Jeg tror ikke det rummer så meget andet end psykotiske symptomer i forbindelse med angst.
Fx. følelse af at man ikke er i virkeligheden, at der er berøring af huden når der ikke er det, at der er nogen til stede som der ikke er osv.
Og måske sådan noget som jeg oplever i splitsekunder (mener virkelig splitsekunder) når jeg er mest angst:
At rummet "bøjer" eller "forsvinder" når jeg går ned ad trappen, at jeg får en SÅ pludselig følelse af at nogen er bag mig (selvom jeg sidder i min sofa op ad væggen) så kraftig at jeg drejer hovedet bagud før jeg når at registrere det ulogiske i det, at jeg "suser op" og ser tingene ovenfra m.m.
Det ligger jo i ordet psykotisk at det er noget uvirkeligt.
Men jeg ved det ikke. Har vist aldrig hørt en behandler sige "psykotisk angst".
Jeg mener også, at psykose og angst er to forskellige ting.
Når en person bliver diagnosticeret som psykotisk, er det jo, fordi personen oplever en hel anden virkelighed end den almindelige, som vi andre oplever, f.eks. hører stemmer eller ser noget, der ikke er der.
At se og opleve noget, der ikke er der, kan gøre én forfærdelig bange. I nogle tilfælde er det endda sådan, at disse stemmer, eller hvad det nu er, opfordrer den syge til at gøre noget forfærdeligt. Det er klart, at man så bliver frygtelig bange.
Det er sådan, jeg mener, at angst og psykose kan hænge sammen.
Nu ved jeg ikke, om det er upassende at skrive om den slags her, men jeg gør det alligevel: Den normale virkelighed, vi alle sammen oplever – den er jo kulturbetinget. I andre kulturer oplever de virkeligheden anderledes.
Jeg kan godt forstå, at de ting, du beskriver, Anna (at rummet krummer sig, eller at det føles, som om der er nogen bagved) er urovækkende. Men i visse kulturer ville du nok blive opfattet som en person med særlige evner, som kunne blive udvalgt til en ledende post i samfundet.
Jeg har ikke selv den slags oplevelser og er udmærket klar over, at man skal passe på med at bagatellisere dem, for jeg ved, at de kan være meget angstprovokerende. Men hvis den slags oplevelser er ufarlige, kunne man prøve at vænne sig til dem, ved f.eks. at tale med andre, der har lignende oplevelser.
Den slags oplevelser kan vel kun være et problem, hvis man bliver bange for dem, eller hvis disse oplevelser gør, at man kommer til at foretage sig ubehagelige ting mod sig selv eller andre – ting, som man normalt ikke ville finde på at gøre.
Johanne, jeg synes, at du virker så ”samlet” eller koncentreret i din tankegang og din måde at skrive på, at jeg har svært ved at forstå, at du har fået diagnosen psykotisk eller skizofren. Men jeg er jo altså på ingen måde ekspert.
Hej Jeg har selv prøvet at have to alvorlige psykoser . Jo mere psykotisk man bliver , og oplever tingene på en mere intens måde , og laver ritualer . eller møder mennesker man ikke kender , som man tror vil slå en ihjel eller skade en . bliver man extrem angst for denne situation . Psykriatrene siger man ikke kan huske hvad der sker når man har været i psykose men jeg husker storset alt derfra. Jeg taler engelsk og med en afdød . der svare mig og hjælper mig og jeg har en stærk føelse af at gud er tilstede når jeg er tæt på at dø af det . Du skal have hjælp hvis du kommer i længerevarende psykose. det er ikke godt for din hjerne . den glemmer ting du har lært hver gang du kommer i psykose o g kroppen har svært ved at komme sig for hver gang man udsættes for langvarige psykose . for mig tager det 1 til 1 ½ år igen at være kommet over en psykose . og når man får en psykose . den starter som regl med at man ikke kan finde hvile og holder sig vågen i flere dage uden at sove , dernæst begynder forandringer i hjernen og tankerne bliver anderledes man opfatter ting helt anderledes . man bliver ude afstand til selv at finde mad og drikke og spise det , så man sulter og tørster og bliver tit dehydreret . som kan medføre døden hvis ikke pårørende finder en i tide inden man når så langt ud. hvor det bliver farlig. Så sørg for der er andre der har en ekstra nøgle til dit hus. hvis du skulle blive meget syg. for der lukker du ingen ind. dem er du bange for til den tid. men det skal være mennesker du kender der kommer . for fremmede mennesker gør situationen meget være når man er angst. Og at sige at ting ikke er der . det kan være rigtigt. men lægerne siger at det vi oplever i en psykose er rigtigt for den der oplever tingene . og det skal man ikke sige det har du ikke rigtigt oplevet. Jeg gennem lever min barndom og hele mit liv igen når jeg får en stor psykose. så man kan sige det er noget der rigtigt er sket i mit liv engang. det er alle traumaer der kommer frem i lyset . så hele familien kan se det. Det som man går og gemmer på. Men jeg tænker om du skal have noget forebyggende medicin mod at få psykose og angst . så du undgår at komme ud i det mere alvorlige situationer. Pas på dig
Kommentarer
Fx. følelse af at man ikke er i virkeligheden, at der er berøring af huden når der ikke er det, at der er nogen til stede som der ikke er osv.
Og måske sådan noget som jeg oplever i splitsekunder (mener virkelig splitsekunder) når jeg er mest angst:
At rummet "bøjer" eller "forsvinder" når jeg går ned ad trappen, at jeg får en SÅ pludselig følelse af at nogen er bag mig (selvom jeg sidder i min sofa op ad væggen) så kraftig at jeg drejer hovedet bagud før jeg når at registrere det ulogiske i det, at jeg "suser op" og ser tingene ovenfra m.m.
Det ligger jo i ordet psykotisk at det er noget uvirkeligt.
Men jeg ved det ikke. Har vist aldrig hørt en behandler sige "psykotisk angst".
Jeg mener også, at psykose og angst er to forskellige ting.
Når en person bliver diagnosticeret som psykotisk, er det jo, fordi personen oplever en hel anden virkelighed end den almindelige, som vi andre oplever, f.eks. hører stemmer eller ser noget, der ikke er der.
At se og opleve noget, der ikke er der, kan gøre én forfærdelig bange. I nogle tilfælde er det endda sådan, at disse stemmer, eller hvad det nu er, opfordrer den syge til at gøre noget forfærdeligt. Det er klart, at man så bliver frygtelig bange.
Det er sådan, jeg mener, at angst og psykose kan hænge sammen.
Nu ved jeg ikke, om det er upassende at skrive om den slags her, men jeg gør det alligevel: Den normale virkelighed, vi alle sammen oplever – den er jo kulturbetinget. I andre kulturer oplever de virkeligheden anderledes.
Jeg kan godt forstå, at de ting, du beskriver, Anna (at rummet krummer sig, eller at det føles, som om der er nogen bagved) er urovækkende. Men i visse kulturer ville du nok blive opfattet som en person med særlige evner, som kunne blive udvalgt til en ledende post i samfundet.
Jeg har ikke selv den slags oplevelser og er udmærket klar over, at man skal passe på med at bagatellisere dem, for jeg ved, at de kan være meget angstprovokerende. Men hvis den slags oplevelser er ufarlige, kunne man prøve at vænne sig til dem, ved f.eks. at tale med andre, der har lignende oplevelser.
Den slags oplevelser kan vel kun være et problem, hvis man bliver bange for dem, eller hvis disse oplevelser gør, at man kommer til at foretage sig ubehagelige ting mod sig selv eller andre – ting, som man normalt ikke ville finde på at gøre.
Johanne, jeg synes, at du virker så ”samlet” eller koncentreret i din tankegang og din måde at skrive på, at jeg har svært ved at forstå, at du har fået diagnosen psykotisk eller skizofren. Men jeg er jo altså på ingen måde ekspert.
Mange hilsner
Kameliadamen