Ja, jeg har faktisk oplevet nøjagtigt det samme – altså at jeg gennem lang tid har gået med en katastrofal jernmangel, uden at nogen af mine forskellige læger undersøgte mig. Mine symptomer var faktisk ret tydelige: træthed, åndenød ved trappegang, svimmelhed, uro ved hjertet, hårtab og øget tendens til at få depressioner. Derudover havde jeg også diarré, som normalt ikke beskrives som symptom ved jernmangel, men jeg har efterfølgende talt med flere, der også har haft diarré ved jernmangel, så jeg tror, at diarré hører med i rækken af symptomer.
Selv havde jeg ikke mistanke til jernmangel, for jeg spiste sundt.
Jeg skiftede læge flere gange i forløbet, men ingen tjekkede mig for jernmangel, selv om det er en ganske nem og billig undersøgelse. Der var en af mine læger, der selv lagde mærke til min kortåndethed og ordinerede antibiotika mod, hvad hun troede, var såkaldt kold lungebetændelse, men det hjalp selvfølgelig ikke noget.
Ellers oplevede jeg udelukkende irritation fra lægernes side og f.eks. bemærkningen ”træthed er ingen sygdom” og en hjertespecialist mente, at den uro, som jeg havde ved hjertet, var ”selvskabt”. Jeg kunne ikke få at vide, hvad han mente med det.
Her bagefter har jeg selvfølgelig undret mig meget over forløbet, og jeg har spurgt mine venner, om de kan regne ud, hvorfor jeg ikke blev hjulpet. Et svar har været, at man normalt er bleg, når man har jernmangel, og det var jeg ikke. Jeg er normalt meget solbrun.
Men alle de andre symptomer var der jo!
Personligt tror jeg, at de forskellige læger stirrede sig blinde på deres opfattelse af, at der var tale om ”noget psykisk”, og jeg tror, at det var årsagen til, at jeg ikke blev undersøgt. Men det er jo klart, at jernmangel kan være årsag til både depression og hjertebanken, så derfor burde de have undersøgt mig, selv om de mente, at det ”bare var noget psykisk”.
Og så er spørgsmålet jo, om man kan konkludere noget generelt om læger ud fra oplevelser som din og min.
Det tror jeg ikke!
Der er læger, der er dårlige, og læger, der er dygtige, men fælles for de fleste læger er, at deres aflønningssystem gør, at de kun har få minutter til at undersøge en patient. Hos min nye læge ankommer der en patient for hver ti minutter, og det er klart, at en læge ikke kan nå ret meget på den tid, når der også skal bruges tid til at læse journal, hente patienten i venteværelset, sige goddag og farvel og skrive lidt i journalen bagefter.
Heldigvis er det sådan hos min nye læge, at lægen tager den tid, der er nødvendig, om så venteværelset bliver propfuldt! Min tidligere læge blev nervøs, hvis tiden skred for hende.
For mit vedkommende har det også været et stort problem, at jeg har oplevet så meget lægesvigt, at jeg fik et problematisk forhold til læger. Men en ny læge kan jo ikke gøre for, at de tidligere læger har svigtet og fejlet!
Jeg synes, at du er lidt inde på den samme glidebane i dit indlæg, når du i overskriften bruger udtrykket ”Dårlige læger”, forstået på den måde, at hvis man som patient har dannet sig en opfattelse af, at alle læger er dårlige, så møder man lægen med en bestemt negativ forventning, og det kan en læge selvfølgelig mærke, og det er ikke alle læger, der er lige gode til at forholde sig professionelt og fagligt i den situation. De er jo også mennesker!
Jeg har fået psykologhjælp til at tackle lægesvigt og lægefejl, sådan at jeg nu håber at kunne møde min nye læge uden hele denne ophobning af bitterhed og vrede over tidligere svigt fra andre læger og på den måde omsider få et godt forhold til min praktiserende læge.
Og så skriver du:
”Jeg oplever tit omkring mig at folk som går til læge ikke får det svar som de vil ha”
Jamen, jeg tror slet ikke, at det er nogen god ide at forlange et bestemt svar af en læge. Lægen skal svare fagligt korrekt efter bedste evne – ikke forsøge at please patienterne med bestemte svar. At der så kan være et problem med, at læger udskriver en hel masse piller, som muligvis ikke burde være udskrevet, sådan som du nævner – det er en anden sag.
Du skriver både her og i en anden tråd, at du selv har fundet ud af at du lider af livsfarlig blodmangel ved at søge på internettet.
Har du ikke fået taget blodprøver for at få bekræftet det?
For ærligt talt, at dine symptomer svarer til dem du kan finde listet op som symptomer på livsfarlig blodmangel, er ikke ensbetydende med, at det er det der er galt.
Og at du siger, at du lider af livsfarlig blodmangel og samtidig siger, at du ikke vil gå til lægen, giver da ingen mening.
Kommentarer
Ja, jeg har faktisk oplevet nøjagtigt det samme – altså at jeg gennem lang tid har gået med en katastrofal jernmangel, uden at nogen af mine forskellige læger undersøgte mig. Mine symptomer var faktisk ret tydelige: træthed, åndenød ved trappegang, svimmelhed, uro ved hjertet, hårtab og øget tendens til at få depressioner. Derudover havde jeg også diarré, som normalt ikke beskrives som symptom ved jernmangel, men jeg har efterfølgende talt med flere, der også har haft diarré ved jernmangel, så jeg tror, at diarré hører med i rækken af symptomer.
Selv havde jeg ikke mistanke til jernmangel, for jeg spiste sundt.
Jeg skiftede læge flere gange i forløbet, men ingen tjekkede mig for jernmangel, selv om det er en ganske nem og billig undersøgelse. Der var en af mine læger, der selv lagde mærke til min kortåndethed og ordinerede antibiotika mod, hvad hun troede, var såkaldt kold lungebetændelse, men det hjalp selvfølgelig ikke noget.
Ellers oplevede jeg udelukkende irritation fra lægernes side og f.eks. bemærkningen ”træthed er ingen sygdom” og en hjertespecialist mente, at den uro, som jeg havde ved hjertet, var ”selvskabt”. Jeg kunne ikke få at vide, hvad han mente med det.
Her bagefter har jeg selvfølgelig undret mig meget over forløbet, og jeg har spurgt mine venner, om de kan regne ud, hvorfor jeg ikke blev hjulpet. Et svar har været, at man normalt er bleg, når man har jernmangel, og det var jeg ikke. Jeg er normalt meget solbrun.
Men alle de andre symptomer var der jo!
Personligt tror jeg, at de forskellige læger stirrede sig blinde på deres opfattelse af, at der var tale om ”noget psykisk”, og jeg tror, at det var årsagen til, at jeg ikke blev undersøgt. Men det er jo klart, at jernmangel kan være årsag til både depression og hjertebanken, så derfor burde de have undersøgt mig, selv om de mente, at det ”bare var noget psykisk”.
Og så er spørgsmålet jo, om man kan konkludere noget generelt om læger ud fra oplevelser som din og min.
Det tror jeg ikke!
Der er læger, der er dårlige, og læger, der er dygtige, men fælles for de fleste læger er, at deres aflønningssystem gør, at de kun har få minutter til at undersøge en patient. Hos min nye læge ankommer der en patient for hver ti minutter, og det er klart, at en læge ikke kan nå ret meget på den tid, når der også skal bruges tid til at læse journal, hente patienten i venteværelset, sige goddag og farvel og skrive lidt i journalen bagefter.
Heldigvis er det sådan hos min nye læge, at lægen tager den tid, der er nødvendig, om så venteværelset bliver propfuldt! Min tidligere læge blev nervøs, hvis tiden skred for hende.
For mit vedkommende har det også været et stort problem, at jeg har oplevet så meget lægesvigt, at jeg fik et problematisk forhold til læger. Men en ny læge kan jo ikke gøre for, at de tidligere læger har svigtet og fejlet!
Jeg synes, at du er lidt inde på den samme glidebane i dit indlæg, når du i overskriften bruger udtrykket ”Dårlige læger”, forstået på den måde, at hvis man som patient har dannet sig en opfattelse af, at alle læger er dårlige, så møder man lægen med en bestemt negativ forventning, og det kan en læge selvfølgelig mærke, og det er ikke alle læger, der er lige gode til at forholde sig professionelt og fagligt i den situation. De er jo også mennesker!
Jeg har fået psykologhjælp til at tackle lægesvigt og lægefejl, sådan at jeg nu håber at kunne møde min nye læge uden hele denne ophobning af bitterhed og vrede over tidligere svigt fra andre læger og på den måde omsider få et godt forhold til min praktiserende læge.
Og så skriver du:
”Jeg oplever tit omkring mig at folk som går til læge ikke får det svar som de vil ha”
Jamen, jeg tror slet ikke, at det er nogen god ide at forlange et bestemt svar af en læge. Lægen skal svare fagligt korrekt efter bedste evne – ikke forsøge at please patienterne med bestemte svar. At der så kan være et problem med, at læger udskriver en hel masse piller, som muligvis ikke burde være udskrevet, sådan som du nævner – det er en anden sag.
Mange hilsner
Kameliadamen
Du skriver både her og i en anden tråd, at du selv har fundet ud af at du lider af livsfarlig blodmangel ved at søge på internettet.
Har du ikke fået taget blodprøver for at få bekræftet det?
For ærligt talt, at dine symptomer svarer til dem du kan finde listet op som symptomer på livsfarlig blodmangel, er ikke ensbetydende med, at det er det der er galt.
Og at du siger, at du lider af livsfarlig blodmangel og samtidig siger, at du ikke vil gå til lægen, giver da ingen mening.