Indstillinger
2 ting
Da jeg har gået ledig i 1 år er jeg kommet i løntilskud.
Jeg har nu været hjemme i 14 arbejdsdage fordi jeg havde det rigtig dårligt. Jeg var så bange for at gå hjemme for, hvad vil de ikke tænke osv. Men har altså ligget i sengen fra tirsdag til søndag. Det gik bedre efter syv dage og der kunne jeg strengt taget godt være taget ”på arbejde”.
Men udover at jeg havde influenza med mistet appetit osv. spillede mange andre faktorer ind, psykisk og socialt, samt mere private grunde. Min ene søn blev fængslet. Lige før jeg fik influenza.Jeg gik bare rundt og prøvede at være tilstede på skolen!
Løntilskudsjobbet er en stor belastning fordi jeg intet må lave andet en at fungere som hjælpelærer eller kopiere? Så jeg sidder på en stol i en klasse uden rigtigt at måtte noget, Det er psykisk hårdt for jeg er uddannet lærer. Jeg ser vikarer på 20 år komme ind, og få job uden uddannelse _og mig må de ikke bruge fordi – det må man ikke (fagforening). Alt det her virker utroligt fremmedgørende og dumt på mig. Og jeg fik det dårligt. Det var ydmygende.
Så jeg ku ikke klare det med min dreng og det her,
Det slog mig ud…. helt ud af banen og DET piner mig mere end alverdens spidsrod og løntilskud.
Så nu er de to ting blandet sammen i mit hoved .
Sagen er at jeg ikke orker den skole – kunne min søn komme ud – ja så tog jeg gerne løntilskud 10 timer hver dag uden de behøvede at snakke med mig. Jeg ville være ligeglad. Men lige nu har jeg ingen energi eller overskud til det.
Ergo befinder jeg mig malet op i en krog af ting der smerter mit hjerte og sind så meget så jeg har mistet lysten til at ”går på arbejde”. Jeg har endda fået beroligende piller (så er man langt ude..så går rundt som en zoombie uden rigtig at kunne fortage mig noget fordi det hele gør så ondt).
Det skal siges at jeg har talt med ”nogen” hun sagde jeg var i ”krise” og jeg slog det op for at se hvad det betød. Jeg er vant til at skulle klare alt – alene” .
Nu har jeg ikke mere dårlig samvittighed over ikke at kunne klare ”mit job” jeg orker bare ikke den gang hulhed tomgang og ingenting …når jeg har alting at spekuler over. Måske hvis det var et reelt arbejde med løn ku jeg klar det? Men helt helt ærligt: jeg er uendeligt ked af det og træt.
Jeg læste om en gut der skrev at han mistet nogen han holdt af og hvis folk ikke ku deale med det ku de fucke af ..han havde fundet ud af at han ikke var så sej som han troede.
Det var en lettelse at læse det han skrev om, .for jeg har lidt fundet du af det samme, så nu har jeg ikke dårlig samvittighed over jeg ikke kan passe det der ”job”…nu forstår jeg det bedre.
ER det i orden at sygemelde sig og hvor lang tid må man være sygemeld? jeg har intet overskud at give dem ...det er anstrengde at være der - staten for penge for man er der også kommre der en ny osv osv.
Jeg har meget svært ved at rumme det her og passe en dagligdag…jeg følte jeg skulkede …og i virkeligheden har jeg det reelt dårligt og er i krise.
Omvendt siger en veninde at jeg skal gå derned og holde mig i gang - der er bare det at jeg så ked af det.
Jeg vil gerne trække time out kortet…er det egentlig ikke forståeligt eller hva?
Jeg har nu været hjemme i 14 arbejdsdage fordi jeg havde det rigtig dårligt. Jeg var så bange for at gå hjemme for, hvad vil de ikke tænke osv. Men har altså ligget i sengen fra tirsdag til søndag. Det gik bedre efter syv dage og der kunne jeg strengt taget godt være taget ”på arbejde”.
Men udover at jeg havde influenza med mistet appetit osv. spillede mange andre faktorer ind, psykisk og socialt, samt mere private grunde. Min ene søn blev fængslet. Lige før jeg fik influenza.Jeg gik bare rundt og prøvede at være tilstede på skolen!
Løntilskudsjobbet er en stor belastning fordi jeg intet må lave andet en at fungere som hjælpelærer eller kopiere? Så jeg sidder på en stol i en klasse uden rigtigt at måtte noget, Det er psykisk hårdt for jeg er uddannet lærer. Jeg ser vikarer på 20 år komme ind, og få job uden uddannelse _og mig må de ikke bruge fordi – det må man ikke (fagforening). Alt det her virker utroligt fremmedgørende og dumt på mig. Og jeg fik det dårligt. Det var ydmygende.
Så jeg ku ikke klare det med min dreng og det her,
Det slog mig ud…. helt ud af banen og DET piner mig mere end alverdens spidsrod og løntilskud.
Så nu er de to ting blandet sammen i mit hoved .
Sagen er at jeg ikke orker den skole – kunne min søn komme ud – ja så tog jeg gerne løntilskud 10 timer hver dag uden de behøvede at snakke med mig. Jeg ville være ligeglad. Men lige nu har jeg ingen energi eller overskud til det.
Ergo befinder jeg mig malet op i en krog af ting der smerter mit hjerte og sind så meget så jeg har mistet lysten til at ”går på arbejde”. Jeg har endda fået beroligende piller (så er man langt ude..så går rundt som en zoombie uden rigtig at kunne fortage mig noget fordi det hele gør så ondt).
Det skal siges at jeg har talt med ”nogen” hun sagde jeg var i ”krise” og jeg slog det op for at se hvad det betød. Jeg er vant til at skulle klare alt – alene” .
Nu har jeg ikke mere dårlig samvittighed over ikke at kunne klare ”mit job” jeg orker bare ikke den gang hulhed tomgang og ingenting …når jeg har alting at spekuler over. Måske hvis det var et reelt arbejde med løn ku jeg klar det? Men helt helt ærligt: jeg er uendeligt ked af det og træt.
Jeg læste om en gut der skrev at han mistet nogen han holdt af og hvis folk ikke ku deale med det ku de fucke af ..han havde fundet ud af at han ikke var så sej som han troede.
Det var en lettelse at læse det han skrev om, .for jeg har lidt fundet du af det samme, så nu har jeg ikke dårlig samvittighed over jeg ikke kan passe det der ”job”…nu forstår jeg det bedre.
ER det i orden at sygemelde sig og hvor lang tid må man være sygemeld? jeg har intet overskud at give dem ...det er anstrengde at være der - staten for penge for man er der også kommre der en ny osv osv.
Jeg har meget svært ved at rumme det her og passe en dagligdag…jeg følte jeg skulkede …og i virkeligheden har jeg det reelt dårligt og er i krise.
Omvendt siger en veninde at jeg skal gå derned og holde mig i gang - der er bare det at jeg så ked af det.
Jeg vil gerne trække time out kortet…er det egentlig ikke forståeligt eller hva?
Kommentarer
Der kan du henvende dig og få hjælp, så du ved hvad du har ret til og hvad ikke. Din ven i nøden.
Jeg forstår sandelig godt du har det skidt. Hvem ville ikke have det i din situation.
Gå til lægen på mandag, bliv sygemeldt og få en henvisning til psykolog.
Når man er i krise skal man ikke bare spises af med nogle piller. Du må og skal tale med en psykolog.
Jeg husker en dame, som var sendt i arbejde, syg. Man mente hun fik det bedre, det gjorde hun absolut ikke.
Man har jo hårdt brug for pengene, så jeg vil anbefale at tale med fagforeningen også, for ikke at komme galt afsted.
Da jeg begyndte på skolen var han ikke i fængsel. De ved ikke det her på den skole og det får de heller ikke at vide. Min akasse ved det heller ikke - jeg sagde det til en dame på jobcenter og orienterede hende om at min læge havde fået noget at vide.
Så da jeg begyndte havde jeg det ok . Lige nu har jeg det rigtigt ad pommeren til - bryder ud i gråd på de mærkeligeste tidspunkter og magter ikke så meget og er træt - og led og ked af det. Slog "at være i krise op" og jo det passede.
Min læge (der var ikek så meget læge over ham) vidste ikke hvad han sku gøre ...og jeg følte lidt jeg var nr100000 der hældte vand ud af ørene den dag. Jeg insisterede på at få noget oxapax noget jeg havde prøvet for flere år siden da jeg var ked. Man må kun få det meget lidt. 1 mdr.
Jeg syns slet ikke det virker på mig - og han sagde også at jeg kunne blive deprimeret af det. Det sagde han! Så måske er det ,det?
Jeg ville have det for at stoppe mine tanker og mine anklager med at blive ved med at køre løs indvendigt. Fra jeg sov til jeg stod op...heeeele tiden.
Og så den ked af det hed. jeg har. Jeg er slet ikke vant til omsorg osv og nu har jeg brug for det ...men da der ikke er nogen må jeg tag en pille.
Jeg skubber ALLE væk...kan slet ikke klare andre mennesker lige nu - jeg har ikke overskud til dem. Jeg har brug for at være mig.
For mig lyder det som om at I anerkender det her som alvorligt og kan forstå at jeg bare ikke har overskud til at møde op i det her...la la.
Jeg kan ganske enkelt ikke holde det og dem ud og for kvalme af det.
Hvorfor?
Jeg ved det ikke! Sådan er det bare.
Og nu vil jeg gerne vide om i synes det ok og "normalt" at man ikke kan det ...og ligesom bare har fået nok!
Men DET at det er så kunstig en situation OVENI det andet ...ja jeg ved ikek - jeg kna bare ikke klare det. Holde det ud.
Spørgsmålet er om det mig der bare skal tage mig sammen eller hvad der sker? jeg ville jo have godt af at ikke bare at sidde her...sagen er bare at jeg får det ad h til af at være der. Fordi: sidder på en skammel - der er andre i løntilskud - samtlige voksne varter de her børn op og er over dem konstant - der er nok - jeg behøver ikke også at være der - jeg får spat af skævheden og tåbeligheden . "job med lønttilskud=sku betyde= de vil måske ansætte dig= men betyder=der kommer en ny= og så en ny= og så en ny og de er vant til at have folk i løntilskud.
Alt det gør at det hele hænger mig ud af halsen.
For en del år siden havde jeg det lidt på samme måde, så jeg kan godt følge dig. "Tage sig sammen" det kan man jo ikke.
Min mand fortæller jeg tager fejl, man ryger ikke ud af ordningen mere, så du kan melde dig syg uden du risikerer noget.
Jeg undskylder mange gange.
Reglerne er indviklede, så hvis det var mig ville jeg henvende mig i fagforeningen og få gode råd.
Du spørger om du er syg, ja det er du bestemt. Du har det slet ikke godt og kan med god samvittighed melde dig syg. Man kan ikke tage sig sammen.
Tja ...gider heller ikek sidde her og glo.
Han mente også bare at jeg sku sige det til chefen som det var! Og så var den ged barberet og det var overstået.
Ja det tror jeg at jeg gør ...for det her det for kedeligt. Jeg har erkendet nogne ting og nu vil jeg videre ....
Kan ikke blive ved at sidde og køre rundt i det .
Så heller ud og hjem og naturlig træt ..
Jeg er ude menneske - det er komplet atypisk at jeg ikker er ude når solen skinner. Også atypisk at jeg ikke gider andre.
men sådan har jeg haft det..men jeg må ud, Dt er bare det at det er ned til den blindgyde...? Og det gør mig også deprimeret.
jeg kna heller ikke sige det til kollegaer og jeg blir så træt ..har væet væk 4 14 dag.