Hårfarvning?
Hej der!
Jeg vil gerne have farvet mit hår profesionelt men jeg er lidt usikker på nogle ting... Som feks om hvad det koster? Jeg vil gerne havde farvet det som Ariana Grande (Som en Red velvet Cupcake) er der chance for at de ikke kan "lave" farven når den er så speciel? Jeg har hår til skuldrene i en mørk blond farve
Jeg vil gerne have farvet mit hår profesionelt men jeg er lidt usikker på nogle ting... Som feks om hvad det koster? Jeg vil gerne havde farvet det som Ariana Grande (Som en Red velvet Cupcake) er der chance for at de ikke kan "lave" farven når den er så speciel? Jeg har hår til skuldrene i en mørk blond farve
Kommentarer
Jeg vil foreslå dig at gå ind til en frisør - måske endda en, du har hørt positivt om. Der kan du bede om at få vurderet dit hår, og du kan få at vide, om man kan farve i lige præcis den farve, du gerne vil have. Forhør dig om der gives garantier for at farven rammes præcist. Og forhør om pris - dog har de fleste frisører prisskilte hængende i vinduet. Så vidt jeg ved, er det ikke billigt - men alt er jo relativt. :-)
Du bør dog lytte til frisøren, hvis det vurderes at den farve ikke vil klæde dig - eller rettere, det kan være du skal spørge om hendes/hans mening omkring det. Jeg kender slet ikke den farve, du er ude efter, men hvis den er meget anderledes end din nuværende hårfarve, så kan det godt være, det slet ikke er pænt til dig. Og - der gives jo ingen garantier for om du bliver tilfreds med udseendet.
Sidst - men ikke mindst, så skal du tænke over, hvordan du vil forholde dig til det, når dit hår vokser ud. Afhængigt af, hvor hurtigt dit hår vokser ud, vil din naturlige hårfarve jo træde frem i hårbunden. Hvis farven er meget anderledes end din naturlige farve, så ses det jo tydeligt. Ofte er det jo sådan, at er man først begyndt at farve hår, så skal man blive ved - og ligegyldigt hvor moderne det er at have farvet hår, så er det på længere sigt ikke specielt godt, hverken for dit hår, din hovedbund eller din organisme i det hele taget - det er jo kunstige og ikke helt sunde sager, der bliver brugt.