Indstillinger
hvordan ser i på det?
jeg har lidt en tendens til at blive jaloux og arbejder ihærdigt på at ændre dette. Jeg har før skrevet om det herinde og tog et råd om at prøve hypnose, hvilket har hjulpet meget, men der er stadig en del at arbejde med. Nu er jeg så kommet i en situation som jeg har rigtig svært ved at tackle. Min kæreste spiller teater og igår fandt jeg ud af at han og 3 andre mænd klæder om sammen med 2 af de frækkeste og flotteste piger i hele forestillingen. Jeg må indrømme at jeg blev noget overrasket og fik det lidt ubehageligt og fik en følelse af at jeg bestemt ikke synes det er i orden at min kæreste skal klæde om i samme rum som disse kvinder.
Jeg er meget ny i teaterverdenen så skal i forvejen vænne mig til at man er meget mere "åben" end det jeg kender fra tidligere, men de forestillinger jeg har spillet med i der er man delt op i herre og dameomklædning.
Min fortalte min kæreste at jeg ikke syntes det var så rart, men at jeg nok sku arbejde med min jalousi, og han forsikrede mig om at jeg intet har at være nervøs for.
Men jeg bliver ved med at tænke på det og kan bare ikke finde ud af om jeg synes det er okay? Er det mig der skal tage mig sammen og være glad for en forstående og dejlig kæreste, eller ville i også syntes at det var lidt forkert? Der er flere omklædningsrum hvor alle andre i forestillingen klæder om, så det er jo ikke på grund af plads mangel?
Og den ene af disse kvinder har min kæreste engang for flere år siden været fascineret af og dengang var han tæt på at være sin daværende kæreste utro med hende. Han siger at der ikke er noget nu og hendes kæreste er også med i forestillingen og klæder om sammen med dem, men jeg kan ik lade være med at tænke om han mon ikke stadig kan føle sig fristet af hende?
hvad siger i? ville i syntes det var helt i orden hvis det var jeres kæreste?
Jeg er meget ny i teaterverdenen så skal i forvejen vænne mig til at man er meget mere "åben" end det jeg kender fra tidligere, men de forestillinger jeg har spillet med i der er man delt op i herre og dameomklædning.
Min fortalte min kæreste at jeg ikke syntes det var så rart, men at jeg nok sku arbejde med min jalousi, og han forsikrede mig om at jeg intet har at være nervøs for.
Men jeg bliver ved med at tænke på det og kan bare ikke finde ud af om jeg synes det er okay? Er det mig der skal tage mig sammen og være glad for en forstående og dejlig kæreste, eller ville i også syntes at det var lidt forkert? Der er flere omklædningsrum hvor alle andre i forestillingen klæder om, så det er jo ikke på grund af plads mangel?
Og den ene af disse kvinder har min kæreste engang for flere år siden været fascineret af og dengang var han tæt på at være sin daværende kæreste utro med hende. Han siger at der ikke er noget nu og hendes kæreste er også med i forestillingen og klæder om sammen med dem, men jeg kan ik lade være med at tænke om han mon ikke stadig kan føle sig fristet af hende?
hvad siger i? ville i syntes det var helt i orden hvis det var jeres kæreste?
Kommentarer
Jeg må sige, at jeg ville blive ikke bare lidt men MEGET irriteret, hvis min kæreste mente, at der var et problem i, at jeg klædte om i samme rum som flere andre.
Fuldstændig ligegyldigt, om den ene så var min ekskæreste eller hvad.
Hvilket jo ikke engang er tilfældet her, han har en gang for flere år siden haft en flirt med hende; so what!?!?
Ville du gå rundt om dig selv derhjemme og bide negle hvis han var på stranden med nogle venner, inklusiv veninder, som naturligt nok ville være i letpåklædte, måske endda topløse?
Det KUNNE jo være, at han ENGANG havde været smålun på en af dem - eller mødte en på stranden han havde været sammen med engang... Og nå ja, der er faktisk også tiltrækkende kvinder, som han IKKE har været lun på før, men som det jo kunne være, at han kunne gå hen og blive lun på... Og det gælder endda også dem som du ikke klassificerer som tiltrækkende.
Kan du selv høre det??? Du ødelægger utrolig meget for dig selv ved disse tanker.
Helt ærligt talt: Jeg tror ikke, jeg ville være blevet sammen med en kæreste der var så jaloux som du er - uanset hvor forelsket jeg så var i vedkommende. Eller rettere sagt: Det ville jeg simpelthen ikke kunne.
Så JA, jeg syntes i allerhøjeste grad, at du skal tage dig sammen og være glad for en forstående og dejlig kæreste.
Eller måske ikke "tage dig sammen", for din jalousi er jo et reelt problem, og så kan man ikke "tage sig sammen". Men du skal have noget mere hjælp. Det er rigtig flot at du fik søgt hypnose og har haft gavn af det.
Jeg kan læse i et andet indlæg, at du har fundet ud af, at jalousien handler om, at du er bange for at miste, efter at din far engang blev syg.
Mon ikke du vil have gavn af at et psykologforløb til at få bearbejdet det der skete dengang?
Jeg tror godt du kan få en henvisning af din læge.
Prøver du at vende de her situationer den anden vej rundt?
Hvis nu vi tager den omvendte situation:
Altså at det er DIG der er med i en lille klike af teatervenner, som klæder om i et rum sammen, hvor I samtidig kan hygge og have det sjovt som de venner I er. Den ene er en du for et par år siden flirtede med. Du har din kæreste, og den her fiktive mand du engang flirtede med har en kæreste, som også er med i den klike I hænger i...
Ville der være nogen grund til at din kæreste blev jaloux?
Jeg ved godt, at jeg måske lyder lidt skarp i tonen. Jeg mener det kærligt!
Jeg har spillet teater i mange år – og jo, det er helt almindeligt at klæde om sammen, både unge, gamle, tykke og tynde endda ofte under meget små og trange vilkår, hvor man nærmest sidder på hinanden. Teater er også meget fysisk, og det er almindeligt at man netop holder om hinanden, giver knus og kram til dem, der har behov, og også hvis man selv lige føler behov for fysisk kontakt, fordi det giver støtte, inden man skal ind og yde en stor præstation, eller fordi - ja, sådan er den verden altså. Og nej – der behøver ikke være flere tilfælde af utroskab der, end der er alle andre steder.
Jeg kan fortælle, at for en del år siden, havde vi i det teater, jeg den gang var i, en forestilling, hvor en ung mand skulle nedlægge damer. Jeg tror, han gennem den forestilling kyssede og tog på fire-fem forskellige unge, flotte piger. Hans kæreste kunne slet ikke klare det, og sad derfor på forreste række ved hver eneste prøve, og så snerpet ud. For det første gik det faktisk vældigt meget ud over denne unge mands præstation, for selvfølgelig var han hæmmet i sine udfoldelser, når hun bare så sådan ud, og muligvis også skældte ud på vejen hjem, for det andet så var denne kæreste altså tykt til grin hos os alle sammen. For hun var altså den eneste, der fik så meget ud af det – for alle – også den unge mand og de flotte piger – spillede nemlig teater! Og det er forskellen.
Så hvis ikke du kan skille teater og virkelighed ad, så får du store problemer. Jo, det er i orden at skifte tøj i samme rum. Jo, selv blandt de kendte skuespillere, er der undertiden vilkår, hvor de også må klæde om under sådanne vilkår – når de er på tourne rundt i landet.
Hvis din kæreste vil dig og elsker dig, så er det sådan, det er, og så tænder han ikke på de andre, så derfor foreslår jeg, at du fortsat arbejder på din jalousi, for det er den, der kan kvæle jeres forhold - ikke at han klæder om sammen med nogle piger.
Til dit sidste spørgsmål: Ja, jeg ikke bare synes, det er i orden, både jeg og min mand har oplevet det mange gange. At stå op og ned af en anden - af samme eller modsat køn – og skifte tøj, har vi altså kun et ”nå” til overs for.
Vil lige sige at min kæreste allerede har spillet en rolle sammen med en hvor de skulle kysse og kramme og vise kærlighed og også her havde jeg det svært, men min kæreste gjorde meget for at vise mig at det kun var skuespil hvilket gjorde det lettere for mig...
Jeg er lidt bange for at problemet også ligger i at min kæreste har fortalt at han sagtens kan tænde på andre kvinder og at han godt kan finde på at fantasere om andre og onanere imens og det har jeg det rigtig svært med...
Jeg er virkelig ked af at jeg skal føle som jeg gør, især fordi jeg føler at det bliver værre og værre og jeg græder oftere og oftere... Jeg er ikke en "snerpe" da jeg aldrig har sagt til ham at der er noget han ikke må og jeg gør alt hvad jeg kan for at han ikke skal føle det som en belastning når jeg får det som jeg gør...
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, for elsker ham meget højt og ønsker inderligt at det skal fungere. Jeg har mange veninder der har sagt at de ikke ville kunne være sammen med en der spillede teater, fordi de netop ikke vil finde sig i, eller kan holde til, den tætte kontakt der er mellem skuespillerne, men jeg elsker min kæreste og har hele tiden fortalt mig selv, at så måtte jeg jo bare leve med at få nogle ubehagelige følelser indimellem, jeg havde bare ikke regnet med at det ville blive så tit.
Jeg føler virkelig at det er ved at tage overhånd og ved virkelig ikke om jeg kan holde til det i længden, men ved også at jeg elsker min kæreste og gerne vil dele resten af mit liv med ham, så jeg står virkelig i et dilemma.
Enten elsker din kæreste dig og vil dig, eller også gør han ikke. Det kan jalousi og kontrol altså ikke ændre på. Og jo - det kan det alligevel, for din kæreste kan elske dig aldrig så højt, men på et tidspunkt kan denne jalousi kvæle selv den største kærlighed, og så bliver det dig, der ødelægger denne kærlighed - ikke ham, så derfor er det så afsindigt vigtigt, at den jaloux virkelig får hjælp til dette.
Du er jaloux fordi det er dig, der ikke føler, at du er tilstrækkelig og "god nok" til ham. Derfor er det vanskeligt for dig at forstå, at din kæreste virkelig elsker dig og altså overhovedet ikke har interesse i andre.
Det er altså fuldstændigt tilladt at tænde og fantasere på andre. Det gør vi nok alle sammen, og det gør du garanteret også. Du går i hvert fald med voldsomme skyklapper på, hvis ikke du en gang i mellem ser en flot fyr på gaden, og tænker ”Mums! Han ser lækker ud”. Og det er da fint, at din kæreste fantaserer om andre når han onanerer. Jeg vil påstå, at det er de færreste, der IKKE gør det. Fantasi er fantasi, og der er alt tilladt. Jeg vil endda påstå, at jo mere fantasi, jo bedre virkelighed. Jeg synes, du skal arbejde på at være både glad og stolt over, at din kæreste er så ærlig, at han fortæller dig det. Der var væsentligt mere at bekymre sig om, hvis han sagde, han slet ikke havde nogen fantasier eller tændte på en pige, han har set i bybillledet, for enten ville det være løgn, eller også var han så gabende kedsommelig, at han stort set ikke ville være værd at elske.
For din skyld og for jeres forholds skyld, så skal du i den grad have hjælp til at bearbejde dit selvværd. Du har gået til noget hypnose - og det kan da være, det er vejen, men jeg vil bestemt også mene, du bør have noget psykoterapi, for du skal ind og finde ud af, hvorfor du føler, du ikke er god nok, og hvorfor du et eller andet sted ikke kan tro på, at din kæreste elsker dig så højt, at det ikke kunne falde ham ind at gøre dig ondt.
Jeg havde en gang en kollega, der netop blev kvalt. Han sagde til mig,at ligegyldigt hvad han sagde og gjorde, så blev hans kæreste jo ved med at tro og anklage ham for at gå i seng med andre kvinder, og nu var han kommet der til, at når han alligevel skulle stå til regnskab, hver gang han kom hjem, og ligegyldigt, hvad han sagde, så blev der ballade, så nu kunne han vel så lige så godt få noget sjov ud af det.
Han var kommet dertil, at så kunne han vel lige så godt også være skyldig og på den måde få noget af alt det "sjov" som han blev anklaget og dømt for. Den kvinde, som han altså virkelig havde elsket og været meget glad for, og som han virkelig gerne ville have delt sit liv med - ja, hun havde kvalt hans kærlighed med alle disse totalt grundløse anklager. Og ja, de blev skilt, hvilket han rent faktisk var meget ulykkelig over, men han magtede simpelt hen ikke at leve sammen med sådan et menneske.
Det er jo ikke godt for dig, at du prøver at smile og sige til din kæreste at selvfølgelig er det hele i orden, og så bryde grædende sammen, hver gang han ikke er hos dig. Det kan du jo ikke holde til, så derfor skal du virkelig få noget professionel hjælp.