Akupunktur mod depression
Hej alle :-)
Jeg vil bare høre, om der er nogen, som har erfaringer med akupunktur til helbredelse af depression?
Jeg var til min første behandling i går - og min behandler anbefalede (ligesom alle andre alternative behandlere) mig, at jeg skulle droppe det anti-depressive medicin, som jeg nu har fået i 1 måned.
Min reaktion efter 40 minutter med nålene i kroppen var, at jeg græd, græd, græd og græd. På en måde var det en forløsning for mig, for jeg har netop slet ikke kunne være ked af det i mit forløb med min depression. Jeg har været tom for alting.
Hun sagde samtidig til mig, at min nyre slet ikke "udsender energi", og at nyrene netop står for visse dele af depressionen. Samtidig med det, var min milt heller ikke i det optimale "energ-niveaui".
Hun foreslår udover akupunktur, at jeg begynder at spise natur-medicin, som indeholder aminosyre - men al dette er en utrolig dyr behandling i forhold til de 12,50 kroner jeg giver for min anti-depressive medicin.
Derfor vil jeg meget gerne høre fra jer, hvis i har erfaring med denne form for behandling.
Pt. Går jeg sygemeldt fra mit studie - går i 2g, og jeg er 18 år gammel. Jeg får psykolog-behandlinger og har en tid hos psykiater her sidst på måneden.
Jeg vil bare høre, om der er nogen, som har erfaringer med akupunktur til helbredelse af depression?
Jeg var til min første behandling i går - og min behandler anbefalede (ligesom alle andre alternative behandlere) mig, at jeg skulle droppe det anti-depressive medicin, som jeg nu har fået i 1 måned.
Min reaktion efter 40 minutter med nålene i kroppen var, at jeg græd, græd, græd og græd. På en måde var det en forløsning for mig, for jeg har netop slet ikke kunne være ked af det i mit forløb med min depression. Jeg har været tom for alting.
Hun sagde samtidig til mig, at min nyre slet ikke "udsender energi", og at nyrene netop står for visse dele af depressionen. Samtidig med det, var min milt heller ikke i det optimale "energ-niveaui".
Hun foreslår udover akupunktur, at jeg begynder at spise natur-medicin, som indeholder aminosyre - men al dette er en utrolig dyr behandling i forhold til de 12,50 kroner jeg giver for min anti-depressive medicin.
Derfor vil jeg meget gerne høre fra jer, hvis i har erfaring med denne form for behandling.
Pt. Går jeg sygemeldt fra mit studie - går i 2g, og jeg er 18 år gammel. Jeg får psykolog-behandlinger og har en tid hos psykiater her sidst på måneden.
Kommentarer
Når du er blevet henvist til psykiater går jeg ud fra, at din depression ikke bare er mild, og derfor er det endnu vigtigere, at du ikke bare kaster dig ud i forsøg på egen hånd.
Jeg vil foreslå dig, at du taler med lægen om det her.
Mon ikke man kan ændre din kost i stedet for at købe hundedyre alternative aminosyreprodukter? Tal med lægen.
Få desuden taget blodprøve for at se, om du har nok d-vitamin. Hvis ikke, så skal du tage tilskud (i den størrelsesorden lægen anbefaler).
Medbring information om de produkter du bliver anbefalet af den alternative behandler, og gå evt. også på apoteket og bed en af farmaceuterne om en vurdering af dem. Altså om de indeholder nogle af de samme stoffer som medicin på apoteket...
Har en del mere at sige, men kan ikke overskue det lige nu
Ja, jeg har erfaringer med at bruge akupunktur som behandling mod depression. Jeg tror, at akupunktur er meget virksomt, fordi det løsner den stivnede og fastfrosne energi. Dog skal man lige være opmærksom på, hvad årsagen til depressionen er. Jeg har haft mange depressioner, der skyldtes mange forskellige typer af belastninger. Men en gennemgående årsag til mange af mine depressioner har været jernmangel, og netop i den periode, hvor jeg prøvede akupunktur, havde jeg en ekstrem jernmangel, hvilket jeg først blev klar over meget senere. Og jernmangel kan akupunktur selvfølgelig ikke råde bod på, så derfor hjalp akupunkturen mig ikke.
Er du blevet grundigt tjekket for alle tænkelige fysiske årsager til depression? Det er vigtigt! Som Anna skriver, kan D-vitaminmangel også være (medvirkende) årsag til depression.
Jeg synes, at din akupunktør lyder lidt ”vidtløftig”. Du skriver, at akupunktøren som ”alle andre alternative behandlere” rådede dig til at droppe den antidepressive medicin.
Det er ikke min erfaring, at akupunktører råder folk til at droppe medicin. Min akupunktør var tidligere praktiserende læge. Han kunne ikke drømme om at give mig den slags råd. (Selv om jeg var meget glad for ham, og han var meget samvittighedsfuld og dygtig, undrer det mig dog, at en tidligere praktiserende læge ikke tænkte på, at jeg kunne mangle jern, men det er en anden sag!)
Al den snak om nyrernes energi og om milten lyder også lidt langt ude, synes jeg. Det er muligt, at der er hold i det, men hvis det var mig, ville jeg ikke fæste lid til den slags snak.
Så er der aminosyrerne. Jeg har faktisk også prøvet at få en masse tilskud af aminosyrer. Ganske kort var forløbet, at akupunktøren på et tidspunkt sagde, at det ville være forkert, hvis jeg fortsatte hos ham, når akupunktur ikke kunne hjælpe mig. Derfor stoppede jeg hos akupunktøren og gik endnu en gang til min praktiserende læge, som tog en blodprøve for kolesterol (!), men i øvrigt sagde, at han ikke kunne hjælpe mig. Derfor søgte jeg hjælp hos en kostvejleder. Det var hende, der foreslog, at mit problem kunne være jernmangel, og som derfor sendte mig tilbage til den praktiserende læge for at få taget blodprøver – og bingo! Her var forklaringen. Jeg havde en uhyggelig lav blodprocent.
Jeg burde have været på sygehuset for at få blodtransfusion, men jeg måtte nøjes med at tage jerntabletter. Ud over jerntilskud rådede kostvejlederen mig til at tage et hav af kosttilskud. Jeg havde jo været syg i flere år, og hun mente, at alle disse kosttilskud var nødvendige for at få kroppens balancer genoprettet. Jeg tog blandt andet 4-5 forskellige aminosyrer.
Jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvordan mit helbred ville have været i dag uden disse aminosyrer. Jeg tog dem i et stykke tid og trappede efterhånden ud af mange af tilskuddene. Jeg tager stadig Q10, fiskeolie og vitaminpiller, men det er længe siden, at jeg stoppede med aminosyrerne.
I dag vil jeg mene, at jeg lige så godt kunne have fået disse aminosyrer fra maden. Årsagen til, at man anbefaler aminosyrer er, at de er nødvendige, for at organismen kan danne de signalstoffer, der har betydning i forbindelse med depression. Men aminosyrerne findes altså i rigelig mængde i protein i maden.
Belastninger i ens liv kan have følgende virkning:
• Organismen danner af en eller anden grund for få signalstoffer (især serotonin og noradrenalin)
• Man bliver depressiv
Du tager derfor antidepressiv medicin, som virker ved at genbruge den serotonin, der i forvejen findes i hjernen.
Du kunne også have valgt at spise meget proteinrig mad, altså mad med mange aminosyrer i, men sagen er, at det er en noget kompliceret proces at omdanne aminosyrer til signalstoffer. Der skal blandt andet bruges jern og sikkert også D-vitamin, for at der kan dannes signalstoffer.
Du kan selvfølgelig vælge de meget dyre aminosyrer, men du har ikke garanti for, at aminosyrerne nu også bliver lavet om til signalstoffer.
Jeg tror ikke, der er nogen, der kender den præcise årsag til, at psykiske belastninger gør, at organismen ikke kan finde ud af at lave aminosyrer om til signalstoffer. Det er jo lidt nemmere at forstå, hvorfor en belastning som jernmangel gør, at der ikke kan dannes tilstrækkeligt med signalstoffer, for der skal bruges jern til omdannelsen. Aminosyrer i sig selv er ikke nok.
Hvis jeg var dig, ville jeg fortsætte med den antidepressive medicin, altså hvis du ikke har grimme bivirkninger, og hvis medicinen viser sig at have en effekt, hvilket man først kan vide efter et vist antal uger.
Det kunne se ud til, at akupunkturen har en god virkning på dig. Hvis jeg var dig, ville jeg derfor fortsætte med akupunkturen, men lukke ørerne for al snak om at droppe den antidepressive medicin og al snak om nyrer og milt. Behandleren kan jo sagtens være en dygtig akupunktør, selv om hun taler lidt vidtløftigt!
Mange hilsner
Kameliadamen