post traumatisk stress
Hej jeg er ny bruger her på stress foreningens forum og har læst mange af de indlæg der er på siden med post traumatisk stress.
Jeg har selv for ca. 1 uge siden fået stillet diagnosen. Årsagen til dette er at for ca. 1½ år siden var jeg medvirkende til at få en ung mand som havde hængt sig selv ned og i den forbindelse var der mange trælse oplevelser. 3 uger efter dør min svoger af en forfærdelig kræft sygdom hvor jeg er med i hele forløbet såsom at gøre ham i stand, ligge ham i kisten osv... Min verden styrter sammen og jeg har grædt mange tårer.
Jeg fik lidt hjælp hos en psykolog ved ganske almindelige samtaler. Efter ca ½ år blev jeg så sygemeldt pga. stress og fik igen samtaler ved en arbejdspsykolog. Jeg kom nogenlunde ovenpå igen og fik startet op på job igen. Nu er det så galt igen. Jeg har været ved lægen mange gange pga. udtalt træthed og spændinger i hele kroppen. Jeg arbejder med mennesker med sen hjerneskader og på jobbet farer jeg sammen når mine kollegaer kommer ind på en af plejestuerne uden jeg har hørt det. Jeg har også været bange i nogle situationer fx. hvis jeg skulle gå ind i et rum eller til en beboer som råber eller er selvskadende. Jeg har kørt forbi huset hvor den unge mand hang sig selv mange gange og føler intet ubehag. Jeg tænker heller ikke voldsom meget på det men det er som om mit indre er fyldt med kaos. Min krop er ofte i alarmberedskab og jeg bliver nemt slået ud af kurs. Jeg er startet på medicin efexor 150 mg og håber det kan give noget ro. Jeg har to tidligere traumatiske oplevelser fra mine ungdomsår og har derfor haft en form for angst i mange år. Er der nogle der har erfaring med disse symptomer og oplevelser og hvordan er i kommet videre...min krop trænger virkelig til ro....
Jeg har selv for ca. 1 uge siden fået stillet diagnosen. Årsagen til dette er at for ca. 1½ år siden var jeg medvirkende til at få en ung mand som havde hængt sig selv ned og i den forbindelse var der mange trælse oplevelser. 3 uger efter dør min svoger af en forfærdelig kræft sygdom hvor jeg er med i hele forløbet såsom at gøre ham i stand, ligge ham i kisten osv... Min verden styrter sammen og jeg har grædt mange tårer.
Jeg fik lidt hjælp hos en psykolog ved ganske almindelige samtaler. Efter ca ½ år blev jeg så sygemeldt pga. stress og fik igen samtaler ved en arbejdspsykolog. Jeg kom nogenlunde ovenpå igen og fik startet op på job igen. Nu er det så galt igen. Jeg har været ved lægen mange gange pga. udtalt træthed og spændinger i hele kroppen. Jeg arbejder med mennesker med sen hjerneskader og på jobbet farer jeg sammen når mine kollegaer kommer ind på en af plejestuerne uden jeg har hørt det. Jeg har også været bange i nogle situationer fx. hvis jeg skulle gå ind i et rum eller til en beboer som råber eller er selvskadende. Jeg har kørt forbi huset hvor den unge mand hang sig selv mange gange og føler intet ubehag. Jeg tænker heller ikke voldsom meget på det men det er som om mit indre er fyldt med kaos. Min krop er ofte i alarmberedskab og jeg bliver nemt slået ud af kurs. Jeg er startet på medicin efexor 150 mg og håber det kan give noget ro. Jeg har to tidligere traumatiske oplevelser fra mine ungdomsår og har derfor haft en form for angst i mange år. Er der nogle der har erfaring med disse symptomer og oplevelser og hvordan er i kommet videre...min krop trænger virkelig til ro....
Kommentarer
Ja, jeg har erfaringer med posttraumatisk stress og fået behandling for det.
Ligesom du har jeg været udsat for traumatiske oplevelser tidligt i livet, fordi min far var opfarende, temperamentsfuld og voldelig. Senere kom der flere traumatiske oplevelser til. Jeg har - ligesom du – også haft andres selvmord og selvmordsforsøg tæt inde på livet.
I mit tilfælde kompliceres sagen af, at jeg også har haft mange depressioner, og at jeg derudover åbenbart har gået med en uopdaget jernmangel gennem flere årtier. Jeg blev opgivet af lægerne, der tydeligvis ikke mente, at jeg fejlede noget. Alt dette forværrede min PTSD, fordi jeg befandt mig i en umulig situation: jeg var så syg, at jeg ikke kunne arbejde, men jeg kunne ikke få lægehjælp, eftersom lægerne ikke mente, at jeg fejlede noget.
Du skriver, at du lider af udtalt træthed og spændinger. Det gjorde jeg også i mange år. Det viste sig, at jeg havde en katastrofal jernmangel.
Derfor er mit første råd til dig, at du skal bede om at blive grundigt undersøgt. Selv om PTSD først og fremmest har med det psykiske at gøre, kan der jo godt være andet i vejen. Træthed kan jo komme af mange årsager, f.eks. mangel på jern, B-vitaminer eller D-vitaminer eller lavt stofskifte. Alle sådanne ubalancer kan afsløres ved en simpel blodprøve. Måske er du allerede blevet undersøgt, men jeg skriver det for en sikkerheds skyld.
For mit vedkommende forholdt det sig helt sikkert sådan, at jernmanglen nedsatte min modstandskraft, så jeg nemmere fik depressioner, og sådan at min PSTD blev forværret.
Mit andet råd til dig, er at du ville have godt af psykoterapi. Jeg har selv fået kropsorienteret psykoterapi, og det virker!
Der er også noget, der hedder SE- behandling, som også skulle være effektivt. SE står for Somatic Experience.
Det hjælper ikke, hvis man bare sidder og taler med en psykolog. Det er alt for overfladisk. Der skal mere til. Man skal arbejde direkte med kroppen og med følelserne.
Jeg vil prøve at finde nogle links, så du selv kan læse om metoderne:
http://www.vindinghoved.dk/index.php?si ... ng-og-psdt
http://helledueholm.dk/somatic-experience
Du kan også prøve at låne den bog, som danner udgangspunkt for tankegangen bag den type behandling for PTSD:
http://www.borgen.dk/product.asp?product=621
Umiddelbart vil jeg mene, at det er terapi, der skal til. Den rigtige slags terapi! Det er selvfølgelig dyrt, men jeg vil mene, at du kan få tilskud til behandlingen. Tænk på, at det er en investering i din fremtid.
Jeg ved ikke, om medicin kan hjælpe. Under alle omstændigheder fjerner medicin jo ikke årsagen til problemet. Men det gør den rigtige slags terapi.
Held og lykke med det!
Kameliadamen
Sandsynligvis har jeg selv PTSD symptomer udløst af traumatiserende overgreb igennem min opvækst, jeg søgte på PTSD, der findes et center i København som har specialiseret sig i behandling af symptomerne. God bedring. Helle8
Jeg har reserveret bogen "væk tigeren" og glæder mig til at læse den. Jeg er enig i at psykolghjælp ikke er nok da jeg jo har talt så meget om disse hændelser. Har aldrig haft problemer med at snakke om det. Men det fjerner ikke angsten inden i.
Desværre er meget af de omtalte nyere og gode behandlinger langt væk fra hvor jeg bor men har fundet noget der hedder mindfullnes som også er nær min by. Har hørt at det også skulle være godt.
Har også overvejet psykiater men her er op til ½ års ventetid.
Det er rart at høre fra andre som ved hvad det drejer sig om og så føler man sig ikke så alene.
Jeg har bedt min leder om at blive flyttet i en almen afdeling altså hos de ældre da det er mindre krævende så det håber jeg snarest kan lade sig gøre.
Endnu engang tak for jeres svar
Ja, jeg tror, at det er værdifuldt at tale med nogen, der har prøvet det. Det kunne jeg godt have tænkt mig i sin tid. Derfor er jeg også kommet i tanker om, at jeg godt kunne have skrevet lidt mere om, hvordan man har det, når man har PTSD.
Jeg genkender som sagt fuldstændig trætheden og spændingerne. Men jeg genkender også det problem med, at man farer sammen ved enhver uventet lyd. Jeg havde også i perioder de såkaldte flashbacks, hvor jeg genoplevede situationer fra dengang jeg var barn, og min far gik amok og slog min mor. Nogle gange så jeg mig selv udefra, som jeg lå helt stille og stivnet i min lille barneseng, mens min far råbte op og slog min mor. Jeg så mig selv fra et punkt oppe under loftet.
Jeg havde ikke flashbacks fra selvmordssituationerne, for dengang jeg fandt min bror efter hans selvmordsforsøg, lykkedes det mig at redde ham, så det var på en måde ikke så traumatisk. Nogle år senere lykkedes det ham dog at begå selvmord på samme forfærdelige måde, som det, du beretter om, men da var det ikke mig, der fandt ham.
Angående terapi, så er jeg ikke sikker på, at mindfulness, som ellers anbefales så meget nu om dage, ville være en god ide. Jeg tror det faktisk ikke. I nogle tilfælde kan mindfulness forværre angst.
Det er ikke min erfaring, at psykiatere giver psykoterapi – kun medicin. Jeg har i tidernes løb gået hos fem forskellige psykiatere, og kun én af dem kunne give psykoterapi. Desværre døde denne psykiater, da jeg kun havde været der tre gange. De andre fire psykiatere var kun uddannet i at medicinere. Der findes selvfølgelig dygtige psykiatere, der også kan andet end at give piller, men de er meget, meget sjældne.
Dengang jeg skulle finde en behandler, fandt jeg via nettet en behandler, hvis hjemmeside lød meget tillidvækkende. Hun havde desuden uddannelsespapirerne i orden. Hun var uddannet psykolog. Det er ganske vist ikke nogen garanti for, at vedkommende også kan give en terapi, der virker. De fleste psykologer sidder bare og snakker. Men jeg tror alligevel, at det er vigtigt, at terapeuten har en godkendt uddannelse. For at man kan få tilskud, kræves det jo også, at behandleren har en overenskomst med Sygesikringen, og for at han/hun kan få det, kræves der en godkendt uddannelse.
Nå, men det, jeg ville fortælle, er følgende: Den behandler, jeg fandt frem til via nettet, boede i en hel anden landsdel. Alligevel ringede jeg til hende. For det kunne jo være, at hun kendte en behandler, der brugte de samme metoder som hun, og som boede i min landsdel. Og ved du, hvad hun svarede?
Hun svarede, at hun netop stod for at skulle flytte til min by! Sådan fandt jeg en behandler, som jeg blev tilfreds med. Hun hjalp mig meget. Så nogle gange skal man ikke lade sig standse af, at afstanden virker uoverskuelig. Det kan være, at der er en løsning.
Det lyder som en god ide, at du har bedt om at blive flyttet til noget mindre krævende arbejde. Hvis det herefter stadig er belastende for dig at arbejde, vil jeg råde dig til at melde dig syg. Helbredet er vigtigt, og man skal passe på sig selv.
Mange hilsner
Kameliadamen
Min bror havde ret store problemer efter hans tur til Irak, og det hjalp virkeligt på ham. Det kan godt være svært at få dem der burde betale til at betale, men Michael var så heldig at vi kunne hjælpe ham.
Men se om der er noget lignende der hvor du bor, det kan varmt anbefales.