Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

vækning 1 time efter folk er faldet i søvn

Jeg arbejser på plejehjem.
Når vi lægger folk i seng, f.eks. kl 20.30 må vi først give dem deres natmedicin kl 22, og vi vækker dem oftest. Hvordan påvirker det deres søvn og deres almind tilstand i løbet af dagen??

Kommentarer

  • Pyha. Det er vist lidt af en heksekedel, du der får berørt.

    Medicin burde være noget, der er tilpasset den enkeltes patients behov og sygdom, og bør udleveres på det tidspunkt, der passer til den enkelte - absolut ikke noget, der skal udleveres på det tidspunkt, der passer det pågældende plejehjem. Plejehjem burde være primært for beboerne - ikke personalets arbejdsgang.

    Ligeledes bør man da hjælpe beboerne i seng efter deres eget behov - ikke efter personalets arbejdsgang. Det er da en uartighed at lægge folk i seng, hvis ikke de har brug for det.

    Men - du stiller et spørgsmål: Det er vel afhængigt af hvilken medicin den enkelte får, hvordan det påvirker. Jeg går ud fra, at man vælger at give medicinen efter beboeren er faldet i søvn, fordi man ikke har personale til at at tage sig af en vågen beboer om natten, hvorfor det har mindre betydning, hvordan beboeren påvirkes i sin søvn og i sin vågne tilstand - det gælder vel om at dølle dem så meget ned som overhovedet muligt, så der kan spares på personalet.

    Selvfølgelig påvirker det både søvn og almentilstand at blive medicineret f.eks. to timer før eller senere end behov.

    Jeg så også lige i nyhederne, at mange plejehjem nu bruger ble til beboerne, hvad enten de har brug for det eller ej - for det er lettere end at hjælpe dem på toilettet ved behov.

    Jo, der er al mulig grund til at føle sig dybt, pinligt berørt over det vores gamle og svagelige bliver udsat for.

    Jeg håber bestemt at falde død om, inden jeg kommer i en situation, hvor jeg skal et sådant sted hen og afslutte mit liv på en så ydmygende måde.
  • Man vækker folk fordi de har bedt om at komme i seng, vi har et par stykker der vælter sidelæns ud af kørestolen, af bare træthed og vi må ikke give medicinen før kl.22
  • Åh tak. Det glæder mig at læse. Jeg fik bare indtrykket af, at beboerne simpelt hen blev lagt i seng på det tidspunkt.

    Jeg forstår så ikke helt den med kl. 22. Dem, der får medicin får det vel ud fra, hvad de nu får medicin for/mod? Og - det er vel doseret så det passer til den enkelte. Nogen skal have en gang i døgnet - nogle skal have flere gange. Jeg har da ind i mellem oplevet at skulle medicineres, og har da aldrig oplevet at få at vide, at det skal være på et bestemt tidspunkt, men måske med et interval på så og så mange timer, og det bør da kunne tilpasses søvnrytmen.

    Det kan da kun være i ganske få tilfælde, hvor det er nødvendigt at vække en beboer for at give medicin - og i de få tilfælde, er det forhåbentligt vurderet lægeligt, at det er bedre, at gøre det på den måde, netop for at undgå dårlige perioder for den enkelte.

    Jeg beklager at have misforstået dit spørgsmål - jeg er dog stadig lidt forvirret, for det virker som om, det er vigtigere at give medicin på et bestemt klokkeslet, end tilpasset beboeren og dennes behov.
  • Jeg undrer mig også. Men der er og har været mange mærkelige ideer til i verden.

    Og nu kommer jeg til at tænke på engang jeg lå på sygehuset. Det var dengang sovepiller var noget man absolut skulle have. Jeg blev selv tvunget til at indtage sovepiller to gange skønt jeg blev hammersyg af dem.
    Men så strammede jeg mig op og sagde: NEJ TAK. Denne gang hørte hun efter. Jeg trængte sådan til at sove efter at have været syg i to nætter.


    En aften Fru Hansen sov sin sødeste søvn kom sygeplejersken ind på stuen.
    Hun ruskede Fru Hansen vågen og sagde.

    Fru Hansen, Fru Hansen, De skal have deres sovemedicin. Stakkels Fru Hansen vågnede lidt op og fik slugt tabletten og faldt omgående i sin sødeste søvn igen.

    Man undrer sig over verden.
Log in eller Registrér for at kommentere.