Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Besværlig behandling af kønsvorter

Goddag,

Jeg fik for knap to uger siden konstateret kønsvorter på penis af min læge, og er kommet i hjemmebehandling med midlet Condyline.
Behandlingen har dog vist sig sværere end jeg havde regnet med, grundet enorm smerte når jeg prøver at trække forhuden tilbage.
Smerten er faktisk så stor, at det viser sig umuligt at trække forhuden langt nok tilbage til at få visuel kontakt med vorterne, men da der allerede er gået to uger siden konstateringen, så jeg mig nødsaget til at starte behandlingen, ved at føre vatpinden så "langt ned" / tæt på vorterne som muligt, og så pensle der i håb om at det løber ned og dækker vorterne, hvilket jeg ikke er i tvivl om at det gør, da det svier og brænder til uudholdelighed efter påførelse. Bogstaveligt talt (BLIV VACCINERET HOS DIN LÆGE!).

Det skal lige nævnes, at under lægebesøget frøs han vorterne væk, hvilket uden tvivl er grunden til smerten, men kan det virkelig være rigtigt, at smerten stadig er så stor to uger efter frysningen, at jeg ganske enkelt ikke kan trække forhuden tilbage, og rækker det i så fald at jeg fører vatpinden så tæt på som muligt, uden egentlig visuel kontakt?

Mvh,

Anynom bruger

Kommentarer

Log in eller Registrér for at kommentere.