Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Klamydia - har jeg altid været smittet ?

Redigeret 16 august, 2011, 12:13 i Åben debat om kønssygdomme
Jeg har fået konstateret klamydia idag, eftersom jeg i sidste weekend under samleje med min kæreste fik sindssygt ondt, at vi måtte stoppe. Det var en sviende og brændende fornemmelse. Især i skedeindgangen (ved skamlæberne) men også når han var oppe i mig, hvor jeg derefter var øm nogle dage efter og tissede glasskår. Jeg gik derfor til lægen og fik konstateret klamydia. Jeg har altid lige siden jeg var 15 år, da jeg første gang havde sex haft tildens til at få ondt efter få omgange, men det har også noget at gøre med jeg bliver hurtigt tør og kan ik altid blive våd efter mange omgange. er det normalt? eller kan det evt betyde at jeg har haft klamydia hele tiden? Har det måske en sammenhæng? Har først fået symptomerne her sidste weekend, da min kæreste var på udgang fra fængslet, efter vi ik har set hinanden i en måned og det gjorde så ondt. Han kom ind og sidde den 5 juni og kom på udgang den 5 juli hvor det hele opstod. Nu er jeg så blevet i tvivl om, jeg har haft det altid eller i en længere periode? Vi fandt sammen den 30maj og har inden været sammen med en anden dreng nogle måneder før - men har først mærket symptomerne den weekend han var på udgang og fik så konstateret det? Er det muligt at gå rundt med klamydia i lang tid og så pludselig mærke symptomerne lang tid efter. Eller kan han have haft det hele tiden og blevet smittet før vi fandt sammen eller omvendt? håber i kan svare på mit spørgsmål. Er meget nervøs for ikke at kunne få børn, og det fylder meget i min hverdag og tanker, at jeg måske kan være blevet steril ved at gå rundt og have haft klamydia i lang tid uden at gøre noget ved det. Har haft ubeskyttet sex med min partner og også med ham jeg var sammen med før.

Kommentarer

  • Jeg vil nødig skræmme dig eller virke fordømmende, for ingen af delene er min hensigt.

    Men - det er altså ingen nyhed, at hvis man dyrker ubeskyttet sex med en, man ikke ved, hvor har været før, forstået på den måde, at hvis ikke man sikrer sig FØR denne ubeskyttede sex, at vedkommende er sygdomsfri; ja, men så løber man jo en risiko.

    Det er heller ingen hemmelighed, at man netop kan gå med klamydia i årevis uden at have symptomer på det.

    Så - hvor længe du har gået med en ubehandlet klamydia, er der jo ingen her, der kan vide.

    Du skriver, at du begyndte med sex, da du var 15 år, men du skriver ikke, hvor gammel du er nu? Jeg går ud fra, du ikke før nu er blevet undersøgt, så hvor længe er det siden, du dyrkede ubeskyttet sex første gang? For det er jo så det første tidspunkt, hvor der har været en smitterisiko.

    Dog - det med, at du altid har været tør, og derfor får ondt ved samleje, har dog ikke noget med en klamydia at gøre. Det kan handle om, at du måske ikke er tændt nok, inden han trænger ind, eller at I måske skulle bruge noget glidecreme. Jeg går ud fra, du er på p-piller - de kan også være skyld i den tørhed.

    Jeg vil foreslå dig at gå til din læge igen, og der skal du forelægge dit problem, og måske bede om at få din fertilitet undersøgt, netop fordi du er så nervøs.

    Og - så skal du have en samtale om det problem, at du er så tør - det kan der i mange tilfælde gøres noget ved.

    Til sidst: Din kæreste skal også lige i behandling, da sandsynligheden for at han nu er smittet er overvejende. Der er jo ingen grund til, at han smitter dig næste gang I ses.
  • Jeg ved godt der er en risiko for det, har jeg bare ikke tænkt så meget over før nu hvor jeg har fået klamydia. Men når jeg har været i forhold har jeg haft ubeskyttet sex. Jeg er 18 nu.
    Men syntes da bare det virker en smule mærkeligt, at hvis jeg havde gået rundt med det i årevis fx og så lige pludselig få symptomer nu her? Kan det godt lade sig gøre?
  • Ja, det er det frygtelige ved den sygdom. Man kan gå i årevis uden symptomer.

    Det er bl.a. derfor der i kampagne efter kampagne bliver gjort opmærksom på vigtigheden af sikker sex, og vigtigheden af at lade sig undersøge hver eneste gang, man skifter partner, hvis man vil dyrke ubeskyttet sex.
Log in eller Registrér for at kommentere.