At sætte grænser
Jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal starte det her indlæg...
Jeg skal have sagt/skrevet til min mor, at jeg ikke holder jul hos hende og kæresten, og at jeg har brug for en pause.
Jeg er 24 år gammel og er blevet misbrugt af min biologiske far, fra jeg var ca. 3 år og til jeg flyttede hjemmefra som 18-årig - jeg har ikke haft kontakt til ham, siden jeg flyttede. Min mor har vidst det, men intet gjort, selvom hun ikke vil indrømme det.
Min mor har også misbrugt mig og det er jeg lige begyndt at tage hul på i terapien. Det er utrolig hårdt og jeg har det elendigt og ønsker egentlig ikke kontakt til hende heller. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal få det sagt eller skrevet til hende. Jeg føler ikke, jeg kan sige, jeg ikke ønsker kontakt, uden at komme med en grund.
Min søster er også blevet misbrugt af vores far, men det er ikke noget, vi taler om. Hun mener ikke, vores mor har vidst det eller set noget som helst, "for så ville hun have gjort noget", som min søster siger. Dropper jeg kontakten til min mor, ryger den automatisk også til min søster - og resten af min mors familie, men de betyder heller ikke noget for mig.
Et eller andet sted er jeg nok bange for konsekvenserne, når det bliver sagt/skrevet.
Har I nogle gode råd eller forslag til, hvordan jeg kan få sagt/skrevet til hende, at jeg ikke kommer og holder jul med dem og at jeg har brug for en pause? - det burde være lige til og det er det sikkert også, men jeg har SÅ svært ved det...
Tanker,
AM
Jeg skal have sagt/skrevet til min mor, at jeg ikke holder jul hos hende og kæresten, og at jeg har brug for en pause.
Jeg er 24 år gammel og er blevet misbrugt af min biologiske far, fra jeg var ca. 3 år og til jeg flyttede hjemmefra som 18-årig - jeg har ikke haft kontakt til ham, siden jeg flyttede. Min mor har vidst det, men intet gjort, selvom hun ikke vil indrømme det.
Min mor har også misbrugt mig og det er jeg lige begyndt at tage hul på i terapien. Det er utrolig hårdt og jeg har det elendigt og ønsker egentlig ikke kontakt til hende heller. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal få det sagt eller skrevet til hende. Jeg føler ikke, jeg kan sige, jeg ikke ønsker kontakt, uden at komme med en grund.
Min søster er også blevet misbrugt af vores far, men det er ikke noget, vi taler om. Hun mener ikke, vores mor har vidst det eller set noget som helst, "for så ville hun have gjort noget", som min søster siger. Dropper jeg kontakten til min mor, ryger den automatisk også til min søster - og resten af min mors familie, men de betyder heller ikke noget for mig.
Et eller andet sted er jeg nok bange for konsekvenserne, når det bliver sagt/skrevet.
Har I nogle gode råd eller forslag til, hvordan jeg kan få sagt/skrevet til hende, at jeg ikke kommer og holder jul med dem og at jeg har brug for en pause? - det burde være lige til og det er det sikkert også, men jeg har SÅ svært ved det...
Tanker,
AM
Kommentarer
Selvfølgelig er det svært for dig, da du jo heller ikke aner, hvor du befinder dig, når du er på den anden side af dit terapiforløb. Det er derfor heller ikke nu, du skal brænde alle broer bag dig, det kan jeg godt se.
Hvis du bare sender et brev, hvor der står: "Kommer ikke hjem til jul", så har du jo givet din mor i telefonen fem minutter efter, så derfor bør du da komme med en grund.
Mit forslag er, at du da begrunder det, som du også selv er inde på; og jeg har et tekstforslag, som naturligvis skal omformes til dine egne ord:
"Da jeg grundet min meget vanskelige barndom, som du jo kender til, er begyndt i et terapiforløb, og virkelig har brug for ro og fred til at få alle disse ting bearbejdet, så jeg kan få et fornuftigt liv, har jeg taget nogle beslutninger.
Jeg er kommet frem til at jeg, for at få denne fornødne ro, ikke magter familiekomsammen, ja kontakt med familien i det hele taget den næste tid. Jeg kan derfor allerede nu fortælle, at jeg heller ikke magter nogen familiearrrangementer i forbindelse med julen. Jeg er lige nu ved at planlægge en helt anden form for jul i år, hvilket jeg glæder mig meget til.
Jeg vil bede dig respektere min beslutning. Til gengæld vil jeg love dig, at jeg selv kontakter dig - resten af familien - når jeg føler mig klar til det."
Ja - noget i en retning. Så har du været venlig, du har holdt en dør åben, og du er kommet med en grund.
Dog vil jeg da foreslå, at du taler med din terapeut om det brev, du vil sende - måske du der kan få nogle værkstøjer til udformningen af brevet. Jeg går ud fra, du gerne også vil sikre dig, at du ikke bliver kimet ned og oven i købet skal forklare dig.
Der blev jo ikke taget hensyn til dig i din barndom - nu er det på tide, at du bliver respekteret; det kan du sagtens både forvente og forlange.
Jeg har ikke lyst til at brænde mine broer, men jeg har broer til andre mennesker, som er gode for mig.
Min mor har misbrugt mig, ligesom min far har. Jeg har skippet kontakten til ham for 6 år siden på baggrund af misbruget. Jeg ønsker ikke at have min mor i mit liv, men jeg magter ikke at fortælle hende hvorfor lige nu.
Du har ret i, at jeg ikke har lyst til, hun ringer mig op og kræver en forklaring - eller græder snot, som hun som regel gør. Men jeg føler heller ikke, at jeg behøver at være venlig...
Jeg har talt med min psykolog om det - som også mener, det vil være godt for mig at sætte nogle grænser og sige fra. Vi har ikke talt så meget om, hvordan jeg skal sige det til min mor. Tak for dit forslag - det er rart at få andre ord på, end hvad jeg umiddelbart tænker at skrive.
- AM
Skulle bare lige ud med det - at mailen nu er sendt.
- AM
Jeg vil da foreslå dig, at du, i stedet for at gå og grue/afvente din søsters reaktion, selv foregriber det og også sender et brev til hende, hvor du fortæller hende, at du har sendt det brev til din mor, at det er DIT behov, du nu tager hensyn til, hvilket du vil bede hende respektere.
Fortæl hende, at du har lige så svært ved at forstå hendes reaktion i forhold til jeres mor, som hun øjensynligt har det med at forstå din, så om I i det mindste ikke kan respektere, at I ser forskelligt på tingene. Fortæl hende, at som du ikke har brug for angreb fra hendes side, har du forstået, at hun heller ikke har det fra din side.
Du kan dog også fortælle, at når hun en gang kommer der til i sit liv, at hun også føler behov for hjælp til at takle tingene, så vil du være der for hende - også selv om I vil miste kontakt her og nu, men at du altså hellere vil miste kontakt til hende her og nu, end skulle stå til regnskab for noget, hun ikke er klar til at forstå.
Ja, - jeg ved ikke om ovenstående giver lidt mening? Jeg mener bare, at du vel ikke har brug for at gå og grue for en hel masse reaktioner - som måske - måske ikke kommer, hvorfor det er bedre at handle her og nu.
Ja, det var rart med noget "håndgribeligt" og et eksempel af gå ud fra; tak.
Jeg fik en mail fra min mor i går formiddags, at hun var ked af at høre, jeg havde det skidt og hun gerne ville hjælpe og så håbede hun, jeg fik det bedre til jul, for hun havde glædet sig til at få min søster og jeg hjem til jul.
Jeg har ikke svaret på den, for jeg ønsker ikke kontakt lige nu - og måske ikke nogensinde igen... Men det virker ikke til, hun har forstået, hvad jeg har skrevet mht. julen. Hun håber, jeg skifter mening og at jeg vil maile tilbage til hende.
Min søster skrev i går aftes, at hun havde talt med vores mor, som havde fortalt, jeg havde det skidt. Det var hun ked af at høre og hun ville hjælpe mig, hvis hun kunne. Vi skrev en del frem og tilbage - jeg skrev, at jeg havde behov for afstand til familierelationer og ikke have kontakt til vores mor og jeg ikke kom til jul. Hun blev ikke gal, som forventet, men jeg ved ikke, om hun helt var klar over, hvad jeg mente: at jeg ikke ønsker kontakt til vores mor på ubestemt tid. - jeg græd alt imens, jeg skrev med hende, fordi jeg ved, at vi nok mister kontakt, når hun finder ud af, jeg mener det alvorligt...
Det har lettet, at jeg har fået skrevet til min mor og jeg håber virkelig, at hun respekterer mit ønske.
- AM