Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Min mor svigter mig/ignorer det skete

Redigeret 27 september, 2011, 06:43 i Incest og seksuelt misbrug
Hej
Jeg skriver her inde for at få nogen gode råd, da jeg virkelig efter hånden er meget parnoid.
Jeg har for ca. 10 år siden fortalt min mor at jeg blev misbrugt af min stedfar som 8 år, hun fortalt mig at det viste hun godt, men ikke ville snakke om det hvis jeg havde glemt det.
Min mor har valgt at blive sammen med min stedfar.
Jeg fik en søn og jeg lod dem passe ham nogen enkelte gange, men mine nerver kunne ikke holde til, at vide, at han måske ville gøre noget.

Så da jeg fik en datter sagde jeg til min mor at jeg ikke ville have at hun passede mine børn mere. Min mor synes jeg var åndsvag og hysterisk. Året inden havde hun giftede sig med min stedfar, hvilket bare gjorde mig endnu mere paf.

Mit problem er at min mor åbenbart ignore/fortrænger alt. Hvad skal jeg gøre?

Mit andet problem er at jeg ingen pasningsløsninger har til mine børn når de er syge, da min mand forældre er døde.

Håber der er nogen der kan hjælpe.

Kommentarer

  • Hej

    Der er megen god hjælp at hente. Søg på foreninger mod incestofre eller AlbaHus: nogle nyttige adresser:

    Kvinderådgivningen Brunhilde, Gothersgade. www.kvinderaadgivning.dk tilbyder gratis psykologisk rådgivning for kvinder.

    Joan Søstrene, Dannerhuset H.C. Andersens Boulevard www.joan-soestrene.dk mail@joan-søstrene.dk Rådgivningen er for kvinder der har været udsat for vold, voldtægt, incest eller seksuel chikane. Rådgivningen er gratis.
    Landsorganisationen af kvindekrisecentre www.lokk.dk/rådgivning sekretariat@lokk.dk
    Krisecentrene yder den primære rådgivning til voldsramte kvinder. Det sker hvad enten kvinderne bor på krisecentret, henvender sig i ambulant rådgivning, eller ringer til krisecentrenes hotline. Det meste går på noget med seksuelle overgreb, det er sikkert også det værste og mest udbredte, men der er heldigvis også lidt generelt til dem der har behov for det.
    Det bedste til dig Helle8
  • Helle giver nogle rigtige gode bud på dit første spørgsmål, så det vil jeg bestemt ikke kommentere yderligere i, kun foreslå, at du bør følge rådet.

    Men - du stiller et spørgsmål mere - nemlig omkring pasningsproblemer til dine børn. Din mor har foretaget et valg - og det koster hende hendes børnebørn, sådan er det. Jeg turde bestemt heller ikke lade mine børn være alene i den varetægt.

    Jeg mener dog, at dette problem er mere almindeligt, for bedsteforældre af i dag står slet ikke til rådighed på samme måde, som før i tiden, hvorfor mange børnefamilier har det problem, at der ikke er pasningsmuligheder ved syge børn osv.

    Dine børn har vel nogle kammerater. Hvad med at tale med forældrene om, hvordan de løser problemet. Tag emnet op til forældremøde i børnehaven/skolen. Prøv om I kan annoncere efter en "reservebedste". Der er mange lidt ældre, der både har tid og lyst, fordi de måske selv bor langt fra deres børnebørn. Selvfølgelig koster det noget, men det gør det for mange, der ikke har "gratis" bedsteforældre lige i nærheden. Og - selvfølgelig skal det være en person, I først lærer at kende, og som I og jeres børn kan føle tillid til.

    Og - i jeres tilfælde, hvor du netop har angsten for overgreb så tæt inde på livet, vil det bestemt være bedst, hvis det kunne være en person, som andre forældre kan anbefale.

    Muligvis I også i børnehaven/skolen kan lave en ordning, hvor I i fællesskab kan hjælpe hinanden, når der er syge børn. Man kan måske godt have en eller to syge børn mere på besøg en dag, hvis der er skoldkopper eller influenza, hvis man alligevel skal blive hjemme. Og næste gang er det så det barns mor eller far, der tager dit barn. (ja, fik du den :-) - det var vist lidt rodet formuleret) ...

    Min datter havde da lige et sæt ekstra skoldkopper på besøg, da hendes børn havde det, og det fungerede fint.
Log in eller Registrér for at kommentere.