Indstillinger
Atriflimmer
Hej. Jeg er en mand på 23 år, som nu for anden gang har været indlagt for atriflimmer og hjertebanken. Begge gange har min puls været omkring eller over 150 slag/minuttet og meget uregelmæssig. Nu siger lægerne, at jeg opereres for det, og det er en operation, hvor jeg bliver "brændt" i hjertet. Jeg er meget, meget nervøs for min tilstand og for operationen.
Hvis der er nogen, som har erfaringer med tilstanden og/eller operationen, må de meget gerne svare på indlægget
På forhånd tak
Hvis der er nogen, som har erfaringer med tilstanden og/eller operationen, må de meget gerne svare på indlægget
På forhånd tak
Kommentarer
Umiddelbart lyder det som det samme min onkel og veninde har haft og begge er opereret for. de fik galloperende hjerte om man vil kalde det det, fordi deres hjerte var for "ivrigt" efter at give de små stød der for hjertet til at slå. lægerne gik ind gennem lysken og brændte nogle små strenge i hjertet over, hvilket har fungeret perfekt for dem begge. ikke nogen farlig operation overhovedet og begge har sluppet fuldstændigt af med problemet.
så ingen grund til bekymring vil jeg mene
håber det går godt..
Jeg kender lidt til hjertebanken selv, høj puls / blodtryk, men det har været i forbindelse med stress.
Det er nu 8-9 måneder siden jeg havde det sidst.
Det viser jo tydeligt, at mit hjerte ikke fejler noget, men at stress kan påvirke hjertet.
Nu har jeg læst dit indlæg her :
viewtopic.php?f=11&t=27132&p=129821#p129821
Har du oplyst lægerne om det problem?
Ellers bør du gøre det, måske de tager fejl...
Held og lykke - søg hjælp for det, det er mit råd til dig :-)
For det andet, så ER det atriflimmer, altså en uregelmæssighed i hjerterytmen, jeg har, da jeg har været indlagt for det to gange, hvor jeg begge gange er blevet undersøgt og har fået taget hjertekardiogrammer, som har påvist atriflimmer. Men ja, stress og angst kan godt udløse hjertebanken og atriflimmer.
Jeg har også søgt hjælp for angst og depression, og går til psykolog og har lige fået en henvisning til psykiater, men føler ikke det er noget der hjælper.
Jeg har haft 3 anfald af atrieflimmer. Første gang var for mere end halvandet år siden, og nr. 2 og 3 har jeg haft her i sommer.
Første gang anede jeg ikke, hvad det var – naturligt nok – og jeg gik for længe med det, inden jeg kom på sygehuset. Det er et problem, hvis der går mere end to døgn, for så kan der dannes blodpropper i noget stillestående blod, fordi hjertet ikke slår rigtigt, men nærmest står og ”bævrer” meget hurtigt og overfladisk.
Derfor skal man sørge for at få noget gjort ved det, så hurtigt som muligt. Hvis bare man gør det, er det slet ikke farligt. Jeg har et blodtryksmåleapparat, der også viser pulsen så derfor tjekkede jeg lige, hvor galt det stod til, inden jeg ringede til lægevagten.
Mit apparat viser det resultat, som det kom frem til ved sidste måling. Jeg plejer at have en hvilepuls på 54, og det tal blev så vist, inden jeg gik i gang med at måle en mandag aften for 13 døgn siden. Jeg blev altså lidt træt i ansigtet, da det nye tal landede ved 138! Men farligt – det er det ikke.
Den første gang kom jeg på sygehuset og fik stød, og det var ganske uproblematisk, og jeg blev så god som ny. Derefter gik der som sagt halvandet år, før jeg fik næste anfald. Og det blev løst, ved at ambulancen på vejen til sygehuset kørte over et bump i vejen!!! Så da jeg ankom til sygehuset, slog hjertet normalt.
Den tredje gang, som altså var for 13 døgn siden, ventede jeg et par timer, inden jeg ringede til lægevagten. Jeg prøvede med alle mulige tricks, f.eks. at gnide mig på siden af halsen, som lægerne anbefaler, at efterligne det bump, som hjalp mig i ambulancen, at hoste, som en lægebekendt anbefaler og endelig at prøve at komme til at nyse, som er min egen ide. Men intet hjalp – og nyse kunne jeg slet ikke, selv om jeg stak næsen ned i både sort peber og hakkede friske chilipebre!
Efter et par timer kunne jeg mærke, at jeg begyndte at blive svagere, så derfor ringede jeg til lægevagten, som heldigvis gerne ville sende en læge ud. Der gik yderligere et par timer, inden lægen kom, men ca. en halv time før han kom, gik anfaldet pludselig over af sig selv.
For mit vedkommende forsøger jeg at finde årsagen. Jeg er kommet frem til, at mit hjerte har svært ved at finde ud af overgangen fra fysisk anstrengelse (eller psykisk stress) til hvile. Alle tre gange er anfaldene nemlig kommet om aftenen efter hårdt arbejde (eller stress). Anden gang skete det, mens jeg sov. Første og tredje gang, mens jeg lå og ventede på at falde i søvn. Desuden har jeg været i underskud med mineralet kalium, som jeg herefter sørger for at få tilstrækkeligt af.
Jeg regner ikke med at skulle have dette indgreb, som du omtaler. Jeg vil prøve, om jeg kan løse problemet selv. Hver aften drikker jeg urtete, lavet af planten citronmelisse, som skulle være meget gavnlig for hjertet. Jeg håber, at det kan få mit hjerte til at blive bedre til at klare overgangen fra aktivitet til hvile.
Så vidt jeg ved, er dette indgreb, som du nævner, meget effektivt og ikke særlig ubehageligt at få udført. Der er indtil flere debattråde her på Netdoktor, hvor folk beretter om deres erfaringer med det. Jeg prøver lige at lede:
viewtopic.php?f=58&t=22874
Det var mine erfaringer. God bedring
Kameliadamen
Jeg citerer dig
"ligeså snart jeg ved, at hun er i byen, begynder jeg at ryste, får svedeture og meget kraftige angstanfald. For et par dage siden var min kæreste i byen, hvilket gjorde at jeg fik hjertebanken og blev også indlagt, da min puls hamrede afsted med 150 slag/minuttet i 2 dage... Det skal siges at jeg har fået diagnosticeret angst og depression, så det er ikke fordi jeg tror, at det er angstanfald, jeg ved det er det"
Citat slut
Nu er jeg jo ikke læge, jeg anbefalede dig kun, at du oplyste lægerne om din angst.
Som Kameliadamen skriver, så kan der være flere årsager, men stress og angst kan man ikke opereres for.
Hvis du lader dig operere, så løser det ikke dit problem med angst.
Jeg begyndte at få problemet ved indsovning, og så kunne det vare i næsten et døgn, hvor jeg den ene gang var til lægen 2 gange på et døgn, og jeg fik taget hjertekardiagram, men jeg oplyste også, at jeg var stresset, der blev læsset for mange bekymringer over på mig.
Da personen stoppede med det, fik jeg det godt igen :-)
Sådan som jeg har forstået det, så er der stor forskel på, hvorvidt man ”bare” har hurtig puls og hjertebanken, eller om der er tale om egentlig atrieflimmer.
Atrieflimmer viser sig på lægernes skærm og på udprintede kardiogrammer som en helt særlig og forkert kurve. Så hvis lægerne har sagt, at der er tale om atrieflimmer, så er det atrieflimmer.
Når mit hjerte er kommet til at slå normalt igen efter et anfald af atrieflimmer, siger lægerne, at hjertet er vendt tilbage til ”en normal sinuskurve”.
Sådan som jeg har forstået det, kan der altså sagtens forekomme hurtig puls og hjertebanken, uden at hjertet slår forkert som ved atrieflimmer.
I begge tilfælde synes jeg, at det er vigtigt at finde årsagen til problemet og gøre noget ved den. Da jeg fik mit første anfald af atrieflimmer, spurgte jeg lægerne ud om årsagen til problemet, men det kunne de ikke sige med bestemthed. Dog nævnte alle de læger, jeg har talt med, to ting: højt blodtryk og alkohol som udløsende faktorer.
Alkohol kan ikke være årsagen i mit tilfælde, da jeg stort set ikke drikker alkohol. Men jeg er i behandling for forhøjet blodtryk, og jeg har mistanke om, at mit blodtryk – selv om det er velbehandlet – alligevel bliver meget højt, når jeg anstrenger mig fysisk, og når jeg er stresset.
Jeg fandt en Internetside som nævnte mange forskellige mulige udløsende faktorer, lige fra bestemte madvarer, alkohol og det tredje krydderi til fysisk anstrengelse og stress.
I dit tilfælde, Løve, er der jo nok ingen tvivl om, hvad årsagen til dit atrieflimmer er, nemlig stress og angst. Og det er klart, at det er en god ide at gøre noget ved disse problemer. Sådan som jeg forstår dig, så er det også planen.
Men terapi er jo en langvarig proces, og hvis du i løbet af den proces får gentagne anfald af atrieflimmer, så kan det da godt være, at det er en god ide at følge lægernes råd og få foretaget det lille indgreb, hvor man brænder en nerve over. Det er jo også belastende for psyken at skulle på sygehuset mange gange i træk. Du har jo nok at slås med, kan jeg forstå.
Når du er så hårdt angrebet af stress og angst, så kan det godt være, at den urtete, som jeg nævnte, ikke virker tilstrækkeligt. Men du kan jo altid prøve. Jeg dyrker selv denne citronmelisse, som jeg bruger til teen. Citronmelisse kaldes også hjertensfryd, fordi det skulle berolige hjertet. Du kan købe det i helsekostforretninger. Her er et link om det:
http://raakilde.com/wordpress/?page_id=400
Siden mit sidste anfald af atrieflimmer har jeg drukket et par krus af denne te hver aften, mens jeg prøver at geare ned efter dagens aktivitet. Jeg bilder mig ind, at det forebygger anfald. Jeg prøver også med en slags hjemmelavet ”healing- øvelse”, hvor jeg forsøger at give mit hjerte omsorg, ved at tale beroligende til det og holde hænderne omkring det, uden på tøjet, som når man vil berolige et lille barn ;o)
Når du er så hårdt angrebet af stress, så er du nok bare ikke i humør til at eksperimentere med alle mulige tricks. Men noget kan man altid gøre. Det er vigtigt, at du kommer i terapi. Men hjertet – det skal du ikke være bekymret for – det skal nok klare sig. Du må bare ikke gå for længe med et anfald af atrieflimmer, inden du søger lægehjælp.
Mange hilsner
Kameliadamen
Og jeg vil også gerne fortælle, at hjerte-mirakelmidlet Q10 hjælper mig meget.
I øvrigt skal jeg nok lige skrive, at det faktisk ikke er atrieflimmer, jeg har, men atrieflagren. Jeg vil ikke tro, at man selv kan mærke nogen forskel på flimren og flagren. Og det var nok også årsagen til, at jeg skrev, at jeg havde atrieflimmer, for den sygdom kender folk, hvorimod de fleste ikke har hørt om atrieflagren. Men lægerne kan altså se en forskel på kardiogrammerne.
Nå, men i begyndelsen af 2012 blev det opdaget, at jeg lider af central søvnapnø. Desuden blev mine anfald af atrieflagren hyppigere. Tre gange i alt blev jeg indlagt for at få hjerterytmen rettet med stød, fordi anfaldene ikke ville gå over af sig selv. Jeg blev desuden opereret – jeg fik en såkaldt radiofrekvensablation – men det varede ikke længe, før problemet kom igen.
Jeg har sagt nejtak til en ny operation. For sådan som jeg oplever det, så forværrer de to helbredsproblemer (atrieflagren og central søvnapnø) gensidigt hinanden. Derfor nytter det, efter min mening, ikke noget at blive opereret.
Jeg har derimod haft glæde af at tage kosttilskuddet Q10. Det styrker og helbreder hjertet, og når hjertet har det bedre, mindskes anfaldene af vejrtrækningsstop under søvnen. Det er mit håb, at jeg via Q10 kommer ud af den onde cirkel, sådan at begge mine helbredsproblemer gradvist forsvinder.
Mange hilsner
Kameliadamen