Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Del 2 "skal man ku li"

Det er alvorligt...nu er er kun mig og min bror og min psykisk skrøbelige mor!
Tror det er min fars tur til at tage afsted. Min bror gør alt hvad han kan - de to er meget tætte - det er godt. Han kommer med mad til dem - kører ham på privat hospital - der finder ud af de har klokket i den på Glostrup. Får indkaldt læger - der erkende at det ser ...de har fejlet. Som i vil kunne læse har jeg meget svært ved at sige visse ord.

Mit indlæg handler om tre ting:

Et brev jeg skrev i nat
Poul Glargaards datter
Hvordan jeg vil tage det ?

"Han dør måske - men det gør vi alle. Hvad var han for mig som far? Praktisk taget usynlig. Jeg har aldrig følt jeg havde en far`! Kun da jeg var lille. Efter jeg var 12 år existerer han ikke på nogen måde. Han har set mig være knust fuldstændig ked af nede, kørt ned af stoffer ..lsd for mange mange år siden (jeg er hverken alkoholiker stofmisbruger osv vi taler om da jeg var 17-18 år og de efterpåvirkninger jeg led under og efter) jeg led i skole på arbejde boede 2 km fra dem og de besøgte mig 1 gang på 4 år?

De skammede sig.
Han har aldrig formået at skabe ømhed omsorg eller nærhed vist kærlighed over for mig - derfor kan jeg ikke over for ham - jeg har ikke de følelser. De er der ikke. Det der er - er en grænseløs (eller var) længsel efter en far. Men selv det er der ikke. Jeg er mig.

Jeg var alene. Har jeg følt. Han har nok også følt det samme. At han ikke havde en datter. Vi blev aldrig far og datter ? Må sige at jeg ikke forstår det og jeg ikke fatter den måde at være på? Som forældre! Det ligger langt fra mig (håber jeg håber jeg håber jeg). Jeg er den der i dag kan tage min mor som hun er (og hun er psykisk osv og kan virkelig svine en til - men kan også være sød og vise omsorg nu...45 år efter) . Men ham forstår jeg bare ikke ikke - jeg har noget i mod ham - og han kan mærke det. Det er gensidigt.

Må sige jeg er en der kan kan elske handle og tale...og kan li det! Jeg er alt det han tiltrækkes af og hader.

Han har haft min mor der drikker sig fuld og bebrejder ham alt - osv og de er aldrig blevet skilt. Jeg er skilt.

Ja det er trist jeg ikke har noget at give ham. Har bare udholdt ham/dem fordi mine børn skulle have bedsteforældre . Tålt megen hån og hårde ord. Idag kan du svine mig uden jeg blinker med øjnene - og du kan være sikker på én ting: Jeg slår ikke blidt men rigtig rigtig hårdt og ondt tilbage. Vi taler ikke fysisk osv. jeg er bare lidt sart.

Sagen er at nu græder min far...fordi han er bange. Jeg har været bange i mange år på 30000 forskellige måder - jeg er fuldstændig kold og rolig. Ja jeg er rolig. Kan tåle lidt af hvert.

Jeg elsker min lillebror ..det er meget hårdt for ham ...det er mig der skal være der når han bliver rigtig ked ..når han osv...min far.

Så jeg kan sagtens føle noget.

Jeg beklager at jeg er en dårlig datter og ikke kan føle "det rigtige" overfor ham (far). Det er mig der læner mig ind og siger " vi skal nok være der for mor osv mens min bror står og græder lidt væk ...for han er på hele tiden. I ham har han en supersøn og i ham har han kærlighed. Jeg er ikke misundelig jeg sige det uden at blinke.


Sådan er det bare. Ved godt det er forket at sige det højt.

Tak til Poul Glargaard's datter der stod frem i aftentv og fortalte hvordan hun havde slået hånden af sin far for 5 år siden. Hun sagde det var tabu. Han havde i årenes løb ringet til hende ...svinet hende ...tigget om at komme tilbage ...skrevet brev til hende om at tilgive ham 5 dage før osv han himlede ..og ville ikke have hende med til hans i jorden. Intervieweren spurgte om hun ikke var ja kan ikke huske det ...hun sagde Nej hun havde gået i terapi i mange år og var afklaret omkring hendes manglende følelser. Modigt. Så afklaret er jeg ikke...jeg føler der er en fejl ved mig ...en mangel. Som jeg ikke kan afhjælpe. Nej jeg kan ikke tage en samtale med ham jeg kan slet ikke sige de her ting..kun på papir.

Jeg aner ikke hvordan jeg vil tackle det her...det blir mærkeligt når ham der aldrig var der ikke er der mere? Min mor min bror mine børn ...familien de aldrig så. Og mig der står helt uden for det her cirkus og skal tie og møde deres bebrejdende blikke mens de (hvis de kommer) trøster min bror og lægger armen om min mor. Med venlig hilsen en med et totalt låst reaktionscenter.

Kommentarer

  • Indstillinger
    Hej

    Ganske kort: Børn kan kun give det videre de får af deres forældre. Du fik ikke noget af din far, derfor kan du heller ikke give ham noget, hverken følelser eller varme ord.
    Kun som voksen kan man ændre noget vha. terapi.

    Som jeg forstår det du fortæller, kan du være noget for resten af familien og sørge for at du har gjort dit til, at historien ikke gentager sig med din mor, bror eller egne nærmeste. KH Helle8
  • Indstillinger
    Jeg kan godt love dig for, at jeg ville ønske tingenem havde været anderledes . Det er nogen mærkelige hårde ting jeg kan skriver ..når jeg længes efter og heller vil være (og er) er det helt modsatte af hårdhed.

    Men det skulle vel bare ud.

    En anden har besvaret det så fint i sidste indlæg del 1 og henviser til en forening for dysfunktionelle familier . Nej hvor er det sandt med de trin der står der ...
    fx : Henter du din ide om hvordan en familie er fra tv..og mange andre ting.
  • Indstillinger
    Hej Maj jeg synes du skal kopiere det vrede og fustration du lige har skrevet, og gå til den præst, der høre til hvor dine forældre bor, og du viser præsten det du har skrevet, og fortæller om at din far evt er tæt på at skulle dø. og du i virkeligheden bliver bange når han er død, uanset om han har været der for dig som barn. jeg tænker nu han græder , og er bange, for at skulle dø , er der noget han ikke er klar til, jeg tænker om din bror skal køre der hen alene til din far . så du ikke skal høre på hvad de siger og den afsked de skal have sammen , og hvis du kan at du sammen med dine børn tager afsked og bare er der og være der. tag hans hånd , jeg tænker din far gerne vil mærke din hånd , du siger du ikke er hård men det modsatte. det er svært. jeg tror du elsker ham trods han ikke har været der for dig , du savner ham , så inden det er forsent. så gør det dit hjerte siger til dig . derfor du bliver så vred . for du er forladt. Hvis din far ikke kan finde dig , og tør tage din hånd , tør give dig en klem , så må du finde ham og og sige far jeg savner dig og mangler dig. men det er vi for stolte til at gøre. og det gør ondt bagefter at vi aldrig turde at gøre det. før personen er død. så håber du når det og kan græde sammen med din far. Der er en grund til din mor har skældt ud på ham, og de har mistet respekten for hinanden. Det er ikke kun din far der har skylden, din mor har talt negativ til ham af tiden. måske er det faktisk dig din far holder rigtigt meget af, at han havde tilid til at sige alle de grimme ting til dig. da han havde det så forfærtelig selv, at han håbede at det hjalp at læsse sine problemer over på dig. og du var en barne-voksen ven han kunne betro sig til. og skælde ud på. sådan var min mor også , hun betroede mig mange voksen ting , så jeg kender meget godt til det du beskriver. og jeg tænker du har fået en personlighedsforstyrrelse derfra lige som mig , når vi går og passer på os selv i barndommen. samt beskytter andre søskende, imod eller for vores forældre. og beskytter far og mor imod hinanden så de ikke slås eller skændes. og det er også et dumt sted at være for det er os der beskytter der får banken i stedet eller bliver skældt ud. Der er stadig mennesker i danmark der bruger gammeldags opdragelse , måske din far og mor også var gammeldags opdraget og det også kan forklare den måde han var og er på. At blive sammen i med og mod gang med sin kone , trods stor smerte for dem begge og jer børn. det lyder gammeldagstænkning. håber at høre hvordan det går med dig senere.hej
  • Indstillinger
    Hej Maj både du og din bror er skilt, i finder jer ikke i skænderi , eller hvad er grunden til at i er skilt. i har måske begge haft en side der var begyndt at ligne jeres forældres liv og derfor afbrudt jeres ægteskab, i frygt for at komme til at ligne dem , jeg bryder mig heller ikke mere om skænderi og tier stille . og lader kun en råbe. og tænker mit. men bliver ked af det. Efter sådan en barndom er det meget svært at have et parforhold, og ja det du omtaler , med mand der arbejder hele tiden, 2 børn og selv sætte ting i stand , ja det er også hårdt, måske derfor jeres ægteskab også gled fra hinanden, med meget arbejde og 2 børn, mm så var der ikke meget tid til jer to sammen. eller i var trætte efter en lang dag. Men ja det er også meget hårdt for en nyfødt dame med baby og alle vil hjælpe både på syghus og i hjemmet og hele familien dukker op. de skulle tænke at en fødsel er mega hårdt , og kræver hvile bagefter , mælk skal løbe til . og barn og mor skal knyttes tæt sammen. det kræver ro i nolge uger. så skal der nok være rig lejlighed for at lære de små at kende.Og ja du skriver at du gennem mænd har fået kærlighed, og sex men har du også misbrugt dig selv for at opnå at blive accepteret af mænd der ville have dig at dyrke sex med og følt dig misbrugt af dem , kun for sex skyld de ville have dig. og din mand ville have dig af kærlighed. men hvis du har misbrugt dig selv og tvungen dig selv til at tilfredsstille mænds sex lyst . forstår jeg din bitterhed og vrede på dig selv. og hvis det var sådan , kunne det have påvirket dit ægteskab, med mænd du tidligere har mødt dengang, for det er ikke sådan at glemme. og det kan man leve højt på , for på den tid var der nogle der havde brug for en . og synes man var sød, mm Du har stor selv had , og jo du grimmes og kan kaste op ved at se andre ved at give din mor , og bror et klem , Du ville sådan ønske det var dig der fik et klem , hvis du er der , ville du så ikke også få et klem, tror du. Din bror har også brug for hjælp. Har han et dyr, det kan hjælpe på at være bange for at være alene med sig selv. det er faktisk forfærdetlig at være alene nogle gange. at side og tænke på sit eget fortabte liv. og det ægteskab der gik i stykker , børn , alt det vi savner, alle andre passer sig selv i dag. kun ens venner og kærste er der lige at tale med. familien har nok i sig selv. Ja enten at sove, være med vennerne , kærsten eller tv , høj musik så tankerne ikke kommer, eller aller bedst på computer, så flyver tiden afsted, og tale med andre , så føles livet nemmere at komme igennem , for planen i ugen skal gå med aftaler. og man ser frem til en ny aftale. med det man savner. og tænker på det igennem hele ugen . og forfra igen. så forstår godt din bror med at være alene. Du bor vel sammen med dine sønner så du mærker ikke stilheden så meget. og de har meget at fortælle når de kommer hjem til dig smil
Log in eller Registrér for at kommentere.