Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Brunt Udflåd??

Redigeret 1 august, 2011, 16:43 i Åben debat for kvinder
Jeg er en pige på 15, og jeg fik idag brunt udflåd. Jeg blev lidt i tvivl over, om det var normalt, så jeg søgte lidt rundt på det, og så bl.a. at det kunne være tegn på graviditet eller livmoderhalskræft. Men jeg har ikke haft sex endnu, og jeg har fået mine livmoderhalskræfts stik. Kunne det så betyde noget andet? Jeg blev lidt rystet over at det kunne være så alvorligt da jeg læste om det.

Kommentarer

  • Nu skriver du ikke noget om, hvor du er i din cyklus; altså hvornår du sidst havde menstruation eller hvornår du venter den næste, men - det er altså ikke helt ualmindeligt at få lidt brunligt udflåd.

    Det er jo helt sikkert, at du ikke er gravid, og ikke nok med at det er meget, meget usædvanligt med livmoderhalskræft i din alder, så er du jo også vaccineret, så den tanke kan du sikkert også godt slå ud af hovedet, og at du skulle fejle noget alvorligt er meget usandsynligt, så tag det roligt.

    Jeg synes, du skal tale med din mor - eller en anden voksen kvinde, du har tillid til - om det her, så du kan få lidt ro igen.
  • Tusind tak for dit svar. :) Altså, jeg var selv klar over at det nok ikke lige var graviditet, men jeg undrede mig lidt over om det så var muligt at jeg - selvom jeg havde fået mit stik, kunne have fået livmoderhalskræft, og det bekrymede mig en del. Men dit svar gjorde det meget lettere. Og min menstruation burde komme d. 16, hvilket der ikke er så lang tid til.
  • Hej igen,

    Husk nu at alligevel tale med din mor om det her. Jeg kender dig naturligvis ikke og kan derfor heller ikke sidde her i et debatforum og skrive, at du ikke fejler noget.

    Jeg TROR det ikke, men jeg VED det altså heller ikke. Det er vigtigt at de unge piger taler med en voksen kvinde om alle de ting og tanker, der dukker op omkring menstruation, pubertet osv.
  • Man kan godt få noget brunt udflåd efter ens periode. Hvis det kommer før, kunne det skyldes lidt plet blødning som er størknet og derved blevet brun. Hvis du får din periode i morgen eller i overmorgen, vil jeg sige det skyldes plet blødning, hvis du ikke får din periode, så kan du kontakte din læge hvis du stadig er nervøs, men jeg vil ikke være nervøs hvis jeg var dig (:
Log in eller Registrér for at kommentere.