Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Min angst kvæler mig, jeg kan ikke holde det ud længere :'(

Redigeret 5 september, 2013, 16:48 i Angst
Goddag. Jeg er pige på 18 år. Mine forældre er separeret, men før deres separation havde min far været voldelig med flere af familiens medlemmer, specielt min mor. Jeg er desværre meget sensitiv, derfor har disse gamle hændelser sat kæmpe spor i mit hjerte. Jeg har haft stærk depression og angst siden jeg var 13 år indtil nu hvor jeg er 18. Min angst bliver værre og værre, der er ikke noget i denne verden jeg ikke har angst for. Det eneste der har holdt mig tilbage for at begå selvmord er at jeg er meget troende. Men mine knogler svirrer, jeg ryster, min ben bliver nærmest lammede når der sker noget nyt. jeg har en meget negativ tankegang til alt, og frygter alt. er nu begyndt en måned med citalopram men min angst er blevet værre. jeg vil bare høre om jeg nogensinde kommer til at få det bedre? :'( jeg har jo grædt hele mit liv og afbrudt min uddannelse 1000 gange :'( og har meget svært ved at bestemme mig for hvilke planer jeg har for fremtiden. jeg sover for meget af min angst som er der 24/7. please hjælp mig, jeg dør, kan ikke holde det ud. har gjort hjemmet til psykiatrisk afdeling med gråd, skrig og vrede. hjæææææælllppppp
«1

Kommentarer

  • Hej

    Ja, det må jeg sige, du skal have hjælp! Du får piller, kommer du til kontrol for om du får den rigtige dosis?
    Hvis ikke du har fået tilbudt terapi kan du bede om det. Du véd sikkert selv, hvad du godt kunne tænke dig, man er selv eksperten ud i sit eget liv, som det gerne skulle være. Det du har nu er kun en eksistens!

    Du er velkommen til at læse med i andre tråde, se om du kender noget fra din situation, og at melde tilbage hvordan det går, hvis du har lyst.

    Lige en tilføjelse: Vitamin B og C indvirker på ens psykiske befindende, tag gerne ekstra af markedets bedste. Spørg evt. apotek, Matas eller i helsekostbutikken.
    KH Helle8
  • kære dig
    jeg lider selv af angst efter at have set min far i en kiste han gik bort d 14 juni 2011
    jeg søgte med det samme hjælp og jeg har et par ting du kan gøre det ene er hvis du har hjertebanken så træk vejret ind gennem næsen pust ud gennem munden nå du puster ud så tæl til 8 langsom det er lungerne der for for meget ilt din krop har lært flygt frys kæmp det andet er hypnose eller mainfullnes eller thai thi det er godt til indre ro motion er også rigtig godt jeg håber at kunne hjælpe hilsen pia
  • Hej For det første kontakt Lars Lolk www.larslolk.dk eller lars@gmail.com med din sensivitet der er ting vedrørende det han kan hjælpe dig med og fortælle dig hvorhor du reagere så kraftigt på oplevelser. Der er også en forening du kan melde dig ind i og tale med andre der har det på samme måde som dig. og nej du sover ikke for længe , det har din hjerne brug for. for du har ny energi. men du tåler ikke for mange indtryg og oplevelser på en gang , så det er vigtigt at hvile også så du ungår stress. og lav dit værelse så du ikke bliver angst. og brug mere musik undgå voldsfilm . og ja med noget medicin kan vi blive næsten angstfrie. men sensitiv er ikke en sygdom det er arvligt. følsomhed. af alle kroppens sanser. det er hårdt at være sensetiv. men også meget kloge mennesker er sensitive, som læger, børnepædagoer , musiker , kunstnere, landmænd ,ledere, du må have hjælp til ikke længere at skulle passe ind i de andres rolle , vi passer ikke ind der, du passer ind i din egen rolle og fantasi. og selvstændige lederskab. mærk hvad din krop fortæller dig . gå væk fra det der giver dig dårlig selvskab, der tager dine kræfter, du er bange for. find nogle venner der ser hvem du er og ser op til dig og synes du gør noget godt. dem skal du vælge at være ven med . dem der kritisere dig , dem skal du gå fra. du tåler ikke kritik, derfor føler du ,at du bliver drevet til at begå selvmord. men heldigvis er der noget der stopper dig. du møder din gud. når du er langt ude.og kan stoppe op. og tænke klart. der er noget i dit liv der skal ændres for du får det godt . og jeg tænker du kunne have brug for hjælp. når du er troende kunne en præst godt kunne hjælpe dig at tale med om dit liv. det kan være ligeså godt som en psykolog. Hvis det ikke hjælper må du gå til lægen og blive henvist til en psykolog eller psykriatre. du må bede om at få andet medicin når det ikke hjælper dig eller blive sat lidt op i dosis , men husk det kan tage en del uger før det begynder at hjælpe din medicin, sensitive skal nogle gange have ekstra medicin før det hjælper, og andre næsten kun lidt før det virker. så måske lægen prøver sig frem hos dig . men husk at fortælle lægen om pillerne virker ,så lægen kan se om du får for lidt eller for meget. Husk også at spise vitamin piller hver dag, samt køb eye Q fiske olie det kan hjælpe dig også. giv ikke op. det er sejt at kæmpe, livet kan være en kamp, men vi bliver ekstra kloge af en sådan kamp, så er det godt at være stædige, det giver overlevelse. og du vil have en livserfaring der er værd at lytte til. lær at stole på dig selv . og tro på du kan , og ja du bestemmer selv når du vil . held og lykke
  • I stedet for at have det sådan her derhjemme skal du se at tage på psykiatrisk skadestue - hvis du ikke har gjort det siden du skrev.

    Psykiatriske afdelinger er altså ikke som i amerikanske film.

    http://www.netdoktor.dk/tema/sorg_krise/psyk.htm
  • Hej, er der nogen herinde der kender til at den her uvirkelighedsfornemmelse, man kan få i forbindelse med angst/stress/depression, slår over i en stærk fornemmelse af, at man ikke rigtig kan genkende sit hjem og andre ellers hjemvante steder samt at man føler sig meget forvirret f.eks i forhold til placering af vante steder og vante omgivelser. Ikke sådan forstået at jeg ikke kan finde vej, men føler det sådan og det er en meget ubehagelig følelse. Jeg vågner ofte op i angstanfald, hvor jeg ikke aner hvor jeg er og ikke kan samle tankerne og først efter noget tid kommer jeg til mig selv. Men den her fremmedfølelse overfor omgivelserne synes ikke at ville forsvinde selv nu efter 2 måneder. Jeg er i terapi, men vil ikke have medicin da jeg ved at jeg slås med en masse ting p.t. der tilsyneladende har fremkaldt denne tilstand hos mig. Og det er vigtigt for mig at finde en løsning på at kunne tackle disse problemer(kognitiv terapi/psykolog). Jeg har også den her angst for at miste forstanden, da jeg ikke er i stand til at mestre almene gøremål og strukturere mine tanker som jeg normalt kan. Dem jeg kender godt synes jeg virker rationel og som jeg "plejer", men det føler jeg bestemt ikke selv. Jeg føler mig forandret og hæmmet.
    Jeg ville blive glad for nogle svar hvis nogen kender til dette.
    Mange hilsner en bekymret...
  • Hej Jubsi

    Til en hvis grad kender jeg det du beskriver, men jeg har ikke diagnosen angst. Jeg tænker på om du er blevet testet for andre specifikke ting ADHD eller lign.? Mvh. Helle8
  • hej jubsi22
    det er lige sådan jeg har haft det her på det sidste og jeg bliver desværre nødt til at sige at du nok må tage medicin, fordi visse depressioner/angstsymptomer er så stærke at det ikke er nok med blot terapi. Jeg forstår hvis du frygter bivirkningerne, men for det første er det ikke alle der får bevirkninger faktisk, nogen får overhovedet ikke nogen. Og hvis man nu skulle få det, så hellere lide et par uger end at lide resten af livet! Sådan har jeg det i hvert fald! Jeg har personligt været i gennem så meget negativt i mit liv, og oven på det har jeg været til psykiatrisk afdeling flere gange, har besvimet, grædt, fået ny medicin, mobbet, skreget - ja alt! Jeg må indrømme, at hvis jeg ikke var troende ville jeg havde begået selvmord for længst!!! jeg ved nu ikke hvor troende du er, og det skal jeg vel heller ikke blande mig i, sagen er bare, at jeg synes du skal holde ud, og ligemeget om det er Gud, Allah eller hvad det nu er du tror på, så tror du vel helt sikkert at der er en højere magt, ligegyldigt hvem eller hvad denne højere magt er, men jeg håber sandelig at tanken ved dette kan give dig tålmodig og styrke så du kan blive rustet til at fortsætte dit liv normalt. Jeg har virkelig ondt af dig og forstår dig udmærket, og da jeg som sagt har oplevet så meget og oveni er særligt sensitiv som person, så føler jeg virkelig med andre, ligesom jeg føler mig dig nu. Håber du snart får det bedre og bed til den højere magt du tror på, helt uafhængigt af hvem du tror han/det er. Ellers anbefaler jeg dig at låne biblioteksbøger angående det at være særligt sensitiv. har selv læst i dem på et tidspunkt og jeg siger dig det hjalp :-) jeg håber i hvert fald ligeledes at du fortæller din spykolog i punkt og prikke hvad det er for nogle forskellige symptomer du får så hun kan forholde sig godt og konkret til din situation. al held og lykke. fra mig.
  • Hej pige på 18 år
    da jeg læste det du skrev blev jeg lidt på virket af det, jeg er selv en ung pige på 23 år, hvor jeg er vokset op i en familie med vold, det var så ikke kun min far men os min mor, de blev skilt da jeg var omkring de 10 år, der efter blev min mor utrolig voldelige og det gik for det meste ud over mig, jeg startede med at ha en angst anfald der jeg var 9 år og hvor jeg så nu har dagligt angst især når jeg er selv eller sammen med folk jeg ikke kender, jeg døjer os med svær depression hvor jeg faktisk ikke oplever nogen lyse sider overhovedet, og skræmmende oplevelser man har haft i sin barndom der bare kommer igen og igen som en film i sit hovede. Kan kun sige til dig kære, det hjælper utroligt meget at sidde og snakker om det, til venner,familie, professionelle folk. kan ikke med sikkerhed sige det vil forsvinde eller blive bedre der det er meget forskelligt fra person til person, men for mit vedkommende så sidder jeg stadig i dag som 23årige og har problemer med angst og lige som dig føler jeg er ved at blive kvalt, og man er ked af det hele tiden. Mit forslag er du snakker med nogen om det, hvad du har oplevet, hvad der er da gør du har den følelse som du har, det hjælper i hvert fald lidt ... ellers er du altid velkommen til at skrive, jeg lytter gerne. håber du finder ud af det :) kæmpe knus her fra
  • Hej jer der har så meget angst i livet det er ved at kvæle jer. bed lægen om at få noget medicin der kan tage det værste angst væk. det er en stor befrielse at blive næsten angst fri. det kan ikke kun gå væk ved samtale. i hele mit liv har jeg været angst for alt . undtagen mennesker . lyde , skygger , blæst torden alle uforklarlige ting som børn ikke får at vide hvorfor er sådan , eller lyder sådan. uglen der tuder i natten , ræven der muser. om aftenen. og hyler rådyret der hyler i brunst , ja på landet er der mange lyde der kan være uhyggelige for børn. og der er nok at blive bange for. Først da jeg var 10 spurgte jeg hvad det var der sagde disse lyde. og prøvede at tænke anderledes på det. men det var stadig lidt uhyggeligt. Har man angst igennem barndommen og i årene opefter. slutter angsten ikke bare. den kan være væk i lang tid. og pludselig komme tilbage igen. med forstærket kraft . det kræver beroligende medicin når det kommer så kraftigt . . Til pigen på 22 Hvis din behandler ikke har forstand på at tale med dig . kan hun fremprovokere dig yderlige sygdom , med angst eller endda psykose. og det du beskriver kan godt minde om små psykoser , hvor din verden ændre sig . det er vigtigt du kontakter din læge når du har det sådan inden det bliver varrigt, og du ikke selv kan vende tilbage til normal tilstand. det kan blive nødvendigt at få medicin. man kan dø af at komme i sådanne situationer hvis det bliver så slem , at du ikke længere selv er i stand til at søge hjælp. og ungår medicin der kan hjælpe dig . for til sidst vil du glemme at spise og drikke mm , så søg hjælp nu mens du kan tale og fortælle dit liv har forandret sig. Håber i får hjælp
  • Søde! Jeg kender det godt! Angst er det værste i hele verden, jeg har også overvejet selvmord, men tro mig! Det går over. Du skal forgudsskyld ikke tage piller! Du skal til samtaler hos psykologer, piller gør ikke problemet mindre, men gemmer det bare væk i en lille kasse. Jeg håber du kommer ud af det ligesom jeg gjorde.
    Knus.
Log in eller Registrér for at kommentere.