Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

se ældre ud/det seksuelle

hej jeg er en kvinde på 21 år, der meget gerne vil høre andres meninger. Jeg er meget ked af det og har været det længe. Det skyldes meget min selvopfattelse og nuværende situation. Men mit problem er...

Jeg kom sent igang med at få en kæreste og have sex. Jeg var 18. Da jeg var 14-15 år, syntes jeg ikke, at jeg var gammel nok til at have sex. Kroppen er jo ikke færdigudviklet, eller er den? Jeg syntes bare, at det var forkert, når ens krop ikke er færdigudviklet nu. Men er det forkert at tænke sådan? Senere fandt jeg ud af, at de fleste andre jo HAR sex i den alder. Det fortryder jeg nu.
En anden ting er: Når man er 15-16 år, så er det flot at virke ældre og ligne én på 25. Men når man så ER i den alder, er det jo ikke flot mere. Så kan man jo ikke virke ældre? Derfor føler jeg mig dum, når jeg nu ER blevet voksen. Det er ikke sjovt længere. Hvad skal jeg gøre?! Derfor har jeg også svært ved mænd nu, fordi ja, når man først er blevet voksen, er det jo ikke sjovt længere.

Kommentarer

  • "De fleste andre" har altså ikke sex i 15-16 års-alderen.

    Men dem der har, de skal helt sikkert nok sørge for at gøre opmærksom på det til højre og venstre.

    Du var tro mod dig selv, og lod være at gøre noget du inderst inde ikke havde lyst til. Noget mange af dem som HAR sex i en tidlig alder ikke er.

    Jeg tænker lidt på, hvad årsagen til at du er så fanget i tanker om det her...?
    Som du selv siger, så har det nok en del at gøre med din selvopfattelse, som tydelig vis ikke har det så godt. Mon ikke du kunne have godt af at tale med en psykolog og få fundet ud af hvad det egentlig er, som går dig så meget på?
    Har du været ude for et eller andet ubehageligt?
    Føler du dig nedtrykt på andre punkter?
  • jeg har været til en psykolog. Og ja de her tanker og problemer fylder meget hos mig. Men jeg vil bare meget gerne høre andres meninger om det?
  • Jeg er helt ærligt ikke helt med på hvad det er du vil have andres mening om?

    At man som helt ung gerne vil se ældre ud, og når man så først når en vis alder helst ikke vil vurderes som værende ældre end man er, tror jeg desværre er ret udbredt...

    Kender det da selv.

    Men jeg forstår ikke helt hvad det er du er så dybt ulykkelig over.
  • Jeg tror desværre, du ligger meget under for alle de strømme, der vel altid har været der, om en eller anden forestilling om, hvordan alt SKAL være, men du tænker over tingene og mærker efter i din krop, og det skal du have stor ros for – problemet er netop, at det er der ikke så mange unge, der gør.

    Du har ret i, at mange debuterer seksuelt meget, meget unge, men klar til det er dog kun de færreste. Når man er ung og i pubertet, så er det vigtigste i hele verden, at man gør og er som alle de andre; om man så selv egentlig har det godt med det, eller er klar er desværre mindre væsenligt. Du har mærket efter og ikke følt, at DU var klar, og det har DU lyttet til. Det er sådan set dig, der har været den kloge i det her. Hvis bare man ville mærke ordentligt efter, om man nu også vil dette eller hint, så ville mange problemer være langt lettere at løse. Nej, kroppen er ikke færdigudviklet, og nej, kroppen er ikke klar til sex og voksenliv i så ung en alder, men de helt unge er mere bange for at være anderledes end alle de andre, og derfor kaster de sig ud i alt muligt, de inderst inde slet ikke har lyst til eller brug for, fordi de tror, at de er de eneste, der har det sådan – og på den måde gøre de fleste en hel masse, der ikke føles rigtigt for dem.

    Og det er rigtigt nok, at når man er meget ung, så vil man gerne se ud som om, man er ældre og dermed mere erfaren – og så kommer den tid, hvor især kvinder bliver ”paniske” fordi det et eller andet sted skal hedde sig, at der kun er en alder, der er den rigtige. Og – det er da det værste sludder. Hver alder har sine værdier og sine charmer.

    Det er en ungdoms/pubertetside, at man kun har det sjovt, når man er teen-ager. Når du bliver lidt ældre vil du givet erfare, at teen-ageårene faktisk nok var den værste alder. Man er usikker, man lytter slet ikke til sig selv – nej, det vigtigste er, at være nøgagtigt som alle de andre, hvorfor der så slet ikke er ret mange, der er sig selv – man ligger voldsomt under for forestillinger om, hvordan man SKAL føle og have det.

    De helt unge tror at sex er noget, de har opfundet, og at det kun er nogle ganske få år, hvor man skal opleve det hele,og kun ganske få år, hvor det er sjovt, så jeg kan sagtens følge, at du nu tror, at i en alder af 21 år, så er løbet ved at være kørt, og derfor fortryder du, at du ikke har været ”med på vognen” fra tidlig alder.

    De helt unge er ret overbeviste om, at sex for voksne kun er noget flygtigt hurtigt noget, der foregår en sjælden gang under dynen og i mørke, hvis det overhovedet foregår- for unge kan i hvert fald ikke forestille sig, at deres forældre gør ”den slags”. I hvert fald er det helt slut – når man har fået de børn, man gerne vil have.

    Jeg kan glæde dig med, at intet er mere forkert. Jeg vil da naturligvis ikke afvise at nogle få voksne, modne par har et kedeligt eller ikke eksisterende sexliv, men det er udelukkende deres egen skyld. For jo ældre man bliver, jo bedre kender man sig selv og sin krop, og jo bedre sexliv kan man så få, for man er også i stand til at tale med sin partner om, hvad der er godt og hvad man kunne tænke sig at prøve.

    Jeg er 55 år og har et skønt og levende sexliv med min mand og det har vi haft i mange år. Og vi er ikke sjældenheder – jeg vil tro, at de fleste velfungerende parforhold har det sådan, MEN vi har ikke behov for at bevise det, ved at sidde og kysse og kramme eller udstille vores intimitet i enhver social sammenhæng, som mange unge har behov for, hvilket måske er derfor unge tror, at så er der heller ikke noget.

    Så at du synes, at du i en alder af 21 år ikke tror, der er noget, der er sjovt længere, kan ikke være mere forkert. Det kan jeg glæde dig med – det er nu, du har mulighed for et rigt liv.

    Jeg gætter på, at dine problemer med at have det svært med mænd, skyldes at du mener, at når du ikke har den erfaring med en stribe mænd med i bagagen, og måske stadig er lidt usikker med sex, så vil mænd ikke have noget med dig at gøre. Der kan jeg også glæde dig – de fleste mænd vil føle sig beærede over en kæreste, der ikke har kastet sig i grams for en hel masse. Det vil kun forstærke deres selvværd, hvis du fortæller, at du ikke er så erfaren, og du ikke har haft ret mange seksuelle forhold.

    Det er altså stadig sådan, at mænd kan have aldrig så mange piger, men inderst inde bryder de sig ikke om, at deres veninde har for mange forhold bag sig.

    Du har således alle foredelene lige nu – og jeg vil foreslå dig, at du øver dig i at sige til dig selv, at du er god nok, du har lyttet til dig selv, du er den, du er, og det står du ved. Rank ryggen – se dig selv i øjnene, og gør det med stolthed – du har mange gode, sjove og dejlige oplevelser i vente.

    Ja, det blev en længere smøre, men jeg fornemmer, at dit største ”problem” er, at du er tro mod dig selv – det bør du vende til at det er din absolut stærke side. Dine jævnaldrende begynder nu så småt at også komme der til, hvor de begynder at lytte mere til sig selv og flytter sig fra den periode, hvor de bare fulgte med strømmen i deres iver for at være, som alle de andre.

    Om nogle år vil du – forhåbentligt da – give mig ret og indrømme at de teen-ageår slet, slet ikke er så vidunderlige, som der gives udtryk for, og især at livet ikke er slut, fordi man nu er kommet over i gruppen, der hedder voksne.

    Ja, det blev en længere smøre, jeg håber, du kunne bruge det.
  • Jeg har brugt lidt tid på mit indlæg, så debatten med Anna har jeg ikke set, før jeg sendte, men jeg kan da se, at det ikke divergerer væsentligt.
  • ja selvfølgelig kan jeg sige idag, at jeg lyttede til mig selv. Men jeg mener nu stadig, at jeg havde et forkert billede af mange ting. Jeg troede, at kroppen tog skade af at have sex, hvilket vel er forkert. Jeg føler mig bare ret dum idag
  • Det kan da godt være, du tog fejl ved at tro, at kroppen tog skade, men din psyke kunne godt have taget skade ved at du havde gjort ting, der var dig i mod og som du ikke var klar til. Så på den måde, har du da ret i at man sådan set godt kan tage skade af, at dyrke sex før man er klar.

    Jeg har svært ved at forstå, at du føler dig dum, fordi du ikke har ligget og bollet til højre og venstre uden at have lyst og behov for det.

    Når man er helt ung, så har man da nogle forestillinger og billeder, som man senere finder ud af, nok var lige lovligt "glansbillede" fantasirigt, men virkeligheden indhenter jo gerne, og så får man et mere nuanceret indtryk af livet. Det tror jeg de fleste - hvis ikke alle - finder ud af, når de bliver lidt mere modne.

    Men - udover at du finder det forkert, at du ikke har dyrket sex med flere forskellige fyre fra en tidlig alder, hvad mener du så at have gjort forkert? Det vil jeg da gerne "tale " med dig om?
Log in eller Registrér for at kommentere.