Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

mundtørhed og metalsmag i forb.m. penicillinkur

lotte123lotte123
Redigeret 30 august, 2011, 12:50 i Åben debat om tænder og mund
Jeg har været/er stadig i en meget heftig penicillinkur efter en voldsom betændelsestilstand i min tyktarm.

Denne penicillin tager jo alt på sin vej - ikke bare de dårlige bakterier, men jo også de gode.

I den ene ende klarer jeg det fint med Vivag, men jeg har også problemer med ubehagelig mundtørhed og metalsmag.

Jeg er blevet foreslået Klorhexidin, men det smager ganske forfærdeligt, og giver en endog endnu mere ubehagelig smag i munden, så derfor spørger jeg her, om nogle har et par andre gode husgeråd, der kan om ikke afhjælpe, så i det mindste hjælpe bare lidt, for det er voldsomt ubehageligt.

Jeg skal desværre fortsætte penicillinbehandlingen en uges tid endnu, så der er ikke det store håb om, at det forsvinder lige med det samme.

Kommentarer

  • Hej
    Noget kunne tyde på at du har problemer med at tåle penicillin kuren. Tal evt. med lægen om at få et andet præparat.
    Jeg håber ikke du ligefrem drikker klorhexidin? Det er normalt til desinfektion af åbne sår eller til mundskyl i forskellige styrker!
    Efter behandlingen kan jeg anbefale dig at få Probiotika, et naturprodukt som gerne skulle tage de negative virkninger af penicillinen. God bedring Helle8
  • Nej, penicillin er en af de ting, jeg tåler ganske udmærket, men jeg har virkelig fået det massivt. På sygehuset fik jeg 250 ml direkte i blodet tre gange dagligt, og her efter jeg er kommet hjem, får jeg også en meget høj dosis, 250 mg i døgnet, og så stor dosis vil naturligvis skabe voldsom ubalance i den naturlige mælkesyre-bakterieflora i kroppen.

    De fleste oplever jo netop at få irritationer i skeden, og det klares jo gerne ganske glimrende med Vivag, hvilket det også gør i mit tilfælde, men en anden - ikke ualmindelig - bivirkning, kan netop være udtørring og svamp i munden, og det er det, der nu er sket for mig.

    Efter mit indlæg kontaktede jeg min tandlæge, da det er min erfaring at tandlæger ved mere om sådanne ting i munden end en alm. praktiserende læge gør, og hun kiggede på det; min fornemmelse er rigtig nok, jeg har udpræget tørhed og svamp i munden som naturlig følge af dette massive penicillinindtag.

    Jeg har fået nogle sugetabletter og noget mundsvampemiddel.

    Nej, naturligvis har jeg ikke drukket klorhexidin, men netop skyllet munden med det.

    Tak for dit råd om Probiotika, det vil jeg bestemt kigge på, da jeg er helt klar over, at jeg selv skal gøre noget aktivt for at få den naturlige bakterieflora genopbygget, når jeg er færdig med denne kur.
Log in eller Registrér for at kommentere.