Diskusprotusion - frustration
Hej med jer.
Er efterhånden mere psykisk belastet af min ryglidelse end fysisk, så nu søger jeg lidt råd herinde.
Jeg er 32 år og har siden teenageårene lidt af ondt i lænden. Har altid fået at vide at det skyldtes hypermobilitet og for meget gymnastik, men omkring 2003 begyndte det for alvor at genere mig. Det blev fulgt op med lidt fysioterapi og pilatestræning. Ingen synderlig effekt. Bed smerterne i mig og stoppede med gymnastikken.
Det var ikke før en læge i familien tog affære i maj 2010 efter gentagende gange at have lagt mærke til at jeg tog mig til ryggen, eller benet. Han henviste mig til en MR scanning, der med tydlighed viste to protusioner i nederste del af lænden - som de vurderer jeg i hvert fald har lidt af ca 10 år.
Smerterne har altid vist sig som stor lændetræthed/ømhed. Dybe smerter i venstre balle - nærmest som en syl, samt smerter på yderside af venstre skinneben, med tendens til krampe. Ligesom jeg indimellem har haft det som jeg gik på vat. At stå og gå stille er noget af det værste.
Jeg blev henvist til fysioterapeut og har siden januar 2011 ugentlig dyrket pilatestræning hos fysioterapeuet, ligesom jeg dagligt laver nervestræksøvelse. Var for en kort bemærkning deltidsygemeldt og kunne her mærke, at træning og hvile hjalp, om ikke andet lærte jeg i større grad at styre smerterne. Jeg tænker meget over min holdning - når jeg går, sidder og står. Synes det gik fremad, men pt sker der ingenting og det er virkelig frustrerende. Efter jeg er startet fuldtid igen, er tid til træning og hvile ikke den samme, men jeg forsøger ihærdigt. Oplever bare, er der skal meget lidt til at slå mig ud af kurs - smerterne kommer hurtigt igen.
Ballesmerterne har dog ændret sig fra at virke som en syl, til mere muskelirreterende symptomer. Som en fiberskade dybt inde ballen. Problemet er bare at nu går det ned bag på låret og ind i lysken og intet synes at hjælpe. Kan ikke få det væk
Har i højere grad end før tendens til krampe. Men er det ryggen eller det fordi, der nu er sket et eller andet inde i ballen? Kan benet være overbelastet.
Mine smerter, er ikke så kraftige at jeg er uarbejdsdygtig. Men de fylder hele tiden. Jeg er efterhånden ved at være rimelig tilbøjelig til at give op og blot få den operation. Men med den er der jo heller ingen garantier. Og jeg er udemærket klar over, at der efterfølgende kræves ligeså hård træning som nu. Eller er det for tidligt at give op? Er der andre der har været i den situtation, at det bare er gået i stå og at man indimellem føler sig på stadie nul igen?
Jeg er indimellem nødsaget til at tage panodiler og iprener, men jeg er ikke stor tilhænger af det. For mig er smerten også en indikation på hvornår jeg står, sidder eller går forkert.
Vil en langtidssygemelding virke - kan jeg i så fald få mere styr på ryg og maveregionen. Eller skal jeg tage en snak igen med ortopædkirugen?
Jeg ved godt der ingen garantier er for noget, men vil bare gerne høre om der er andre der har prøvet det samme. Synes jeg er for ung til at bruge så meget energi på en dum ryg - vil bare gerne passe mit job, mit barn og være fysisk aktiv uden at tænke på om det nu kræver et vist antal smertestillende, eller en tur på langs.
Hilsen Mette
Er efterhånden mere psykisk belastet af min ryglidelse end fysisk, så nu søger jeg lidt råd herinde.
Jeg er 32 år og har siden teenageårene lidt af ondt i lænden. Har altid fået at vide at det skyldtes hypermobilitet og for meget gymnastik, men omkring 2003 begyndte det for alvor at genere mig. Det blev fulgt op med lidt fysioterapi og pilatestræning. Ingen synderlig effekt. Bed smerterne i mig og stoppede med gymnastikken.
Det var ikke før en læge i familien tog affære i maj 2010 efter gentagende gange at have lagt mærke til at jeg tog mig til ryggen, eller benet. Han henviste mig til en MR scanning, der med tydlighed viste to protusioner i nederste del af lænden - som de vurderer jeg i hvert fald har lidt af ca 10 år.
Smerterne har altid vist sig som stor lændetræthed/ømhed. Dybe smerter i venstre balle - nærmest som en syl, samt smerter på yderside af venstre skinneben, med tendens til krampe. Ligesom jeg indimellem har haft det som jeg gik på vat. At stå og gå stille er noget af det værste.
Jeg blev henvist til fysioterapeut og har siden januar 2011 ugentlig dyrket pilatestræning hos fysioterapeuet, ligesom jeg dagligt laver nervestræksøvelse. Var for en kort bemærkning deltidsygemeldt og kunne her mærke, at træning og hvile hjalp, om ikke andet lærte jeg i større grad at styre smerterne. Jeg tænker meget over min holdning - når jeg går, sidder og står. Synes det gik fremad, men pt sker der ingenting og det er virkelig frustrerende. Efter jeg er startet fuldtid igen, er tid til træning og hvile ikke den samme, men jeg forsøger ihærdigt. Oplever bare, er der skal meget lidt til at slå mig ud af kurs - smerterne kommer hurtigt igen.
Ballesmerterne har dog ændret sig fra at virke som en syl, til mere muskelirreterende symptomer. Som en fiberskade dybt inde ballen. Problemet er bare at nu går det ned bag på låret og ind i lysken og intet synes at hjælpe. Kan ikke få det væk
Har i højere grad end før tendens til krampe. Men er det ryggen eller det fordi, der nu er sket et eller andet inde i ballen? Kan benet være overbelastet.
Mine smerter, er ikke så kraftige at jeg er uarbejdsdygtig. Men de fylder hele tiden. Jeg er efterhånden ved at være rimelig tilbøjelig til at give op og blot få den operation. Men med den er der jo heller ingen garantier. Og jeg er udemærket klar over, at der efterfølgende kræves ligeså hård træning som nu. Eller er det for tidligt at give op? Er der andre der har været i den situtation, at det bare er gået i stå og at man indimellem føler sig på stadie nul igen?
Jeg er indimellem nødsaget til at tage panodiler og iprener, men jeg er ikke stor tilhænger af det. For mig er smerten også en indikation på hvornår jeg står, sidder eller går forkert.
Vil en langtidssygemelding virke - kan jeg i så fald få mere styr på ryg og maveregionen. Eller skal jeg tage en snak igen med ortopædkirugen?
Jeg ved godt der ingen garantier er for noget, men vil bare gerne høre om der er andre der har prøvet det samme. Synes jeg er for ung til at bruge så meget energi på en dum ryg - vil bare gerne passe mit job, mit barn og være fysisk aktiv uden at tænke på om det nu kræver et vist antal smertestillende, eller en tur på langs.
Hilsen Mette
Kommentarer
Interessant at læse dit indlæg. Jeg har meget lignende symptomer som dig. Det lød til forveksling nøjagtigt, som jeg har det lige nu. Ligeledes ift. arbejde, sygmeldinger mv. Jeg er blot 29 år og står lidt i samme situation med barn mv.
Jeg er naturligvis, og indrømmet desperat, nysgerrig efter, om du har fundet noget der virker for dig?
Jeg går til fys to gange om ugen, fitness en gang eller, hvis jeg kan få tid i kalenderen til det. Jeg, ligesom du, mærker tydeligt, hvis jeg ikke behandler min ryg, som jeg burde. Mine smerter skifter fra dybe ballesmerter, baglår, skinneben og generelt hele vejen langs iskiassmerterne. Og en fandens prikken i foden som resultat af samme nervesmerter. Og ja, jeg har en 4 mdr. gammel diskusprolaps og smerter gennem længere tid. Desværre, havde jeg det faktisk bedre den første måned, end jeg har nu.
Nå, men jeg er blot nysgerrig efter et fif eller to.
På forhånd tak for din tid, den er yderst værdsat.
Bedste hilsner,
Danny