Er det en deprission??

snelle83

Hejsa

Jeg er i tvivl om jeg har en deprission eller om det er noget andet, Jeg har aldrig haft en deprissionfør og håber i kan hjælpe mig med at få svar på det!!

Jeg er normalt en person som ikke bære nag, stærk personlighed, kan holde til folk staler ned til en, er hård uden på men blød indeni, kan klare de fleste problemer som opstår da jeg altid finder en løsning på problemet.

Men de sidste 3 uger har jeg ikke kunne styre mine følser, jeg græder næsten hver dag, prøver så at styre mig så min søn på 2 år ikke ser sin mor ked af det, men det er bare så svært.
Mine tanker kører rundt hele tiden, jeg har svært ved at holde fokus på de ting som skal ordnes, jeg er bag ud på jobbet for det meste (jeg er postbud), jeg bruger næsten 2 timer på at falde i søvn, da tankerne bryder frem i mig, normalt kan jeg bare ligge mig ned og så går der 10 min så sover jeg, jeg vågner nu flere gange om natten, og jeg står op kl 4 for at løbe men jeg kan ikke trække mig selv ud af sengen mere, kl er først 5.30 før jeg står op, da jeg skal møde kl 7.
i fredags brød jeg total sammen på jobbet jeg prøvede at tørre de første tåre væk,(som regl kan jeg holde dem væk,) men de blev bare ved med at komme, jeg kunne ikke holde dem tilbage, jeg måtte gå lidt væk, så de andre ikke opdagede mig men det lykkes mig ikke, jeg blev taget tilside og så gik jeg nærmest i jorden, det endte jeg måtte tage hjem efter en lang samtale med min leder, som ikke hjalp overhovedet.
Jeg ryster bare tanken om at jeg skal på job tirsdag igen, det kan jeg sidde og græde over, jeg ved ikke om jeg skal tage til lægen og snakke med ham om det, for jeg ved ikke hvad der går af mig.

hvad synes i jeg skal gøre?? og hvad tror i det er der kan være galt med mig??

Mvh sine

spider68

Hej ja du skal gå til læge med det det kan lyde som strees og overbelastning. du finder dig i alt for meget fra andre der siger grimme ting til dig og det gør ondt. det er godt du kan græde og komme af med problemerne på den måde , jeg synes du skal bede om en sygemelding, hos din læge , der gælder fra nu af , og i morgen ringer du til din leder og beder om at der kommer en afløser der tager dit job, så længe du er sygmeldt. det er vigtigt du tager stress alvorligt, du kan blive varrigt syg med stress, depression og evt psykoser hvis du ikke tager det seriøs og får hvilet din hjerne. med dit arbejdspres som post. det er også et hårdt job at være postbud. og kræver du husker godt . det tankerne kører rundt hele tiden , er det du oplever udefra af mennesker der fortæller dig allemulige ting. og er en slags tvangstanke der kommer i hjernen der kører forfra og bagfra med alle ordene, det kan tage lang tid inden det stopper. vi er nogle der har en hjerne der gør det næsten hele tiden. og inden man skal sove. så er det godt med en sovepille , men det er ikke nemt for dig med et barn på 2 år. så skal en anden høre efter barnet , om natten mens du er syg. Din krop har brug for ekstra hvile når du har stress det er vigtigt du får søvn hver nat , får mad hver dag . og væske nok , måske der er nogle der skal hjælpe dig med at huske det da du ellers kan glemme helt at drikke, spise eller sove, og det kan hjernen ikke tåle så bliver du for alvor syg. og det tager lang tid at komme sig igen, Det er superflot du kan løse problemerne og konfligter ved andre, men jeg tænker du ikke kan løse dem når det gælder dig selv, der skal du have andres hjælp, læge , psykolog , og måske er et skåne job eller halvtids job noget du bedre kan holde til. det du laver nu , det giver dig din stress, så du skal have lavet noget om i dit liv, arbejde, mm god bedring

snelle83

Takker mange gange for dit svar, jeg kan godt nikke genkendene til nogle af de ting du skriver, jeg vil få en tid ved lægen i dag, så jeg kan få hjælp for tror heller ikke jeg kan klare dette selv.
¨
Mvh sine

persille1

Jeg føler med dig, for du har det ikke godt. Jeg håber lægen kan og vil hjælpe.
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på du må da være overtræt. Du arbejder og har et barn. Du er stået op kl 4 om morgenen for at løbe.
Har du ikke budt dig selv alt for meget.
Jeg håber ikke din søn er alene, medens du løber.

snelle83

Nej min søn er ikke alene når jeg løber, min kærste er her også (barnets far) men har ikke løbet siden det startede da jeg svært ved at komme op, jo jeg er virkelig træt mine øjne gør så ondt, de er rødsprængte, men jeg kan ikke få ro når jeg skal til at sove.
Min kæreste har bare svært ved at sætte sig i min situation, men han prøver da at støtte mig så godt han kan, selvom han ikke lige er den bedste for når jeg sidder og snakker med ham om mine problemer siger han ikke noget respons for han ved ikke hvad han skal svare, derfor prøvede jeg at ligge mine problemer her ind og se om der var nogen som kunne hjælpe mig.
Jeg har fået en tid ved min læge imorgen (tirsdag) så må det briste eller bære, håber bare på han kan hjælpe mig,