mast testikel - hæmmet udvikling?
hej netdoktor.dk,
mener selv mit problem er lidt specielt, og var derfor i tvivl om hvilken kategori det skulle ind under, mente selv at "kønssygdomme" var mest passende, eftersom det er i kønsorganet den største del af problemet ligger.
I min egen teori starter problemet helt tilbage da jeg blev 10, hvor jeg lige havde fået en helt ny cykel, som selvfølgelig skulle ud og prøves, og på et tidspunkt mister jeg greb med fødderne og banker mine testikler ned i stellet på cyklen,(som var en smule for stor, og dermed ramte hårdere) og jeg mindes at min første reaktion var at kaste op umiddelbart efter.
Jeg husker ikke hvor længe smerten varede ved, men jeg husker at jeg gik op i om jeg havde blod i urinen, hvilket ikke var tilfældet. Så jeg fortalte ikke om episoden til mine forældre.
Men som jeg blev ældre blev jeg mere og mere utilfreds med udviklingen af min penis, da jeg på ingen måde syntes at den voksede på samme niveau som mine jævnaldrende, og begyndte derfor at spekulere på om den tidligere nævnte episode kunne havde noget med sagen at gøre.
Når jeg selv mærker efter, kan jeg mærke at den ene testikel føles intakt, men den anden føles som om at den er en smule forstørret og at der er noget der mærkes som bitestikel eller sædledere, men bare mere af det rundt om testiklen. udover det er den mere øm når man klemmer om den.
min teori er at mit uheld som lille dreng, har hæmmet udviklingen af min penis. men udover mit kønsorgan, syntes min stemme også lysere end andre unge mænd på min egen alder. jeg mener heller ikke at mit adamsæble er så synligt som det burde være.
jeg ved ikke om disse ting kan have en sammenhæng, men mine bekymringer går også ud på at jeg både er høj, og ellers har store legemer bortset fra disse, hvilket jeg syntes er meget ulogisk.
det skal siges at jeg ikke har nu, eller har haft problemer med at urinere eller ejakulere.
jeg ved at min overvægt har noget at sige, ved både længden på min penis, og synligheden på mit adamsæble, men syntes at problemernes grad er for høj, til at det kun skyldes overvægt.
- hvis mit uheld som 10årig kan have en sammenhæng med mine problemer, er der så nogen form for operation der ville ændre på noget? eller er det for sent?
- andre gode råd er også meget velkomne!
på forhånd mange tak!
Venlig hilsen
den anonyme dreng
mener selv mit problem er lidt specielt, og var derfor i tvivl om hvilken kategori det skulle ind under, mente selv at "kønssygdomme" var mest passende, eftersom det er i kønsorganet den største del af problemet ligger.
I min egen teori starter problemet helt tilbage da jeg blev 10, hvor jeg lige havde fået en helt ny cykel, som selvfølgelig skulle ud og prøves, og på et tidspunkt mister jeg greb med fødderne og banker mine testikler ned i stellet på cyklen,(som var en smule for stor, og dermed ramte hårdere) og jeg mindes at min første reaktion var at kaste op umiddelbart efter.
Jeg husker ikke hvor længe smerten varede ved, men jeg husker at jeg gik op i om jeg havde blod i urinen, hvilket ikke var tilfældet. Så jeg fortalte ikke om episoden til mine forældre.
Men som jeg blev ældre blev jeg mere og mere utilfreds med udviklingen af min penis, da jeg på ingen måde syntes at den voksede på samme niveau som mine jævnaldrende, og begyndte derfor at spekulere på om den tidligere nævnte episode kunne havde noget med sagen at gøre.
Når jeg selv mærker efter, kan jeg mærke at den ene testikel føles intakt, men den anden føles som om at den er en smule forstørret og at der er noget der mærkes som bitestikel eller sædledere, men bare mere af det rundt om testiklen. udover det er den mere øm når man klemmer om den.
min teori er at mit uheld som lille dreng, har hæmmet udviklingen af min penis. men udover mit kønsorgan, syntes min stemme også lysere end andre unge mænd på min egen alder. jeg mener heller ikke at mit adamsæble er så synligt som det burde være.
jeg ved ikke om disse ting kan have en sammenhæng, men mine bekymringer går også ud på at jeg både er høj, og ellers har store legemer bortset fra disse, hvilket jeg syntes er meget ulogisk.
det skal siges at jeg ikke har nu, eller har haft problemer med at urinere eller ejakulere.
jeg ved at min overvægt har noget at sige, ved både længden på min penis, og synligheden på mit adamsæble, men syntes at problemernes grad er for høj, til at det kun skyldes overvægt.
- hvis mit uheld som 10årig kan have en sammenhæng med mine problemer, er der så nogen form for operation der ville ændre på noget? eller er det for sent?
- andre gode råd er også meget velkomne!
på forhånd mange tak!
Venlig hilsen
den anonyme dreng
Kommentarer
Men, jeg er temmelig sikker på, at jeg kan give dig samme svar som du ville få i lægebrevkassen:
Du bliver nødt til at tage til din læge og forelægge dit problem, så du kan blive undersøgt.
Jeg tænker, at du fx. kan få målt hormonniveauet i din krop for at se om du er kommet helt i puberteten, men ved det ikke, men helt sikkert er det da, at lægen skal føle på dine testikler!
Da jeg ved, at der er mange børn, der læser med her, er jeg simpelt hen nødt til at reagere.
Det er dog ganske forfærdeligt, at en 10-årig kommer til skade, så meget, at han efterfølgende kaster op, og føler at der er sket en alvorlig skade, men altså mener, at det skal han selv klare, og går derfor ikke til sine forældre??
Du har jo slået dig ganske forfærdeligt den gang, så meget, at det er noget, du stadig husker, og noget du stadig mener, kan have indflydelse på din udvikling.
Sådan noget er det da fuldstændigt utænkeligt at børn føler, de skal gå med alene!
For det første finder jeg det nærmeste mistænkeligt at en 10-årig ikke finder det naturligt at gå til sine forældre, når man har været ude for noget sådant, for det andet - hvis det er sådan, at et barn ikke kan tale med sine forældre, så bør det barn søge hjælp og støtte hos en anden voksen, det føler tillid til.
Især børn - men da også vi andre - har da brug for omsorg og hjælp, når vi er kommet til skade eller er ulykkelige. Man bør aldrig, aldrig gå alene med sådan noget.
Til trådstarter: Jeg kunne da godt forestille mig, at denne oplevelse har sat så dybe spor - også psykiske - hos dig, at du på et eller andet tidspunkt må erkende, du skal have hjælp til at få et velfungerende liv.
Ja, det kan godt være, jeg er drastisk, men jeg er virkelig chokeret over at en lille dreng har valgt at gå med sådan en oplevelse alene. Det må der virkelig have været en grund til.