Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Gråd og opkast - reaktion?

Redigeret 19 september, 2011, 02:33 i Små børn
Hej,

Vores pige på 1½ år, er begyndt at vågne om natten, ca. 2 gange om ugen, og græde utrøsteligt. Hun hikster og hoster - og kommer i den forbindelse nogen gange til at kaste lidt op.

Vi er lige flyttet og jeg har været indlagt i 4 uger, gå grund af noget medicinskifte. Jeg ved, at hendes gråd nok er en reaktion på alt det anderledes der er sket, men er det noget jeg skal gøre noget ved?

Når hun græder om natten, trøster vi hende selvfølgelig så godt vi kan.

De fleste nætter sover hun stort set igennem, og om dagen er hun glad og tilpas og græder sjældent.

Jeg synes bare, det er SÅ synd for hende, når hun har det sådan, og jeg vil så gerne hjælpe hende, men hvordan??

Vi har en enkelt gang givet hende en panodil, fordi vi tænkte det måske var tænder - da faldt hun i søvn og sov hele natten. Men vi kan jo ikke give hende panodil hver gang hun er ked af det.

Puha, det er nogen gnage svært at være forældre... :)

Johanne
Log in eller Registrér for at kommentere.