Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Virker Velzina ??

Redigeret 2 september, 2011, 01:59 i Angst
Jeg har er ved at komme ind i en deprission, med tilhørende angst, mig og kæresten har lige slået op og det hele sejler bare. :(
Jeg overvejer at bestille Velzina. Er der nogle af jer der har erfaring med dette lægemiddel ? Jeg skal til lægen på torsdag men jeg er bange for han ikke ville udskrive lykkepiller eller tilsvarende til mig med det samme.

What to do ?

Kommentarer

  • Hej Mollebnm

    Det er en ulykkelig situation, du står i. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil finde noget, der kan lindre.

    Velzina er navnet på et perikon-produkt, altså naturmedicin.

    Der er ingen tvivl om, at det virker. Der er foretaget videnskabelige forsøg, der påviser, at perikon har en god effekt på depression.

    Jeg har selv taget perikon forebyggende mod alvorlig depression siden 2002, og jeg har haft meget gavn af det. Jeg køber apotekets mærke, som hedder Modigen. Det føler jeg mig bedst tilpas ved. Men så vidt jeg kan se, er Velzina og Modigen nogenlunde lige stærke.

    Men der er flere problemer at tage hensyn til:

    Først og fremmest er det vigtigt at du kommer til læge og bliver ordentligt undersøgt. Hvis din læge faktisk mener, at du har en depression, er det vigtigt, at du får taget blodprøver til undersøgelse af, om der er andre årsager til depressionen end den ulykkelige situation, du står i. Depression kan jo godt komme af f.eks. D-vitaminmangel eller lavt stofskifte. Derfor er det vigtigt, at du får taget blodprøver.

    Du skriver, at du også har angst. I den forbindelse vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg aldrig har set nogen information om, at perikon skulle kunne hjælpe på angst. Jeg har i mange år efterlyst erfaringer fra folk, der har brugt perikon mod angst, men jeg har desværre aldrig hørt nogen beskrive perikon som velegnet mod angst.

    Det er en den store fordel ved perikon, at der normalt aldrig er bivirkninger. Men der er også ulemper. Den største ulempe er, at man normalt står helt alene med ansvaret for doseringen. Selv om perikon er effektivt ved depression, så er perikon i Danmark ikke godkendt til behandling af depression. Det betyder, at man normalt ikke kan få lægen til at hjælpe med at dosere.

    Og sagen er, at man ikke kan bruge den vejledning, der står på pakningen. Eftersom perikon ikke i Danmark er godkendt til behandling af depression, så er den doseringsvejledning, der står på pakningen ikke beregnet på en depression – kun på tristhed og modløshed, som er det, perikon er godkendt til at behandle her i Danmark.

    Hvis du faktisk har en depression, så skal du regne med at skulle tage 3, evt. 4 kapsler dagligt, i stedet for 1-2, som der står på pakningen.

    Det kan du læse dig til på den meget brugervenlige internetside http://www.sjwinfo.org Siden er engelsksproget, men meget let at læse.

    Du skal også lige vide, at perikon kan gribe ind i virkningen af en eventuel anden medicin, som du tager for andre sygdomme. Det kan f.eks. også være vigtigt at vide, at perikon nedsætter virkningen af P-piller.

    Endelig vil jeg lige for en sikkerheds skyld gøre opmærksom på, at der jo er forskel på at være ked af det og at have en depression. Det er forståeligt, at du reagerer på bruddet med din kæreste. Men din reaktion er jo ikke nødvendigvis en unormal reaktion, der behøver behandling. Men det kan jeg jo ikke vide noget om. Det må lægen hjælpe dig med at afklare.

    Mange hilsner og god bedring

    Kameliadamen
  • Mange tak for de hjælpende råd. Jeg har jo fået afvide om det er en depression, men min far, farmor og oldemor har haft det samme. Så jeg er ret sikker, men jeg vender tilbage når jeg har fået besked fra lægen. Mange tak for hjælpen.
  • Kameliadamens indlæg er virkelig godt, men jeg vil lige lægge en kommentar. Jeg lægger nemlig mærke til, at du ikke et eneste sted nævner anden hjælp end medicin.

    Din læge kan give dig en henvisning til psykolog, så du får tilskud til det, og det vil jeg i HØJ grad anbefale dig at bede om.
    Så kan du for det første få talt om alle de ting der er svære lige nu, men lige så vigtigt; du kan få nogle værktøjer til at håndtere angsten.

    Nogle timer hos en psykolog vil også kunne forebygge at du får det værre og/eller får tilbagefald senere hen.

    Ja, det koster penge, selvom du får en henvisning. Men både antidepressiv medicin og naturlægemidler koster også penge.
  • Hej Mollebnm12

    Jeg er helt enig med anna84.
    Jeg tror det vil være langt bedre for at søge hjælp hos en som kan give dig nogle værktøjer til hvordan du skal klare fremtiden.

    Det behøver nødvendigvis ikke være en psykolog, det kan også være en coach eller psykoterapeut som kan tage nogle samtaler med dig og finde ud af hvordan du klare daglig dagen. Jeg vil anbefalde dig at tag et kig på denne side:

    http://www.mentaline.com/da/therapists/depression.aspx

    Håber det kan hjælpe dig
  • Hej

    Jeg vil lige sige, at jeg er varm tilhænger af en individuelt tilpasset psykoterapi. I mit svar til Mollebnm koncentrerede jeg mig om at besvare hendes spørgsmål :o)

    Jeg tror dog, at spørgsmålet om, hvorvidt psykoterapi er en god ide og i givet fald hvilken slags psykoterapi, er meget individuelt.

    I trådstarters tilfælde er krisen (tilsyneladende) udløst af bruddet med kæresten. Den er altså en reaktion på en allerede indtruffet traumatisk oplevelse.

    Sådan som jeg oplever det, så bygger meget terapi nu om dage på, at den pågældende skal lære såkaldte strategier eller ”værktøjer”, med henblik på at vedkommende skal kunne undgå fremtidige kriser. Man lægger vægt på, at terapien skal være fremtidsrettet, altså ikke noget med at søge forklaringen i tidligere traumer.

    Min opfattelse er, at den form for terapi langtfra altid er velegnet. I og med at den bagatelliserer fortiden og desuden er meget praktisk orienteret, vil en sådan terapi automatisk lægge mindre vægt på traumer og derudover mindre vægt på kroppen og følelserne. Jeg mener, at det i mange tilfælde er nødvendigt med en langt dyberegående terapi, der beskæftiger sig med traumerne, og som virkelig når ind til de dybere følelser og til kroppens reaktioner.

    Hvilken form for terapi der er mest velegnet i trådstarters tilfælde, synes jeg ikke, at man kan sige på det foreliggende grundlag.

    Jeg har som sagt haft stor glæde og gavn af naturmedicinen perikon, men jeg har også haft meget gavn af psykoterapi. Jeg kunne ikke bruge kognitiv adfærdsterapi, men kropsorienteret psykoterapi, derimod, havde jeg meget gavn af.

    Der er jo ikke noget i vejen for, at man kan tage et antidepressivt middel og så samtidig få psykoterapi af en kvalificeret behandler.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.