Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Knuder i brysterne

Redigeret 16 august, 2011, 17:49 i Teenagere
Hej.
Er en dreng på 15 år, og har haft en knude i det ene bryst i godt et halvt år, og nu har jeg så fået en på det andet bryst også.
De irriterer mig ekstremt, fordi de er så store at jeg skal have trøje på for ikke at kunne se dem.
Jeg vil gerne høre om man kan få nogen form for behandlig eller jeg måske selv kunne gøre noget?

På forhånd tak !

Kommentarer

  • Jeg vil foreslå dig at starte med at gå til læge og finde ud af, hvad det er for nogle knuder.

    Når først du ved det, så kan du finde ud af, om det er noget omkring din pubertetsudvikling, som forsvinder af sig selv igen, eller om det er noget, der måske skal/kan gøres noget ved.

    Når du ved alt det, så kan du komme tilbage her og fortælle, at du har den eller den "lidelse" og om der er nogen, der kender til den, og hvad man kan fortælle om eventuelle behandlinger.

    Som du beskriver det lige nu, er der faktisk ingen, der kan hjælpe dig, når man ikke ved, hvad lige præcis du "fejler", hvis du altså overhovedet fejler noget som helst.

    Men - knuder skal man altid være opmærksom på, så derfor bør du gå til din læge.
  • Jeg har været til lægen som sagde at det var noget med hormonerne, men hun sagde ikke noget andet, så jeg ville bare vide om det er muligt at få noget mod dem eller det eneste man kan gøre er at vente?
  • Desværre er mange læger så fortravlede, at man er mere forvirret efter man har været der, end før man gik ind.

    Det synes jeg simpelt hen ikke, man skal finde sig i, så derfor vil jeg foreslå dig, at gå til læge igen, og ved din tidsbestilling kan du sige, at du altså har brug for en ordentlig forklaring på, hvorfor du har så tydelige knuder, at det kan ses, og hvor længe du skal forvente, de er der, og om der i øvrigt er noget at gøre. Jeg vil i øvrigt foreslå dig, at du tager en voksen med - din mor eller far f.eks., som kan støtte dig i, at du reelt føler at have et problem, for selvfølgelig er det ikke rart for en 15-årig dreng at få bryster.

    I øvrigt - når du stiller spørgsmål i et offentligt forum, som her f.eks., så er det væsentligt, at du giver så mange informationer som muligt, så du kan slippe for sådan et bud, som jeg kom med, at du skulle gå til læge for at få undersøgt, hvad det er, for lige præcis det, vidste du jo godt i forvejen.
  • Okay det skal jeg huske til en anden gang (forhåbentlig kommer der ikke en anden gang)

    Men tak for svaret det hjalp mig meget, og kontakter lægen indenfor de næste dage :)
Log in eller Registrér for at kommentere.