Indstillinger
Anoreksi
Jeg står nu på 4 år med min dreng på 8...ja ved snart ikke hvor jeg skal starte.. har bare så MEGET brug for nogle med samme problem..jeg er magtesløs og bange og har meget svært ved at håntere det.. lægen gav op og vi blev bare vidersendt til anoreksicenteret på odense sygehus men da drengen er glad udadvendt og meget social hører han ikke til der..hvad gør man så.. drengen laver op til 700 mavebøjninger om dagen med udpræget lister der systemastisk bliver overholdt, og uanset..tro mig jeg har prøvet ALT.. psykiateren giver min søn cipramil 10 mg men det har så bare gjort at hans personlighed har ændret sig radikalt og bestemt ikke til det bedre.. han er stadig over to timer om at spise en kvart kartoffel, han har ingen livretter og vejer nu 19 kg og hans vækst er stoppet.. han har ikke lyst til at spise og ellers er han bange for at blive mæt og ja hans selvbillede er helt forkert, men som alenemor til to så slider det på os alle og jeg er virkelig rådvild.. græder når jeg går i seng og er bare begyndt at få det rigtig skidt..Har jo ikke lyst til at miste ham til sådan en grim sygdom...Jeg er jo udemærket klar over at det ikke kun er mad det handler om, men han er kun 8 og er ikke gammel nok til de samtaler og psykiateren siger at det her kan vi pt. ikke snakke os ud af..dvs skal jeg vente til det er for sent ? Det skal siges vi bor i odense og der er nu ikke så meget hjælp at hente der til pårørende
Kommentarer
Jeg vil starte med at sige, at jeg slet ikke har forstand på anoreksi.
Det lyder til at både du og din søn har det rigtigt svært.
En ting jeg ikke helt forstod var at, du skriver at, I var blevet henvist til Odense universitets hospital, men han ikke hørte til der, men hvorfor ikke det ?
Var det fordi at de ikke kunne hjælpe jer eller hvad ?
vh Hanne
Jeg har en del forstand på det da jeg selv har haft det også da jeg ikke var mere end 9-10år og havde det nogle år.
Hvis han er en glad dreng og har energi, skal du ikke være så bange igen..
Tag ham med når du handler, spørg hvad han vil have af pålæg f.eks. Du må ALDRIG prøve at tvinge ham til at spise, for det gør det kun være, du skal også helst undgå at fortælle ham ang. hans vægt, for det gør det værre for ham.
Sig til ham han skal spise og drikke når han selv har lyst, men han bare skal huske sig selv på at spise mindst et par gange om dagen, også selvom det kun er et stykke rygbrød.
Prøv og snak med ham om han ikke kan lide at spise med dig f.eks.
Det kunne jeg heller ikke, og man snakker meget under maden for at undgå at spise. Giv ham hvad han selv har lyst til, og lad ham spise foran fjernsynet det kan måske hjælpe..
Håber jeg kunne hjælpe lidt. Knus..
desværre er det sådan at lader jeg ham selv bestemme spisetiderne, bliver der intet spist..overhovedet..han er stoppet med den medicinske behandling, da lægerne mente at han så ville spise, men det resulterede i en alvorlig medicinforgiftning, da de gav ham en voksendosis som han blev dødsyg af.. så nu står jeg igen med en syg dreng på afgiftning..
han har konstant diarre også om natten..er det mangel på mad eller?
har også opdaget at finde hans madpakke fint og pænt fordelt mellem skolebøgerne, og madkassen bliver taget op tom og mor bliver glad....til jeg kigger i tasken..det skal siges han får to små halve stykker rugbrød med med eget valg af pålæg..(det samme de sidste tre år) ved ikke hvad jeg skal..kan ikke få ham til det, og når problemerne er størst er psykiateren på ferie..
Det kan godt være det ikke lyder til jeg ikke har gjort så meget, men tro mig jeg har prøvet alt..betalt ham, tvungen ham, ignoreret det, lade ham bestemme, medicin.., samtaler hos psykiater...ja jeg kunne blive ved og det eneste jeg ved man ikke skal det er tvang og irritation for det hjælper slet ikke.. men jeg tager mig til hovedet og tårene løber for, skal jeg miste ham til den her uhyggelige sygdom..Han er dog stoppet med alle hans motionslister..700-800 mavebøjninger, armbøjninger..men skal så heller ikke nævne motion af nogen art for så kommer det op i ham..Så lidt virkning havde medicinen da trods forgiftningen..hans OCD er blevet mindre (som de kalder hans sygelige træning).. skal jeg sige ja tak til væksthormonerne eller..?
Jeg havde sagt nej da jeg mener det ikke er godt for ham, men hans vækst er jo gået helt i stå..Føler lige nu jeg bare står til og ser på den smule han indtager og langsomt bereder mig på hvad det næste bliver..jeg er optimistisk selvom det ikke lyder sådan, er bare super bange og frustreret..
Nu fik jeg da lidt luft også selvom jeg nok har gentaget mig selv 100 gange, men det føles bedre.
Ellers håber jeg i selv har det dejligt og at min lille familie kommer ovenpå igen.
Ja diarréen kan sagtens skyldes mangel på mad, og når han så begynder at spise ordentligt vil han også enten have det eller meget hård mave, fordi maven mangler mad, og når der så kommer noget bliver den forvirret...
Neeeeeej! du må endelig ikke sige ja tak til væksthomoner da det kan smadre ham resten af livet inden i (som lever og nyre) og han er ikke ret gammel, så det ville være synd!
Du kan skrive til mig på msn..
Simone_styre@hotmail.com