arbejde/uddannelse med en depression, hvordan? hjælp!

slettet36043

Hej jeg er en pige på snart 19år.
Jeg er under uddannelse som pædagogisk assistent.
jeg fik konstateret min depression i september 2010.
Jeg startede på 20mg og har holdt mig til det, indtil igår hvor min læge sagde at jeg skulle op på 40 NU!
jeg har prøvet at passe min uddannelse, min kæreste, vores hjem, vores hunde, min familie mm.. men er nu kommet dertil hvor jeg står til at blive smidt ud af min uddannelse, hvis jeg ikke tager mig sammen omgående. jeg har jo hele tiden prøvet at tage mig sammen, men er bare blevet mere og mere trist indeni
Jeg er blevet tilbudt at søge om orlov af min mentor, og tror også at jeg gør det. men ville jo helst fortsætte på min uddannelse og gennemføre den sammen med min klasse.
så jeg ville høre om der er nogle af jer der har nogle gode råd til hvordan man kan passe sin uddannelse, privatliv mm?

for sådan som jeg har det nu, er jeg på arbejde/praktik fra 8-13 hver dag. og kl 12 slår mit hoved fra og jeg går nærmest på stand by.
og så køre jeg hjem og sover fra kl 14-18 når der er mad og så spiser jeg og stener tv eller internet.
det kan jeg ikke holde ud. har ikke overskudet til at pleje hverkan mig selv eller min kærestes og mit forhold mm..
Og det er kommet så vidt nu så jeg bare er tom indeni, kan hverken grine eller græde.
jeg gik i skoven med vores ene hund forleden og er kommet dertil hvor jeg tænker at "dén græn kan holde til mig og dér kunne mit lig godt ligge uden at blive fundet" osv...

hvad kan jeg gøre?
Og skal jeg tage den orlov hvis jeg kan?

Hilsen den bekymrede pige.

spider68

Hej På mandag melder du dig syg fra din praktikplads. og beder om at udsætte det sidste af din uddanelse. til du igen er rask. Det er fint du går tur med hundene og får en gå tur , for det helbreder dig at røre dig og komme ud i luften. kroppen danner et stof der liner morfin til at tage din smerte i kroppen , det har du sikkert hørt om. Du skal smide alle pligter væk for en tid . og bare slappe af . du har alt for mange tin kørende på samme tid. og derfor du bliver så træt. du er ikke fuldt nærværende på dit job, i skolen , når du har en depression, har du fortalt din læge du har tanker om døden, og bare lige pludselig være død, og forsvinde. det er meget normalt med den sygdom, men du skal tage det alvorligt mens du kan , og få hjælp , så du ikke gør alvor af noget , hvis du bliver overbelastet endnu mere. fortæl din kærste hvordan du har det. og bede ham læse om depression så han bedre forstår. bor i sammen. du må have en familie medlem , der kan hjælpe jer med tøj,vask , hvis han ikke magter det , indkøb , køb evt færdige madretter der bare skal i microovnen. indtil du igen kan være med. hvis du ikke bliver mere syg en du er skal du regne med at tage den med ro i 3 uger . og mærk hvordan det føles inde i hovedet. Din kærste må respektere du har brug for ro . og at nok også at være alene engang imellem. Når du bliver rask er det ikke dig alene der skal tage alle de pligter på dig. i skal fordele det imellem hinanden. og aceptere at vente til en anden dag , med at gøre tingene, hvis kræfter og energien og hovedet ikke kan overskue det, og lære at spørge familie, kærste og venner om de vil hjælpe jer med at løse opgaverne. Det er mennesker der er for stolte til at bede om hjælp, der vil klare alle opgaverne selv, med store ambitioner, der knækker, så du skal lære at gøre tingene anderledes, ellers kan du få flere depretioner. og du arbejder med mennesker det kan være psykisk pres at skulle rumme andres føelser. hvis de er negative. så du må nok tænke over at være sammen med positive ting, Når du har det så dårligt som du har er det normalt du ikke kan græde ,og mærke føelser, men det at du bliver sat op i medicin kan også bedøve dine føelser at du ikke kan græde og mærke dig selv. Hvis du får flere tanker med død, synes jeg du skal bede om at blive indlagt på psykriatrisk syghus og bede om at få hvile der i 14 dage, så du er helt fri for ansvar der hjemme, og kun tænke på dig selv og dit behov. for mig lyder det til du godt kunne have brug for det. også selvom du er ved at uddanne dig til pædagog. politi , advokater mm kommer også på psykiatrisk syghus. hvis du får dumme tanker her i weekenden må du ringe til vagtlægen og bede om at komme på psykiatrisk skadestue. så de kan hjælpe dig og tale med dig. god bedring

0ktober

Kære dig.

Nej for søren, der findes ingen måde at klare sig igennem sit studie, når man har det som dig. Hvis du fortsætter på studiet nu vil du uden tvivl blive mere og mere syg, som tiden går. Ville du fortsætte som cykelbud, hvis du brækkede benet?

Jeg har stået i præcis samme situation som dig. Til sidst var jeg så syg, at det var fuldstændigt umuligt for mig at komme ud af døren - også til de ting, som jeg ellers rigtigt gerne ville med til.

Faktisk er mit råd til dig meget direkte:

Tag orloven og få en henvisning til psykolog. De færreste depressioner kan behandles udelukkende med medicin. Der er ofte en årsag til depressionen, som man skal arbejde med, så man kan få det bedre og modvirke fremtidige nedure. Gennem lægen kan du få en henvisning og en genhenvisning til psykolog - dvs 24 psykologtimer i alt.

Det koster 300 pr. gang og kun 200kr hvis du er medlem af Sygesikring Danmark. Jeg vil mene, at du i den første periode skal gå hos psykologen én gang om ugen for at I kan lære hinanden at kende, og så det kan virke hurtigt i starten. Senere kan I så trappe ned på hver anden uge, tredje uge til du skal stoppe.

Hvad tænker du om det, jeg foreslår?

Kærlig hilsen Trine

slettet36043

hej igen.

tusind tak for jrers forslag.

jeg er nu gået op på 40mg, fordi jeg gik længere og længere ned da jeg var på 20mg.

jeg synes det er et godt forslag med psykolog hjælp, men da jeg er studerende og har valgt en stor lejlighed, hunde mm. frem for det vilde unge liv, har jeg ikke pengene til en psykolog.

Jeg er blevet henvist til gratis kognitiv terapi af min læge, og har været til nogle fordrag, son forberedning til trapien. men når fordragene er slut er der meeeega lang ventetid til man kommer til rigtig terapi

jeg vil søge om den orlov, for jeg har virkelig brug for den.

ved i om man kan få løn under sin orlov?
for ellers har jeg ikke råd til at holde orlov


Har i så nogle gode råd, til hvordan man fortæller sin mor hvor slemt det står til?
for jeg har en mor som ved at jeg har det hårdt, men som kigger dumt på mig, og giver udtryk for at det "bare" er teenage dovenskab og at det bare skal arbejdes væk.
Man beder jo heller ikke en med et brækket ben om at gå det væk...

men det forstår hun ikke

hvad gør jeg?

Hilsen den bekymrede

spider68

Hej hvis man har sygeorlov fra alm arbejde, får man sygepenge fra arbejdspladsen, og arbejdspladsen får dækket deres underskud af kommunen. Det du har fået er vel su , om det skal stoppes så længe du er sygmeldt ved jeg ikke, Du har vel også fået løn fra praktik pladsen. så du kan få sygedag penge . Du må have en fag forening de må kende reglerne til sygdom. og hvad du har krav på. Dit helbred er vigtigere end din store lejlighed. hvis du ikke tager din sygdom alvorligt, kan du blive kronisk syg. med depression , strees og hvad der ellers følger. Du har måske taget et stort, skridt, så du sidder stramt i det økonomisk , det slider hårdt på nerverne. En dag du skal til terapi, så tag din mor med og lad terapiuten fortælle det til din mor. bare sig hun skal høre noget om dig. så må hun vælge hvad hun vil tro på . og ikke kritisere dine valg. Du er for dårlig til at vente på de har tid til terapi, så du må til lægen igen og få en anden henvisning, der må være andre der kan bruges i en anden by evt. held og lykke

0ktober

Hej med dig.

Du kan holde et års orlov på SU. Men du kan også overveje at droppe ud af studiet, og så starte der hvor du er nået til senere. Så kan du få kontanthjælp som er omkring 8000 udbetalt om måneden.

Vil lige sige i fht. penge til psykolog. Det her handler om, om du nogensinde kommer til at studere igen, og om du bliver rask. Er det virkeligt ikke vigtigt nok til at du kan finde 800 om måneden til det?

Hvor igennem får du den gratis psykolog, og hvor lang tid vil du kunne have det i? For måske er det værd at vente på. Jeg har to gange i mit liv måtte vente et halvt år på at komme i noget behandlingen. Tiden går så hurtigt, og pludseligt er det tid. Men... Det betyder jo også, at du nok ikke vil kunne studere før du har været i behandling i mindst et halvt år. Så du skal virkeligt gennemtænke det.
Har du en studievejleder, coach eller andet på dit studie, du kan tale med om det her? De vil helst sikkert kunne vejlede dig i, hvad der er det bedste, og hvilke muligheder dit studie giver dig.

Jeg er på kontanthjælp, og kommer ikke i aktivering, fordi jeg er syg, og at det at være i terapi i sig selv er en form for aktivering. Jeg har så selv valgt at komme i aktivering nogle få timer om ugen, så jeg er sikker på at komme ud af huset.

Uh den med din mor er svær. Hvordan er jeres forhold? Er du vant til at tale med hende om dine problemer? Bor du hjemme? Hvor gammel er du?

Kærlig hilsen Trine

anna84

Hvis du regner med at skulle gennemføre uddannelsen, så vil jeg i høj grad anbefale dig at blive sygemeldt til at starte med, derefter eventuelt få orlov, frem for at droppe ud og komme i kontanthjælpssystemet.
Er der selv på 6. år.
Ja, man kan undgå nogen som helst form for aktivering i en periode, men det er ikke nemt.

Desuden skal du finde ud af om du overhovedet er berettiget til kontanthjælp. Det er ikke alle der er det, og du kan ikke få hvis du har formue over 10.000 kr.

Kontanthjælpen er 10.044 kr. før skat NÅR MAN ER OVER 25 ÅR.
Er man under 25 år er kontanthjælpen kun 6472 kr . for udeboende. Og det er FØR skat, vel at mærke.
Se øvrige satser her: http://www.bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Satser.aspx

Skynd dig at få fat i en studievejleder!


Jeg syntes, at du skal finde materiale om depression på internettet og printe det ud. Så skal du bede om at tale med hende, og fortælle, at du føler, at hun ikke helt forstår at du virkelig har det dårligt. Så kan du sætte dig med hende og se på det du har printet ud så I kan tale sammen ud fra det. Du kan eventuelt strege de ting som er mest relevante for lige præcis din situation under.
Du kan også spørge, om hun vil tage med dig til lægen en dag, hvor lægen kan fortælle om depression.
Det er meget svært at sætte sig ind i følelsen når man ikke selv har prøvet at have en depression.

slettet36043

Tusind tak for al jeres hjælp

I maj tror jeg, var jeg sygemeldt i to uger, men blev nødt til at komme tilbage fordi min mor ringede flere gange om dagen og skulle bare lige spørge om hvornår jeg regnede med at komme tilbage igen og at personer uden børn "normalt" kun er sygemeldt i to ugers tid.
så det var faktisk for hårdt både at blive hjemme men også at arbejde

min mor og jeg snakker super godt sammen. bare ikke når det handler om sygdom/"svaghed"

under min uddannelse får jeg ca. 6500,- udbetalt, så kontanthjælp er desværre for lidt

jeg kan desværre heller ikke bare droppe ud og starte der hvor jeg er nået til senere, fordi min uddannelse (PAU eller PGU som den har heddet) er meget svær at komme ind på fra start af

MHT. psykolog. jeg har ikke pengene. jeg har dem virkelig ikke. har kun budget til at overleve uden "luksus"
men må jo prøve at høre mine forældre om hjælp. for har VIRKELIG brug for hjælp

Men jeg vil snakke med både studie vejleder og fagforening, og så finde en løsning på det her

Jeg ved bare virkelig ikke hvad jeg skal gøre med det med min mor. det er hende jeg har med på sct. Hans til forberedelse på kognitiv terapi. og vi hygger med det.
men hun skal altid lige nævne at hun synes jeg er meget stærkere end de andre der er med og om jeg ikke selv synes det og om jeg egentlig synes at jeg har brug for det her.

Jeg har ikke overskud til at tage snakken. for ved hvad hun vil sige.
Men har snakket med min mentor på skolen og hun har forberedt mig lidt på snakken

0ktober

Hej med dig.

Du efterlader mig med et spørgsmål.

Hvordan kan du ikke klare dig på mindre end 6000kr som studerende uden barn?

Rigtig mange klarer sig for kun 4000kr om måneden som studerende, hvor de oven i købet skal bruge 5000 hvert halve år på bøgerne. Og nogle af dem får alligevel råd til en psykolog, fordi alternativet til ikke at gå hos en psykolog er, at man aldrig får færdiggjort sin uddannelse og ikke får arbejdet med sig selv, så de aldrig nogensinde får det godt.

Jeg tror ikke helt, at jeg forstår dig.

Kan du forklare det lidt mere grundigt?

Kh Trine

spider68

Hej du har ikke råd til psykolog. Jeg synes helt ærligt at du skal ringe hen til din læge og bestille tid på en psykriatrisk syghus , hvor du bliver indlagt på den åben afdelling i en uge eller hvad du har brug for at få det bedre med din depression. Du betaler ikke selv for at være indlagt det betaler din sygesikring og nok også skat. jo længere tid du venter med at komme i behandling. jo være får du det. du har stor hus at tænke på , arbejde du skal have og knokle livet igennem for at leve i det luxus du har. det er en dejlig drøm , så længe det varer. men det er ikke værd du sætter dit helbred på spil for pengene s skyld. du skulle gerne blive rask. den måde du ønsker at leve på. uden venner ,og omgangskreds , langt væk fra andre , stor bolig ,kræver mange penge på bordet hver dag. det giver stress og stress giver flere nye depressioner. så tænk dit liv godt igennem , vi skal alle prøve vores drøm. men vi er desværre ikke alle født med en guldklump som vedhæng. så kunne det være vi havde en bedre chance os der er mere følsom for stress.

0ktober

Hej igen.

Det kan være vanvittigt svært at blive indlagt, fordi der er så meget tryk på på afdelingerne. Så hvis det ikke er muligt, kan du bede din læge om at blive henvist til lokalpsykiatrien i dit område, hvor du burde kunne få en udredning og behandling gratis.

Kh Trine