Bivirkning af rusmiddel
Hej,
På Skanderborg festival røg jeg i år nogle sug af en joint (hvilket jeg normalt aldrig gør - men dog har prøvet før uden at der er sket noget). Jeg var fuld og tænkte ikke så meget over mine handlinger.
Der gik ikke lang tid før jeg fik kraftig hjertebanken og følte mig nærmest ved siden af mig selv. Jeg kunne mærke at min puls gik op og ned i tempo, og mit hjerte slog kraftigt - det føltes virkelig skræmmende. Jeg besluttede mig for at gå i seng, da jeg håbede på at det ville være væk når jeg stod op. Der gik dog et par dage før jeg følte mig nogenlunde ovenpå igen med tømmermænd, træthed osv.
Dog har jeg lige siden følt at jeg har kunnet mærke mit hjerte slå meget tydeligt. Og jeg synes en gang i mellem at jeg kan mærke at det trykker let i venstre side af brystkassen. Jeg har snakket med min kæreste om det, og hun mener at det er noget jeg bilder mig ind, fordi at jeg har haft en dårlig oplevelse - a la hypokondri eller angst. Og jeg har også altid været super skeptisk overfor sygdomme - så det kan nok også være at det er indbilden. Hvad ved jeg..
Men det direkte spørgsmål lyder på, om der kan være en så kraftig bivirkning ved at ryge en joint, at jeg stadig kan mærke det, efter ca. 2 uger? Eller om det er bivirkningen af den oplevelse jeg har haft? Eller, om der i værste fald kunne være noget galt?
Det skal nævnes at jeg er i rigtig god form, træner og løber meget. Så sent som i går var jeg ude på en 13,3 km rute, hvor jeg flere gange tænkte over om mit hjerte bankede kraftigere end normalt, eller om det egentlig bare plejede at gøre det.. Hmm.. Turen gik i hvert fald fint - og det var dejlig let at falde i søvn til aften, uden at ligge og lytte til at hjertet slår. Det er en lidt underlig situation at sidde i, for man føler lidt at man er ved at blive skør i bolden, på trods af at man var 100 % rask (eller i hvert fald følte sig sådan, for blot 2½ uge siden..)
Jeg regner ikke direkte med at få en forklaring på hvad der er sket, men jeg håber at der er nogen der vil knytte en kommentar til mit indlæg.
Mvh. Christian

Kommentarer
Der findes masser af diverse ting og sager, som mange mennesker slet, slet ikke kan tåle, så jeg bliver nødt til at fortælle dig, at noget sådant kan du sagtens være påvirket af i lang tid fremover.
Så kan det da gerne være, at du på et andet tidspunkt får en anden joint, der ikke indeholder de stoffer, du ikke kan tåle, og så får du ikke problemer.
Det er jo altid dig selv, der vælger, om du vil indtage ting, du ikke aner, hvad er, og således heller ikke ved, om du kan tåle.
Du må ikke opfatte det her fordømmende; det kan jeg godt se, det kan se ud som, men det er det altså overhovedet ikke, du har dine grunde, jeg har mine, sådan er det :-) - dog tror jeg faktisk, du har fået indtaget et stof, du er overfølsom over for.
Når det er sagt, bør du dog alligevel overveje, om du lige skal spørge din læge til råds.
Hvad jeg ved er at:
Cannabis bliver betydeligt længere i blodet end alkohol, og man kan mærke træthed (som oftest ikke ubehagelig) og glemsomhed i adskillige døgn derefter. Jeg tror man kan måle det i blodet op til flere uger efter ...
Hvad hjertet angår, findes der noget man kan kalde "godartet hjertebanken", der egentlig ikke kommer fra hjertet selv og derfor ikke er farligt, men opstår i det autonome nervesystem, der af mange årsager kan blive lidt "ekstra strømførende" i en periode.
Hvis nogle af disse "fejlimpulser" når ind til hjertet, hvilket de sker via vagusnerven, kan det føles både som kraftige hjerteslag, ekstraslag eller slag der springes over.
Hvad der kan sætte disse impulser i gang kan være: "Angst" (fx fordi man har mærket sit hjerte slå mærkeligt = en ond cirkel), stress, overspisning, stimulanser som coffein, alkohol og måske også cannabis. Også visse bevægelser kan gøre det. Det er ikke farligt, bare træls.
MEN: hvis du bliver ved med at have det underligt i hjertet, skal du da gå til lægen og få ham/hende til at tage et ekg mm., så du kan være sikker på at det ikke er noget med selve hjertet.
Håber du snart finder tilbage til normaltilstanden!
Martin