Angst for at være alene
Hej, jeg er en mand på 23 år, som pga et tidligere forhold, hvor min eks i fuldskab var mig utro, er ufattelig bange for at være alene, når min nuværende kæreste er i byen. Jeg kan godt være alene, hvis jeg ved, at hun fx er hjemme ved sine forældre, men ligeså snart jeg ved, at hun er i byen, begynder jeg at ryste, får svedeture og meget kraftige angstanfald. For et par dage siden var min kæreste i byen, hvilket gjorde at jeg fik hjertebanken og blev også indlagt, da min puls hamrede afsted med 150 slag/minuttet i 2 dage... Det skal siges at jeg har fået diagnosticeret angst og depression, så det er ikke fordi jeg tror, at det er angstanfald, jeg ved det er det. Jeg sad alene hjemme, da hun var i byen og var overladt til tankerne alene, og begyndte at snitte i mig selv, da det for en kort stund kan få tankerne væk. En tidligere gang hvor hun var i byen, gik jeg i sort, og kunne i en periode på en halv time ca ikke huske hvad der skete, men fandt i hvert fald mig selv med en løkke om halsen
Jeg har talt med min kæreste om det problem, jeg har, og hun forstår det også godt, for det er jo ikke fordi, jeg ikke stoler på hende, jeg har bare en totalt indgroet jalousi når hun er fuld. Jeg læser hendes beskeder osv, når hun er kommet hjem fra byen og er der bare en lille snert af noget, som i yderste potens kunne tolkes som værende et tegn, på at hun er mig utro, fylder det så meget i hovedet, at det er ved at sprænges. Hun bliver så ked af det, for hun kan ikke forklare mig, så jeg forstår det, at der ikke er noget i det og de bare er venner, dem som hun så har skrevet med - altså, jeg kan godt se logikken i, at de bare er venner - jeg forstår det bare ikke; den kommer ikke ind på lystavlen.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, udover at gå til psykolog (og skal starte til psykiater). Det hæmmer mig totalt i min hverdag, da angstanfaldene starter flere dage før hun skal afsted til noget, og de begynder først at ebbe ud flere dage efter hun har været afsted. Er der nogen, der har lignende problemer og som har erfaringer, som de vil dele ud af, er de meget, meget velkomne, ellers ender det nok med at jeg har flere sår på arme og ben, end jeg har i forvejen
Jeg har talt med min kæreste om det problem, jeg har, og hun forstår det også godt, for det er jo ikke fordi, jeg ikke stoler på hende, jeg har bare en totalt indgroet jalousi når hun er fuld. Jeg læser hendes beskeder osv, når hun er kommet hjem fra byen og er der bare en lille snert af noget, som i yderste potens kunne tolkes som værende et tegn, på at hun er mig utro, fylder det så meget i hovedet, at det er ved at sprænges. Hun bliver så ked af det, for hun kan ikke forklare mig, så jeg forstår det, at der ikke er noget i det og de bare er venner, dem som hun så har skrevet med - altså, jeg kan godt se logikken i, at de bare er venner - jeg forstår det bare ikke; den kommer ikke ind på lystavlen.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, udover at gå til psykolog (og skal starte til psykiater). Det hæmmer mig totalt i min hverdag, da angstanfaldene starter flere dage før hun skal afsted til noget, og de begynder først at ebbe ud flere dage efter hun har været afsted. Er der nogen, der har lignende problemer og som har erfaringer, som de vil dele ud af, er de meget, meget velkomne, ellers ender det nok med at jeg har flere sår på arme og ben, end jeg har i forvejen