skal spise ---
det er måske svært selv at holde styr på hvor meget eller lidt du skal have --for at holde den rigtige vægt kurs ---
hvem laver mad til familien hos jer ----mange af disse piger jeg kendte --de ville gerne være kok ---og lave mad til andre ----
har du fået undersøgt om du mangler B -VITAMINER
hvis jeg spiser for meget b vitamin --bliver jeg utrolig sulten---men b-vitamin er godt for psyken
nej det er der desværre ikk, spiser stortset kun 1 måltid om dagen.
jeg går hos min behandler 1 gang om ugen i en time. (har et par timers kørsel dertil)
solo 313: ja jeg har snakket med en diætist, og har en kostplan, men den er meget uoverskuelig for mig i øjeblikket.
det er som regl mig der laver mad herhjemme, så ved jeg hva der er i.
for 3 uger siden fik jeg taget blodprøver, og var meget i underskud i kalk og d vitamin
En samtale en gang om ugen er jo overhovedet ikke godt nok når du ikke kan komme videre.
Så syntes jeg absolut det er på sin plads at din behandler taler om at du skal have anden behandling.
Ikke som en straf. Jeg tror det er de færreste der står hvor du står der kan komme videre uden større støtte end du får nu.
Du vil gerne, men man kan jo ikke sådan bare lige, og netop når du er motiveret, så skal du have støtte, støtte, støtte.
Den var helt gal for mig, mixet spiseforstyrrelse, da jeg blev henvist til behandling. Da jeg endelig kom til efter over et halvt års ventetid var min bulimi aftaget en hel del, men jeg var stadig meget anorektisk.
Jeg kom i et behandlingsforløb med samtale først 3 gange om ugen og senere 2, så 1 og så med et par ugers mellemrum i i alt ca. 8 måneder.
Jeg skrev ALT hvad jeg spiste ned, og vi gennemgik det når jeg kom der.
Vi arbejde med at finde årsagen til de enkelte "episoder", på at skabe struktur, lægge strategier, finde ting jeg konkret kunne gøre/sige til mig selv for at bryde tankerækkerne der dukker op og overmander en, sammensætte overskuelige måltider m.m.
Det hjalp. Jeg ville ikke være kommet så langt som jeg er uden den meget tætte kontakt.
Du skal i gang med at spise på faste tidspunkter. Det behøver ikke være det man definerer som et helt måltid til at starte med.
Det vigtige er at du sætter dig ned med noget på en tallerken og et glas med kakao/saft/juice foran dig og spiser det.
Når du først kan det, SÅ er du klar til at begynde at spise lidt mere ad gangen.
Du skal have en liste med ting som du kan vælge imellem til de forskellige måltider. For det første fordi, at det er alt for uoverskueligt at stå og skulle finde på noget når man vitterlig helst ikke vil, for det andet for at undgå at stå og være i tvivl om mængden.
Fx. at morgenmad kan være en vis mængde yoghurt med en vis mængde havregryn over eller to stykker knækbrød og en frugt.
Du skal have et behandlingsforløb som er mere intenst. Lad vær' at se det som en straf, men se på det som en gevinst. Det er ikke en straf at få det man har brug for
Hvis du var indlagt eller i et dagstilbud ville der netop være nogen til at spise sammen med dig og guide dig gennem måltidet. Og lige så vigtigt; til at tale med dig efter du har spist og håndtere følelseskaoset.
Hvis du ikke allerede har gjort det skal du se at komme igang med tilskud af kalk og d-vitamin.
Min psykiater rådede mig til Unikalk Forte som er kalk og d-vitamin. Jeg skulle tage ret høj dosis i starten. Sig på apoteket at du er i stort underskud, så kan de fortælle dig hvor meget du skal tage.
1 måltid om dagen er ikke nok
3 er det mindste --din diæt virker rodet --kan du ikke selv rette den ind---du skulle prøve at tage B vitamin -sammen med din mad ---
lige som de andre vitaminer du tager ---jeg håber frem gang for dig --så du kan være der hjemme