Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

manglende seksuallyst grundet medicinsk behandling - hjælp h

Hej. Jeg har i et års tid fået behandling for angst og depression. I den forbindelse har jeg oplevet at min lyst til sex nærmest er forsvundet og at jeg har utroligt svært ved at opnå orgasme. Noget jeg ellers tidligere havde meget nemt ved. Jeg savner den del af mig selv der tænker seksuelt og opnår stor nydelse af sex. Er der nogle der har gode råd og erfaringer de vil dele ud af i forhold til hvordan man kan forbedre situationen?

Kommentarer

  • Hej den læge der har givet dig din medicin , går du hen til og fortæller at det har taget din sex lyst og det er du meget trist , over , enten må i sammen sætte dosis ned på medicinen, så føleserne kommer tilbage. eller du kan spørge om du kan komme på andet medicin. men hvis du stadig er præget af en depression på nuværende tidspunkt. kan den også nedsætte lysten til dit sex behov. Der skal også lidt mere til før man tænder på berøring og tilnærmelse nogle gange , eftersom hvor meget man mærker sig selv, om der har været andre problemer eller travlt. så virker det ikke så godt , når der også er medicin der dæmper følserne. håber du finder en løsning hej
  • Hej. Tusind tak for dit svar. Jeg har desværre drøftet alt det du nævner med min læge og både læge og psykiater mener ikke der kan røres ved medicinen da både dosis og præparat skulle være optimalt. Så står tilbage med en underlig følelse af ikke at kunne gøre noget ved det. Jeg har svært ved at kende mig selv i rollen som en der nærmest slet ikke tænker seksuelle tanker. Det er ved at gøre mig mere bims end jeg er i forvejen! ;o) Har undersøgt alt muligt via nettet og masser af præparater lover øget sexlyst for kvinder men det virker også drastisk at skulle kaste sig ud i at afprøve alt muligt. Man ved jo reelt ikke hvad der er i præparaterne. Nogle der har erfaringer i den retning?
  • Jeg tager selv psykofarmaka, og har prøvet mange forskellige præparater. Der er bivirkninger ved de fleste. Nogle går over efter et par uger, andre efter et par måneder og andre vil man have al den tid man tager præparatet.
    Jeg mistede selv sexlysten af et præparat, og når den endelig var der, så kunne jeg ikke blive våd og få orgasmer, og det er vildt underligt - og utrolig frustrerende - at hele den side af en bare sådan lige kan blive slettet fuldstændig.


    Den her medicin har givet en god virkning på din depression og angst.
    Man må altid veje virkning og bivirkninger op mod hinanden.

    Din psykiater siger helt tydeligt, at h*n mener, at den medicin og den dosis du får nu er den bedste for dig, men vedkommende må samtidig forelægge dig de muligheder der er for og risikoer der er ved en evt. omlægning af medicineringen, så du selv kan være med til at træffe en beslutning.

    Du skal vide hvilke risici det indebærer at ændre medicin så du kan vurdere om du vil gøre forsøget eller se tiden an på denne medicin.
    Uanset hvad så er jeg overbevist om, at din sexlyst nok skal vende tilbage når du engang ikke længere har behov for medicinen.

    Jeg tænker, at det måske vil kunne hjælpe at trappe lidt ned i dosis. Det har ihvertfald tidligere hjulpet på bivirkninger hos mig...
    Viser det sig så at du får det skidt når du får lavere dosis, så kan der vel kombineres med et andet præparat - eller måske vil du føle, at du så har prøvet, og vælge at trappe op i dosis igen og acceptere den nedsatte sexlyst.

    Generelt syntes jeg, at det er meget problematisk at begynde at medicinere mod bivirkninger.
    Og dertil kommer, at jeg har meget svært ved at tro på de der præparater der skulle øge sexlysten.

    Og så må jeg også sige, at din psykiatere ikke er et alvidende væsen.
    Vi må lytte til vores krop og psyke og have medbestemmelse på vores behandling. Psykiateren kan vejlede, anbefale og forklare for os men ikke mærke hvad vi føler.

    Går du hos psykolog? Hvis ikke, få en henvisning.
  • Min oplevelse var/er faktisk modsat. Jeg har været i behandling siden 2003.
    Med Venlafaxin, Edronax og Lamotrigin. Det er ikke alle psykiatere som bruger den behandling. Men for mig er den effektiv.

    Du kan måske opnå noget ved at gøre knibeøvelser. Lær det ved at 'føle' efter om det er de rigtige muskler du spænder. Du skal kunne føle en forskel på den måde du spænder på når du skal tisse og den måde du laver knibeøvelsen. Det er noget du kan gøre uanset hvad du ellers foretager dig.
    Brug også dine seksuelle fantasier. De er helt naturlige og vi har dem alle sammen - hvis vi tør slippe dem fri. Du har sikkert også haft nogle dejlige seksuelle oplevelser før.

    Hvis du har en fast partner er der noget der hedder et forspil - noget mange mænd ikke tænker ret meget på. F.eks kan I aftale kun at have forspillet og så stoppe. Måske vil du så få lyst og blive våd. Men lad være alligevel. Gør det nogen gange og aftal så at nu fortsætter I. Hvis du får lyst men ikke bliver våd så brug en glidecreme eller Kopattesalve. Den skal du bruge før I begynder.

    Forhåbentlig kan det hjælpe dig.
Log in eller Registrér for at kommentere.