Er det mig der er noget galt med ?
Puha ved ikke om mit indlæg høre til her. Prøver lige.
Jeg har en arbejdskollega som har været syg i ca 2 mdr. hun gik hjem fra arbejdet da hun ikke kunne holde hendes smerter ud, (var lige ved at besvime). og iflg hende selv lå hun flere dage på sofaen og kunne intet:-( men ca 1/2 time efter hun var gået hjem kunne jeg se at hun havde været på F.B.
Hun er kommet med så mange historier som jeg kan se og hører ikke er sande. vores chef tror på hende, da hun kommer haltende når hun skal til samtale. ( det skal chefen da også) men vi har haft besøg af hende og kæresten og efter et par glas rødvin glemte hun at hun ikke kunne gå uden støtte.
Hun har været ved at blive smidt ud af hendes lejlighed i samme periode grundet nogle omstændigheder som jeg ikke vil komme ind på her, jeg er næsten sikker på at det er det der er hendes problem,
Har spurgt flere til råds.... de siger jeg skal lade være med at blande mig:-( men vi andre på arbejdspladsen er meget afhængige af hinnanden.
Hilsen Mig
Jeg har en arbejdskollega som har været syg i ca 2 mdr. hun gik hjem fra arbejdet da hun ikke kunne holde hendes smerter ud, (var lige ved at besvime). og iflg hende selv lå hun flere dage på sofaen og kunne intet:-( men ca 1/2 time efter hun var gået hjem kunne jeg se at hun havde været på F.B.
Hun er kommet med så mange historier som jeg kan se og hører ikke er sande. vores chef tror på hende, da hun kommer haltende når hun skal til samtale. ( det skal chefen da også) men vi har haft besøg af hende og kæresten og efter et par glas rødvin glemte hun at hun ikke kunne gå uden støtte.
Hun har været ved at blive smidt ud af hendes lejlighed i samme periode grundet nogle omstændigheder som jeg ikke vil komme ind på her, jeg er næsten sikker på at det er det der er hendes problem,
Har spurgt flere til råds.... de siger jeg skal lade være med at blande mig:-( men vi andre på arbejdspladsen er meget afhængige af hinnanden.
Hilsen Mig
Kommentarer
Jeg blev tilkendt førtidspension på grund af rygproblemer, problemer som altså først blev rigtig diagnosticeret før en operation, da jeg var 62 år. På dette tidspunkt havde jeg haltet i mange år, og til sidst kunne jeg slet ikke gå. Man kunne operere så jeg kunne komme til at gå, men selve ryggen kan man intet gøre ved. Så jeg lever stadigvæk med smerter, smerter som kan forsvinde når jeg ikke skal lave noget i længere tid.
Det er heller ikke morsomt, ikke at kunne yde optimalt på sit arbejde. Man bliver let genstand for utilfredse kollegaer, man bliver beskyldt for at være doven, ikke hurtig nok o.s.v. trods det man i virkeligheden yder mere, end man faktisk er i stand til.
Jeg lider ikke af smerter, men af psykiske problemer. Det er ikke det samme, men fordommene omkring "patienterne" er fuldstændig de samme.
Du ser kvinden EN BRØKDEL af tiden.
Det er desværre en udbredt opfattelse, at hvis man ser ud til at have det fint eller endda HAR det fint noget af tiden, så kan det ikke være rigtigt, at man på ingen måde fungerer meget af den øvrige tid. Så må man bare tage sig sammen, for man kan jo godt.
Well, måske er smerterne ikke nødvendigvis forfærdelige når hun skal ind til chefen, men jeg forstår udmærket, at hun ikke magter at bruge kræfter på at underdrive dem når hun er i den ydmygende situation. Mon ikke hun udmærket godt ved at I er afhængige af hinanden?
Der er selvfølgelig den risiko, at hun er en snyder og bedrager, men jeg hælder nu til, at hun "bare" er en ganske almindelig smertepatient. Ydre pres kan sagtens forværre situationen.
I er åbenbart på venskabelig fod siden de har været til middag hos jer, så jeg syntes i høj grad at du skylder hende at tage en snak med hende. Helt åbent og ærligt spørge til situationen i stedet for at gå med dine mistanker og tale med andre om dem.
Jeg kan love dig for, at man er meget ked af, at man ikke kan yde hvad der forventes, man er bange for, at blive fyret på grund af kollegaers utifredshed og dumme tolkninger på grund af deres uvidenhed.
Jeg blev fyret på grund af sådanne omstændigheder, men blev altså tilkendt førtidspension.
Men inden man når så langt, har det bestemt ikke været med glæde man mødte op på sit arbejde. Kollegaer bagtalte en, snakkede sammen og mobbede, man blev udelukket fra fællesskabet, fordi man har sine egne ideer om, at man bare ikke gider arbejde, eller hvad det nu kan handle om.
Hvis du så ovenikøbet snakker privat med din kollega, og hun tror hun har en ven i dig, så vil hun blive knust, hvis hun opdager, at du faktisk ikke tror på hende.
På et tidspunkt var jeg nødt til at sygemelde mig et par dage, men mine børn skulle jo stadig i skole, så jeg kæmpede mig op på cyklen for at følge dem derhen. Alternativet var at de skulle blive hjemme og naturligvis skulle jeg også tage mig af dem. Jeg trillede med min cykel og havde en stok med for jeg kunne næsten ikke gå.
En kollega kom forbi i bil og så mig på cykel med mine børn, - så øjensynligt ikke min stok og min meget langsomme kørsel - og meldte mig til vores chef for pjæk. Jeg havde heldigvis en meget god og forstående chef, men der knækkede filmen helt og aldeles for mig. Her havde jeg kæmpet og kæmpet i månedsvis for ikke at svigte mine kolleger, og så fik man et sådant angreb.
Jeg er stadig dybt rystet, når jeg tænker på det.
Det gav mig godt nok også en lettelse, for nu skyldte jeg i hvert fald ikke mine kolleger noget som helst, og dagen efter denne samtale med min chef blev jeg sygemeldt og kom ikke til at vise mig på den arbejdsplads siden. Fik i øvrigt efterfølgende tilkendt førtidspension, og det får man altså ikke for sjov. Den eneste der hele vejen igennem havde fuld forståelse for mig, var faktisk min chef, som jeg den dag i dag stadig føler stor sympati for. De lede kællinger, som jeg troede, jeg havde et godt kollegialt forhold til, kan stadig rende mig noget så grusomt, selv om episoden nu ligger omkring 20 år tilbage.
Skal jeg råde dig til noget, så er det, at du viser dig som en god kollega og en god ven, opsøger denne kvinde og spørger ind til, hvordan hun har det, viser din bekymring, fortæller om din forvirring, og måske endda spørger ind til, hvordan du kan hjælpe hende.
Og så gør du alt, hvad du kan for at stoppe mishagsytringerne på din arbejdsplads; de hjælper under ingen omstændigheder din kollega, som netop kan have brug for opbakning.
Hvis det - trods alt -viser sig at hun snyder og bedrager, så kommer det også frem en dag, og rammer hende selv som en boomerang, men så er hun i det mindste ikke blevet sjoflet på sin arbejdsplads.
Har efterfølgende fået af vide af at hun stod til at blive smit ud af hendes lejlighed. da hun havde anskaffet sig en hund nr. 3. man må kun have 2 husdyr.
hun valgte så at få aflivet hendes gamle hund som hun havde haft i 15 år, hun var selvfølgelig dybt ulykkelig, til andre har hun fortalt at den lå død i kurven om morgenen.flere af vennerne på F.B. satte spørgsmål ved hvordan hendes hun var død, så hun fjernede det hun havde skrevet om hunden.
Jeg har sagt til hende at jeg ikke lige troede på at det var hendes ryg det var galt med, hun svarede ikke direkte på mit spørgsmål.
Skal lige sige at hun absolut ikke bliver lagt for had på arbejdet, jeg har ikke snakket med nogen om dette der.
Jeg har kendt hende i mange år før vi blev kollegaer, kan fortælle at hun kun havde været på arbejdspladsen i 3 uger da hun meldte sig syg første gang, det var et migræneanfald hvor hun lå i sengen og kastede op hele dagen, men hun var på F.B og skrive flere gange den dag... så hvor syg er man lige.
Jeg kender alt til sygdom da min mand har spinalstenose og 2 diskusprolapser, 1 blodprop og 2 blødninger i hjernen.
Venlig hilsen
Og du ved (forhåbentlig) ikke hvad hun og chefen taler om og hvad der står i lægeerklæringen.
Uanset om hun har dårlig ryg eller har en depression og er for flov til at indrømme det eller har begge dele, så er jeg sikker på, at hun er sygemeldt fordi der er behov for det.
Skrev du her for at finde ud af, om du skal tale med chefen om din kollega som du tror fusker med sygemeldingen? Eller misforstår jeg?
Du kan tale med chefen, som den medarbejder under stort arbejdspres, fordi der mangler en kollega, som du er, og spørge til muligheden for at få en ekstra ind.
At komme med dine mistanker til chefen er grimt, især eftersom de kun er mistanker.
At hun til nogen har sagt, at hendes hund er aflivet, til andre at den er død af sig selv, at hun efter lidt vin ikke ser smertepåvirket ud, og at hun er på Facebook når hun "burde" have det for dårligt til at kigge på en computerskærm er langt fra noget konkret.
Har du interesse i din kollegas velbefindende, kan du tale med hende om det med empati som en ven. Er du bare en kollega med ømhed bagi kan du holde dig væk med din mistænkeliggørelse.
Også selvom at der er en lille risiko for at kvinden er lystløgner og manipulerer både chef og læger for at få løn eller sygedagpenge for at gå hjemme.
Du skriver: "Jeg har sagt til hende at jeg ikke lige troede på at det var hendes ryg det var galt med, hun svarede ikke direkte på mit spørgsmål." Hvordan formulerede du dig?
Hvordan hendes hund er død, kan jeg ikke se nogen relevans i i forhold til en eventuel sygdom, men det kan da gerne være, hun er typen, der omgås de faktiske omstændigheder med nogen lemfældighed. At have en livlig fantasi er ikke ensbetydende med, at man ikke kan blive syg.
Du har problemer med at hun er på facebook, når hun er syg. Ja, det kan da godt være, men jeg har f.eks. lige været voldsomt syg og stort set ligget med smerter døgnet rundt, men de stunder, hvor jeg egentligt godt lige kunne bevæge mig lidt, fandt jeg faktisk stor glæde i lige at kigge her på netdoktor og prøve at forholde mig til noget andet end min egen lille næsetip. Jeg var stadig smadder syg. Jeg var indlagt i flere dage, men jeg lå altså ikke i en seng og sagde åh, hele tiden. Hver eneste gang, jeg var i stand til det, så var jeg ude at gå, men det betød ikke, at man derfor ville sende mig hjem, og på et sygehus beholder de altså ikke mennesker, der er raske, kan jeg love dig for. Men eventuelle kolleger kunne måske få den mistanke, at jeg pjækkede fordi jeg gik en tur uden for sygehuset.
Jeg har også døjet voldsomt med migræne, men det har heller ikke forhindret mig i at i små stunder, hvor jeg måske havde det lidt bedre, at kunne forholde mig til noget andet.
Jeg påstår ikke, at din kollega ikke er fuld af løgn, men jeg vil heller ikke på de her grundlag påstå, at hun er det.
Man kan altså godt være både syg og meget dårlig uden at ligge med det ene ben i kisten.
Du har i hvert fald besluttet, at du ikke tror på hende - du har ikke talt med nogen om denne mistanke - og det har du så alligevel, for du har forhørt andre om, hvordan du skal agere.
Hvad er det, du gerne vil debattere? Hvis du med din samvittighed mener, hun skal meldes for snyd, så er det vel det, du gør. I øvrigt - når hun har været syg længe nok, så kan hun jo opsiges på det grundlag.
For mig at se, har hun problemer nok - behøver ikke også blive dolket af en kollega.
Tak for at i gad at hører/ skrive til mig..
Mange hilsner