Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

stukket, men af hvad..

Redigeret 1 august, 2011, 10:00 i Åben debat om smerter
Her i forgårs var jeg til noget fest, da jeg mærker noget der stikker mig på den nederste del af mit ben. Da jeg var bange skyndte jeg mig at vifte dyret væk, så jeg nåede ikke at se hvordan det så ud. Jeg syntes det lignede dyret var grønt, men jeg er ikke sikker.

De sidste 2 dage har jeg haft en hævelse på den nederste del af mit ben, og nede omkring min ankel, det gør ind imellem meget ondt når jeg går, og jeg oplever nogle gange, at der trækker sig en smerte gennem benet, hvis jeg prøver på at gå.

Jeg har prøvet at lægge is på mit ben og det virker i øjeblikket og lidt efter. Men når jeg har ligget ned i noget tid, eller ikke stået på mit ben, gør det igen ondt. Jeg har haft benet i sæbevand, da jeg fik at vide, at det skulle kunne trække noget af giften ud, hvis dyret eller insektet havde det med sig, da jeg blev stukket.

Jeg er meget sikker på det ikke var en myg, da det ikke lignede en myg og da jeg aldrig har haft sådanne smerter og hævelser i benet.

Kommentarer

  • Når man ikke selv har set hvordan insektet så ud, hvor skulle vi andre så vide fra hvad insektet hedder?

    Et bud kunne være en klæge, en hvips, en myg eller måske en humlebi.

    Hvis hævelsen ikke fortager sig skal du søge læge.
  • Der er mange stikke- og bide "ting" på denne årstid, så det kan være mange ting.

    Normalt klør det og det hæver lidt op, og man kan være lidt generet af det et par dage - måske længere, hvis man ikke kan lade være med at klø på det.

    Hvis det er så smertefuldt at du ikke gå eller det hæver ud over, hvad man kan forvente ved et insektstik, bør du bestemt søge læge, da dyret kan have været inficeret og du derfor oven i kan have pådraget dig en infektion, som muligvis skal behandles, men jeg har da et forslag, som jeg selv benytter mig flittigt af ved alle disse stik:

    På apoteket kan man købe en insekgift-suger - den anbefales til bi- og hvepsestik, hvorfor ved jeg ikke, for den er altså også effektiv ved andre stik, også myggestik.

    Det er selvfølgelig bedst, hvis man kan bruge den umiddelbart efter stikket, men det er jo ikke altid, man lige kan det, men det synes jeg heller ikke betyder så meget. Jeg bruger sugeren og suger 4-5-6 gange, og så har jeg ligeledes på apoteket købt Klorhexidin creme, som jeg finder mere effektiv end f.eks. Etonostift og hvad de nu hedder. Den creme smører jeg på efter sugningen.

    Det tager for mig problemet i de fleste tilfælde; dog kan jeg godt opleve at det begynder at klø igen efter et par timer, men så tager jeg bare en tur til med sugeren og cremen.
Log in eller Registrér for at kommentere.