Indstillinger
Skilsmisse chok i en alder af 21
Hej
Min barndom har været fantastisk.
Mine forældre har altid haft et godt forhold til hinanden. Jeg har to andre søskende, en lillesøster på 19 og en storebror på 23, jeg er selv 21.
Vi har altid haft det rigtig godt sammen i min lille familie. Der har aldrig været de store teenager udskejelser blandt os børn, da vi alle er en smugle nørdede. Min far arbejder rigtig meget, da han har en meget høj stilling og en masse ansvar. Han rejser derfor rigtig meget, nogle gange med og nogle gange uden min mor.
Min mor har gennem længere tid været lærer, men besluttede sig for at blive førtidspensioneret, min fars job kunne tillade det på et økonomisk plan. I stedet blev hun dog tilbudt at blive efteruddannet som en ny form for videns/medie bibliotekar. Det har været rigtig godt for hende, da hun elsker at udvikle sig, læse osv.
Begge mine forældre er i midten af 50'erne.
Jeg har altid set meget op til mine forældre, specielt min far.
Det er meget sjovt for man kan spore meget klare ligheder mellem min mor og min søster og bror, og ligeledes mellem mig og min far. Jeg har altid været meget stolt af det.
Min storebror har fået en praktik plads i USA som han er rigtig glad for. Jeg studerer selv på universitetet og min søster er ved at afslutte gymnasiet.
Min mor, søster og jeg tog her i efterårsferien over for at besøge min bror og se hvordan han havde det. Det var rigtig hyggeligt. Min far kunne ikke komme med da han havde en masse arbejde og ingen ferie.
Da vi kommer hjem igen - uden min bror - bliver vi hentet af min far og alt virkede meget normalt. Vi var alle glade for at se hinanden osv.
Dagen efter besøgte min mor mig i min lejlighed og sagde at min far ville skilles.
Hun er i chok, det samme er jeg og min søster. Der har ikke været nogen advarsel eller hint om at han tænkte på det?! Han havde pakket sine ting om morgnen, informeret min mor og gik. Han sendte en mail til os børn, hvor han forklarede om at han følte sig bundet i sit liv, havde ventet indtil vi blev voksne og selvfølgelig stadig holdt af vores mor. Samtidig informerede han os også om at han havde fundet en anden kvinde (som vi har kendt i længere tid). Min mor og søster må bo i huset indtil sommer når min søster er færdig med gymnasiet og så sælger han huset.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til noget af det. Det er så meget på en gang!
Min mor er i opløsning. Hun havde slet ikke set det komme og ved slet ikke hvad hun skal gøre. Hun græder hele tiden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Både min søster og min bror er også meget kede af det, det samme er jeg selvfølgelig også.
Jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe nogen af dem. Min søster bor sammen med min mor og er også helt fortvivlet. Hvordan kan vi hjælpe vores mor som siger at hun har mistet sin livs kærlighed og bedsteven? De har kendt hinanden i 35 år. De havde sølvbryllup til næste sommer.
Samtidig vil min far gerne snakke om det og høre fra os, men jeg kan bare ikke snakke med ham lige nu. Han har løjet, skjult og ødelagt så meget. Jeg er så vred og skuffet og så ked af det.
Jeg elsker min far og min mor mere end noget andet i denne verden, men nu er det hele ødelagt...
hjælp.
Min barndom har været fantastisk.
Mine forældre har altid haft et godt forhold til hinanden. Jeg har to andre søskende, en lillesøster på 19 og en storebror på 23, jeg er selv 21.
Vi har altid haft det rigtig godt sammen i min lille familie. Der har aldrig været de store teenager udskejelser blandt os børn, da vi alle er en smugle nørdede. Min far arbejder rigtig meget, da han har en meget høj stilling og en masse ansvar. Han rejser derfor rigtig meget, nogle gange med og nogle gange uden min mor.
Min mor har gennem længere tid været lærer, men besluttede sig for at blive førtidspensioneret, min fars job kunne tillade det på et økonomisk plan. I stedet blev hun dog tilbudt at blive efteruddannet som en ny form for videns/medie bibliotekar. Det har været rigtig godt for hende, da hun elsker at udvikle sig, læse osv.
Begge mine forældre er i midten af 50'erne.
Jeg har altid set meget op til mine forældre, specielt min far.
Det er meget sjovt for man kan spore meget klare ligheder mellem min mor og min søster og bror, og ligeledes mellem mig og min far. Jeg har altid været meget stolt af det.
Min storebror har fået en praktik plads i USA som han er rigtig glad for. Jeg studerer selv på universitetet og min søster er ved at afslutte gymnasiet.
Min mor, søster og jeg tog her i efterårsferien over for at besøge min bror og se hvordan han havde det. Det var rigtig hyggeligt. Min far kunne ikke komme med da han havde en masse arbejde og ingen ferie.
Da vi kommer hjem igen - uden min bror - bliver vi hentet af min far og alt virkede meget normalt. Vi var alle glade for at se hinanden osv.
Dagen efter besøgte min mor mig i min lejlighed og sagde at min far ville skilles.
Hun er i chok, det samme er jeg og min søster. Der har ikke været nogen advarsel eller hint om at han tænkte på det?! Han havde pakket sine ting om morgnen, informeret min mor og gik. Han sendte en mail til os børn, hvor han forklarede om at han følte sig bundet i sit liv, havde ventet indtil vi blev voksne og selvfølgelig stadig holdt af vores mor. Samtidig informerede han os også om at han havde fundet en anden kvinde (som vi har kendt i længere tid). Min mor og søster må bo i huset indtil sommer når min søster er færdig med gymnasiet og så sælger han huset.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til noget af det. Det er så meget på en gang!
Min mor er i opløsning. Hun havde slet ikke set det komme og ved slet ikke hvad hun skal gøre. Hun græder hele tiden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Både min søster og min bror er også meget kede af det, det samme er jeg selvfølgelig også.
Jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe nogen af dem. Min søster bor sammen med min mor og er også helt fortvivlet. Hvordan kan vi hjælpe vores mor som siger at hun har mistet sin livs kærlighed og bedsteven? De har kendt hinanden i 35 år. De havde sølvbryllup til næste sommer.
Samtidig vil min far gerne snakke om det og høre fra os, men jeg kan bare ikke snakke med ham lige nu. Han har løjet, skjult og ødelagt så meget. Jeg er så vred og skuffet og så ked af det.
Jeg elsker min far og min mor mere end noget andet i denne verden, men nu er det hele ødelagt...
hjælp.
Kommentarer
Jeg kan godt forstå at det må være svært for dig og din familie lige nu.
Noget tyder på at din far har været utilfreds i gennem, måske flere år. Og det er jo ikke holdbart. Så det har jo ikke været så rosenrødt, som du og din mor synes. Han burde selvfølgelig have talt min Jeres mor, om hans "fastlåshed" i ægteskabet, men han har ikke været intresseret i at delagtiggøre hende i hans problemer.
Derfor har hans søgt trøst hos en anden kvinde.
At din mor lige nu er i dyb krise er jo helt naturligt. Som du selv nævner har hun mistet sin kærlighed og ven.
Din mor skal have tid til at komme i gennem denne fase. Måske afløses den af vrede rette mod din far, når hun i stedet for begynder, at kunne huske de forskellige tegn, på hans utroskab, som der må have været.
Det er vigtigt at din mor kan komme ud med hendes vrede, og samtidig at kunne bevarer selvrespekten.
Det er også vigtigt at din mor, når det første chok har lagt sig, begynder at kigge fremad. Finder sig en passende bolig, måske nye venner nye intersser osv.
Begge dine forældre vil nu skulle til at skabe dem et nyt liv, med nyt indhold osv.
Mød dem positivt hvis du kan, der hvor de befinder sig lige nu.