Hjælp!
Hej :-) jeg er en pige på 18 år, som har den store drøm om at blive mor, som nok er meget normalt.
Jeg er ærligtalt ved at blive sindssyg!
Jeg droppede mine p-piller for godt og vel 7 måneder siden.
Hver månede, hvor menstruationen nærmer sig, går jeg og tænker:
"udebliver den mon" - og håber hver gang, men viser sig at være skuffelse på skuffelse. og det eneste jeg har i tankerne er: "baby! baby! baby!" og kan ikke tælle på hånden, hvor mange gange om dagen jeg tjekker min kalender, for at se hvor mange dage der nu er til! syndssygt! forfærdeligt!
Jeg er lidt nervøs for, at jeg går og er lidt små sindssyg :-D
Jeg ved godt, eller har i hvertfald hørt, at hvis man går og tænker og tænker, så sker det aldrig - og ved også godt, at syv måneder uden p-piller, godt kan være grunden, fordi der kan gå op til flere år efter man er stoppet.
Jeg ved også godt, at jeg er 18 år, og bestemt ikke har travlt.
Men nu står jeg desværre i denne kedelige situation, at jeg har diabetes, og har læst og hørt op til (alt for mange gange) at folk med diabetes, ikke skal have børn alt, alt for sent + jeg også i forvejen selv, har lyst til at være ung mor, og er nået til det punkt, hvor jeg næsten bare ikke kan vente mere! :-D
Havde lige brug for at komme af med det.
Men håber der er nogle der har nogle råd, eller noget at sige til det jeg har skrevet. Har virkelig brug for at få snakket om det.
Jeg ville sætte stor pris på, hvis folk ikke kun skrev: hør her, du er alt for ung, du skal ikke have travlt, osv. osv. Det hører man for tit. :-)
Der for da for fa'en være nogle derude, der har/har haft det som mig, også med hensyn til min alder ;-) osv.
Mht. Maria
Jeg er ærligtalt ved at blive sindssyg!
Jeg droppede mine p-piller for godt og vel 7 måneder siden.
Hver månede, hvor menstruationen nærmer sig, går jeg og tænker:
"udebliver den mon" - og håber hver gang, men viser sig at være skuffelse på skuffelse. og det eneste jeg har i tankerne er: "baby! baby! baby!" og kan ikke tælle på hånden, hvor mange gange om dagen jeg tjekker min kalender, for at se hvor mange dage der nu er til! syndssygt! forfærdeligt!
Jeg er lidt nervøs for, at jeg går og er lidt små sindssyg :-D
Jeg ved godt, eller har i hvertfald hørt, at hvis man går og tænker og tænker, så sker det aldrig - og ved også godt, at syv måneder uden p-piller, godt kan være grunden, fordi der kan gå op til flere år efter man er stoppet.
Jeg ved også godt, at jeg er 18 år, og bestemt ikke har travlt.
Men nu står jeg desværre i denne kedelige situation, at jeg har diabetes, og har læst og hørt op til (alt for mange gange) at folk med diabetes, ikke skal have børn alt, alt for sent + jeg også i forvejen selv, har lyst til at være ung mor, og er nået til det punkt, hvor jeg næsten bare ikke kan vente mere! :-D
Havde lige brug for at komme af med det.
Men håber der er nogle der har nogle råd, eller noget at sige til det jeg har skrevet. Har virkelig brug for at få snakket om det.
Jeg ville sætte stor pris på, hvis folk ikke kun skrev: hør her, du er alt for ung, du skal ikke have travlt, osv. osv. Det hører man for tit. :-)
Der for da for fa'en være nogle derude, der har/har haft det som mig, også med hensyn til min alder ;-) osv.
Mht. Maria
Kommentarer
Først vil jeg sige, at det er helt normalt, at der kan gå lang tid fra at man stopper med p-piller og til, at man bliver gravid. Så det er vigtigt, at du prøver at slappe af, og ikke hele tiden tænker på det, og så bare giver det tid:-)
Jeg ved også, at det for nogle unge piger er et meget stort og brændende ønske at blive mor i en ung alder, men jeg synes alligevel, at du skal overveje det meget grundigt.
Du skriver ikke noget om din kæreste, og du skriver ikke noget om uddannelse. Det er to ting som jeg hæfter mig ved.
Det er hårdt at blive mor og især når man er så ung som du og sikkert endnu ikke har fået en god uddannelse. Det formoder jeg, at du ikke har, når jeg tænker på din alder. En god uddannelse er vigtig, da det fremover er og vil blive svært at klare sig i erhvervslivet uden uddannelse, og det er dyrt at få barn, og det kræver meget at skulle uddanne sig samtidig med at man skal være mor.
Det er også vigtigt at du ikke kun drømmer om en identitet som mor, men også til det at være et helt menneske med andre drømme, behov og ønsker for din videre tilværelse og for at kunne klare dig selv.
Jeg håber for dig, at du træffer det rigtige valg, for det at få et barn er et stort ansvar, det kræver bare så meget at blive en god mor. Og det er ikke nok at drømme om en lille sød og nuttet baby, for denne lille baby vokser og skulle gerne udvikle hele sig selv sammen med gode, trygge og omsorgsfulde forældre. Forældre der selv har nået at udvikle sig gennem deres ungdom, og har fået en hvis form for erfaring af livet. Dette kan du umuligt have nået:-)
Det at opdrage et barn, kræver stor modenhed, en modenhed som jeg ikke helt tror, du endnu har.
Mange tanker Sofie
Nej, jeg har ingen uddannelse, men jeg er i gang - og som skrevet, har jeg sukkersyge og har derfor ikke kunne overskue skolerne før nu. Jeg har været rigtig mange ting igennem, som har gjort at jeg står på mine ben i dag.
Hvad er det helt præcist du mener med, at jeg ikke har nået den modenhed endnu? :-)
Jeg vil ønske dig held og lykke, og håber bare at du ved hvad du gør. Husk også at nyde din ungdom med alt hvad der hører sig til:-)
Omkring diabetes ved jeg ikke så meget, men jeg kan ikke forestille mig, at det har så stor betydning at absolut at få barn som 18 årig.
Håber samtidig at du har et godt netværk foruden din kæreste, og her tænker jeg på gode veninder og en god familie der eventuelt kan hjælpe.
Du skriver du er moden, ja ja men du er trods alt kun 18 og det er vel begrænset hvor meget du har nået at opleve indtil nu.
Knus Sofie
- og tak.. :-)
Jeg er helt enig med dig i det du selv skriver: Både dit brændende ønske om at blive gravid og det at du har taget p-piller kan have indflydelse på at du ikke bliver gravid.
Der er nogle ting jeg vil opfordre dig til at tænke over. Det er ikke noget jeg forventer / har det store brug for at få svar på.
Hvad hvis I går fra hinanden - og i værste fald som uvenner?
Det kan være meget hårdt for et parforhold at få børn.
Hvilke tanker gjorde din kæreste sig om at få børn FØR du mødte ham?
Ville han meget gerne have børn i en ung alder, eller var det noget han "bare" tænkte skulle komme engang?
Altså var/er det JERES brændende ønske at lægge det almindelige ungdomsliv på hylden, eller er det DIT brændende ønske, som han er gået med til at opfylde under et år efter I blev kærester?
Er ønsket om at blive ung mor lige NU måske et ønske om tryghed?
Jeg siger ikke, at I ikke vil kunne klare jer strålende igennem at få barn nu. Jeg siger, at der er nogle meget store spørgsmål som du - eller rettere I - skal overveje meget kraftigt.
At der er noget man ønsker sig kraftigt er ikke ensbetydende med at det er det rette tidspunkt at få det/gøre det på.
Hvis du har haft svært ved at overskue uddannelse indtil nu, hvordan vil du så kunne klare både uddannelse med lektier m.m., husholdning og barn og et socialt liv på en og samme tid? Selvom du og din kæreste deles om det er der stadig meget til dig.
Du skriver, at du er 18 år og bestemt ikke har travlt.
Det vil jeg vove at påstå ikke er rigtigt. Du HAR travlt.
Hvad mener du med det sidste?
At Jeg HAR travlt??
Du skriver:
"Jeg ved også godt, at jeg er 18 år, og bestemt ikke har travlt."
Men på alt det andet du skriver, så lyder det som om, at du har meget travlt. Det var det jeg mente.
Jeg syntes ikke at du har travlt, og det syntes jeg heller ikke, at du selv skal synes.
Jeg syntes, du trænger til et indlæg, som ikke handler om, at du er for ung. Jeg fik mit første barn inden jeg fik en uddannelse. Jeg blev endda også alene med det, da barnet kun var 2 måneder, men jeg har klaret mig fint. Jeg tog min uddannelse og mødte en sød ny mand og fik begge mine børn, inden jeg var færdig uddannet. Der er faktisk også fordele ved at være ung mor. Jeg havde en masse energi og kunne sagtens sidde oppe og læse om aftenen, det havde jeg ikke kunnet i dag. Når jeg er 40 år er mine børn på vej væk hjemmefra, og jeg kan gøre nogle af de ting, jeg ikke gjorde, da jeg var ung. Jeg tror også, jeg bedre forstår mine børn end de ældre mødre, fordi jeg kan huske, hvordan det var at være barn og ung. Jeg havde også bedre tid til mine børn da de var små fordi jeg ikke havde noget karriere res hængende over hovedet. Det var hårdt at leve på SU, men det kan sagtens lade sig gøre.
Når jeg ser tilbage i dag ville jeg ikke vælge at få mine børn senere. De fleste af mine veninder får deres første barn nu og min datter kan passe deres små. De syntes, at det er noget så hårdt. Sådan havde jeg det ikke. Mit første barn var ikke planlagt, men i dag er jeg bare så glad for, at jeg ikke fik en abort. Så hvis din kæreste og dig virkelig gerne vil have et barn nu, så skal I bare blive ved med at prøve, så skal det nok komme. Min læge sagde faktisk også til mig, at det var det perfekte tidspunkt at få barn, da jeg var gravid første gang og at flere burde få børn i en ung alder. Så var der ikke behov for lige så meget hjælp til at blive gravide.
Held og lykke med det, jeg håber det lykkes.